What you didn't tell me.

Melody lever livet i sus og dus. Hun har rige forældre, som bruger tiden på arbejde, og gemmer en lille del til Melody, som er en kæmpe sum penge, hver måned. Men er Melody lykkelig, eller en ensom, rig pige? Og hvad sker der når hun begynder at rode sig ud i ting hun ikke burde rode sig ud i? Hvad sker der når forelskelser bliver alt for forbudte, og Melody må gemme hendes følelser langt væk, fordi verden lige pludselig bestemmer sig for at gå under?

2Likes
2Kommentarer
703Visninger
AA

3. First meeting.

Jeg sukkede, og åbnede tøvende døren til klasse værelset. "undskyld jeg kommer for sent", mumlede jeg, og satte mig på min plads ved siden af Cody. Jeg orkede virkelig ikke det der Coooody! Jeg var fucking morgensur! "Godt at du gad bruge til på at komme, mrs Foster", sagde min lærer ironisk. "What the burger, Melody", hviskede Cody, og puffede til mig. "What?", svarede jeg. "Er du morgen sur?", sagde Cody dumt, og smilte. Jeg gelgældte smilet med en grimmasse, og rystede på hovedet. "Ja".

Jeg ved godt at jeg rystede på hovedet, okay? Så hvis du ligger, ryste på hovedet + "Ja", sammen...
Svar: "Nja".

Men jeg sagde ja.

For jeg VAR morgensur!

"´Jeg havde et skænderi med min far over telefonen i morges!", hviske/skreg jeg. Højt nok til at den næsvise, bitch, Carrie, vendte sig om, og kiggede på mig. "For helvede, Carrie", sagde jeg, da hun sad med en hånlidt smil på læberne. "Vend dig om, og lad vær med at glo!". Carrie sukkede bare, og fangede mit blik. Hendes øjne lignede røven på min stue pige! Ewwww, burn, dizz, alt det der...
"Sorry, node", sagde Carrie. Hun kalder mig node, fordi jeg hedder Melody, det er jo en melodi, og man skal bruge noder til en melodi, fuck jeg er morgensur! "Det er ikke min skyld at du ikke kan klare dine forældre", sagde hun, og grinede hånligt. Men lavt... "Pas dig selv, bitch! Jeg kan godt KLARE mine forældre, men jeg er så fucking træt af dem, og ISÆR DIG, BITCH! Hørere du efter BITCH? Jeg er så fucking sur, fordi mine forældre køber min tillid via penge, og biler! Jeg har ikke engang kørekort!", skreg jeg. JEG SKREG DET!

Fhnjhgewghew3ioiuytrertyjhgfdfgbgfwq#ghgrwgfdsq!!!!uigrhælisØ+´9+98h!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

***

Jeg sad på ontoret, og ventede på at få skæld ud. Jeg plejede at være en okay elev. Sådan standard. Ahaha hader ordet standard! Ligesom træls, nas, og camping!
"Melody Foster", sagde en dyb stemme. "Bare kom ind".
Jeg rejste mig op, og gik i hastige skridt imod døren, hvor inspektøren sad. Jeg havde blikket rettet mod lokalet, hvor jeg skulle tilbringe de næste 15 minutter, og glemte helt omverdenen. "ARGH!", skreg jeg, da jeg faldt over et eller andet. Mit hoved ramte det tæppe belagte gulv med et dunk, og jeg kunne høre nogen skæptiske gisp rundt omkring i "vente værelset". Det næste jeg så, var et par brune øjne, der var rettet imod mine. "Er du okay?", spurgte en stemme. Stemmen lød lidt forskrækket, men ellers beroligende, og hæs. Sexet.

Ser jeg okay ud?

Jeg satte mig op, og rystede forskrækket på hovedet. "Det går", mumlede jeg. "Du må være Melody Forrest", sagde personen.

Som var en han

En han hund, nej et han køn, et han menneske?

"Ja, jeg er", mumlede jeg, og smilte svagt til ham. Vi kiggede lidt på hinanden. Han smilte også. Lidt mere end mig, men det var vel okay? "Jeg hedder forresten Ethan", sagde han, og hjalp mig op. "Melody", sagde jeg. "Det har du sagt", "Self har jeg det", sukkede jeg. Han smilte. Jeg undskyldte ham, og gik ind på rektorens kontor. "Så er det nu", mumlede jeg, og åbnede døren.

"Mrs Foster", sagde rektoren. "Rektor Dave", svarede jeg, og tog imod hans hånd, han hsvde rækt ud. Hvis han ikke havde rakt den ud, havde jeg jo nok ikke taget den... Durh...

Hvad laver du Melody?

Ikke noget?

What?

What?!

Jeg stiller spørgsmålene!

Nej, jeg gør!

Hvorfor det?

Hvaaaad?

Bare luk.-_-.

"Og hvorfor sidder du så her?", spurgte rektor Dave, efter et halvt minuts stilhed. PISSE LANG TID!
"Jo jeg kom forsent i skole, fordi min lorte far skulle ringe, da min taxa lige var kørt. UDEN mig! Jeg skulle jo ringe efter en ny taxa, men min far gad ikke at lægge på, så jeg fløj til Kina, hvor han er ligenu, og huggede hovedet af ham, gav det til min lærer, og blev sendt her op", svarede jeg, og kiggede ud af vinduet.
"Og det er du helt sikker på?", spurgte rektor, og kiggede på mig. Jeg rystede på hovedet, og sukkede. "Jeg kom op og skændes over telefonen, med min far, da jeg sad i taxaen, og kom forsent pga kø, så gav en lorte pige fra klassen, en spydig kommentar, og jeg kaldte hende for bitch cirka", sagde jeg, og talte de gange jeg havde kaldt hende for bitch. "3 gang"; sagde jeg.
Rektor Dave nikkede forstående, og sukkede. Du sidder efter idag, og så må jeg snakke med dine forældre", sagde han, og kiggede på mig. "Held og lykke med det", mumlede jeg, og rejste mig op, for at gå. "Inden du går, mrs Foster", sagde rektor. Rektor lort. "Hils din far fra mig, og sig at jeg er vild med hans arbejde". Jeg stønnede. "Fuck jeg begge", mumlede, så lavt som muligt. "Gør det selv", sagde jeg, og vinkede ironisk. Med min øjre hånd.

JEG.HADER.MIT.LIV!

________________________________________________________________

Andet kapitel af "What you didn't tell me". Vil bare lige fortælle, at alle mine andre historier ikke længere bliver skrevet på, da jeg vil fokusere på denne.

Håber i kan mærke hvordan Melody begynder at blive irriteret.

Skriver igen i løbet af ugen.

Xxx.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...