What you didn't tell me.

Melody lever livet i sus og dus. Hun har rige forældre, som bruger tiden på arbejde, og gemmer en lille del til Melody, som er en kæmpe sum penge, hver måned. Men er Melody lykkelig, eller en ensom, rig pige? Og hvad sker der når hun begynder at rode sig ud i ting hun ikke burde rode sig ud i? Hvad sker der når forelskelser bliver alt for forbudte, og Melody må gemme hendes følelser langt væk, fordi verden lige pludselig bestemmer sig for at gå under?

2Likes
2Kommentarer
700Visninger
AA

6. How could you?

Cody's synsvinkel.

Flot Cody, flot! Jeg havde totalt lignet et fjols overfor Melody. Hvad fanden skete der med mig? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvorfor havde jeg været sådan overfor Melody? Min eneste, og bedste ven. Veninde. Jeg lingte jo en der var jaloux. Især på den måde jeg bare render rundt og sukker. Deres melodieske latter sad i mit hoved. Måske var jeg bare bange for at Melody ville ændre sig?

Ja det var nok det.

Jeg kiggede mig rundt omkring. Det var blevet koldt udenfor, og de fleste mennesker gemte sig i jakker, og huer. Jeg havde bare en tsirt på. Jeg var ligeglad med at jeg røstede. Jeg gik bare inde i byen, om aftenen, kold, forvirret, og trist. Jeg nåede centrum, da jeg kunne høre en stemme, sige mit navn. Jeg vendte mig mod stemmen, hvor Melody stod. "Hva så", mumlede jeg, og rettede igen mit blik ned i jorden. Jeg orkede intet lige nu. "Du ved...", svarede Melody, og sukkede. Jeg skulle til at sige noget, da Melody kom mig i forkøbet. "Hvad skete der?", spurgte hun, og klappede mig på skulderen, så mit blik rettede sig mod hendes. "Aner det ikke", mumlede jeg. Jeg fangede hendes blik, og tvang et lille smil op på mine læber. "Hvad lavede du hjemme hos mig?", spurgte Melody, og gik et skridt tættere på. "Jeg ville aflevere en sang", mumlede jeg, og rystede så på hovedet. "Men du var ude med Ethan".

"Ethan...", mumlede Melody. "Kan du ikke lide ham?". Jeg kiggede ned i jorden, og nikkede. "Jo, jo", svarede jeg, da et smil plantede sig på mine læber. "Det er vel bare lidt underligt, at min bedste veninde har fået en kæreste", sagde jeg drillende. "Coooody!", grinte Melody, og slog mig blidt på armen. Jeg kiggede på hende. "Vi er da ikke sådan kærester, vi stater bare", sagde Melody. Jeg begyndte at grine. "Melody", sagde jeg imellemet grin. "Det. Hedder. At. Date!". Melody mumlede bare et eller andet, og slog mig så igen på armen. "Hvilke sang var det så?", spurgte hun, hvilke fik mit grin til at forsvinde, og mit smil det samme. "Øh", den er væk, løj jeg. Nico try, Cody...
"Løb den bare sin vej?", sagde Melody ironisk, og smilte. Jeg nikkede overdrivende. "Den skød endda efter mig!". Melody sukkede. "Badass", mumlede hun så, og tog fat i den taske, jeg bar på. "Hey!", sagde jeg, og prøvede at tage den til mig. Melody var åbenbart stærkere. Pis. Eller gav jeg hende lov. Ja jeg gjorde!

Melody begyndte at mumle/læse min sang, som hun havde funden i tasken. Da hun havde læst den færdigt, kiggede hun alvorligt op på mig. Sådan var hun i 2 sekunder, inden hun brød ud i en strid latter. "OMG, Cody!", grinte hun, og tog sig til maven. Hun stoppede sin latter, og kiggede på mig.

"Den er god".

***

Melodys synsvinkel.

Jeg havde ledt efter Cody i 100 år. Efter Ethan og jeg var kommet hjem, havde jeg spillet syg, så Ethan gik. Heldigvis troede han på mig, men desværre sagde han at han blev, og passede på mig. Derfor sagde jeg, at jeg skulle på toiletet, og der har jeg så været lige siden. Altså 3 timer. Faktisk ikke. Jeg skred ud af vinduet, og skyndte mig ind til byen, i min fars BMW. Ethan tror sikker jeg er død, eller sådan noget. Han banker sikkert på døren ligenu. Sandheden var bare at Cody var min bedste ven, og ind til videre var vigtigere end noget andet.

Jeg er den bedste veninde!

I tænker nok hvordan, jeg vidste Cody var inde i byen. Han går altid et sted hen, hvor der er mange mennesker, når han er sad. Jeg havde også fundet Cody, og vi havde snakket i en evighed. Han viste mig, hans nye sang, som underligt nok var overraskende god! Vi havde snakket om Ethan, og om daten. Eller jeg havde snakket. Ligenu sad jeg på en cafe, men Cody, da min mobil ringede.

Hemmeligt nummer, spændene!

"Hallo?", sagde jeg til telefonen. Ohohoho! "Melody forhelvede, hvor er du?", sagde en bekendt stemme. "Hvem er det?", spurgte jeg ldit irriteret. "Ethan", sagde stemmen.

Ethan.

Fuck!

"Hvad er der?", sagde jeg med en syg stemme. En syg overbevisende stemme! "Som sagt, hvor er du? Jeg er stadig hjemme hos dig, men jeg har på fornemmelsen af du IKKE er på toilettet længere!", sagde Ethan surt. Jeg kunne se Cody more sig over den lille telefon samtale jeg havde gang i. "Jeg gik ud for at lede efter Cody", sagde jeg. Jeg kunne høre Ethan stønne i baggrunden. "sig mig har du gang i stuepigen?", spurgte jeg, og rullede med øjene. "Forhelvede Melody, hvad laver du sammen med den bøsse, når du har MIG?!", spurgte Ethan irriteret.

FUCK hvad?!

"Ahva?", råbte jeg ind i telefonen, så folk begyndte at kigge, og Cody at grine. "Det rager dig en pap and, hvad jeg laver! Hold dog op, hvor er du selvglad! Pisse ligeglad med mine venner! Du vil fucking ikke have jeg ser om min eneste ven har det fucking okay?!", skreg jeg. "Jeg er da din ven! Mere end en ven! Og du skred bare fra mig!", råbte Ethan tilbage. Der var helt stille. Cody var endda stille. "Du kunne bare skride, ligesom jeg bad dig om! Og hvis du nogensinde kalder min Cody for bøsse igen, hugger jeg hovedet af dig!", skreg jeg ind i telefonen. "Du er helt ligesom din far siger! Irriterende, ond, og pisse ligeglad med alle andre en din fucking CODY!", råbte Ethan.

#"!¤)=URHGBIUBD!!###?I!!!!!!!

Vent hvad?

"Min far?", spurgte jeg. "Hvad fanden har det svin at gøre med det her?", råbte jeg. Lidt lavere. Jeg vrissede det vidst.

AHA!

"Pis", mumlede Ethan. "Okay hør her", sagde Ethan, med en lidt mere blid stemme. "Din far betaler mig, for at være sammen med dig, for at du kan få en kæreste, og blive mere social, eller noget i den retning", sagde Ethan.

"HVAD?!", skreg jeg, da en af tjenerene kom over til mig. "Jeg må bede dem om at gå, frøken", sagde han. Jeg nikkede bare, og løb ud af døren. "Mels", råbte Cody efter mig. Jeg kunne høre Ethan hoste i telefonen. Havde... Havde han... Bare...
 

FUCK HAM! FUCK MIN FAR! FUCK ALLE!
 

Jeg slukkede min telefon, og løb væk fra cafeen. Jeg løb hen til en bænk, og satte mig på den.

Sjovt nok.

Jeg er ikke i humør til det der, Melody!
Så skrid, MELODY!
DONT TALK LIKE THAT, BITCH!
VI ER DEN SAMME PERSON!

Jeg brød ud i gråd. Jeg græd bare. Græd, og græd. Hvordan kunne min far gøre det imod mig? Hvordan fanden kunne Ethan bare lyve overfor mig? Hvordan kunne min far... IGEN købe sig til min kærlig, og så endda købe en fucking kæreste til mig!

Hvis i vidste hvordan jeg havde det...

________________________________________________________________

Undskyld stave fejl, har ikke rettet historien:-)

Nå så det bliver bare værre og værre.
Hvad tror i kommer til at ske med Melody, og hendes far?

Vil hun ringe til ham, bryde alt kontakt til ham, eller noget helt anden?

Xxx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...