Wrong Love ~ One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Igang
Hun har levet med den samme mand i flere år. Hun har levet med alt det hæslige han gjorde i et helt år. Men det kan ikke gå sådan for evigt. *One Shot*

11Likes
4Kommentarer
455Visninger

2. 1

 

Det var ikke første gang at han havde gjort det. Men lige meget hvor mange gange han gjorde det, kunne jeg ikke bare gå. Jeg elskede Brandon, og det var meget svært at lave om på.

Det var sent i går, at jeg fandt ham med en anden pige. Jeg var næsten ved at blive van til det. Sandheden i det lød meget skræmmende. Men han blev ved med at sige, at det ikke betød noget for ham. At jeg var den eneste han elskede, og selvfølgelig troede jeg på ham.

Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet, mens jeg satte mit lange, blonde hår op i en rodet knold. Brandon var tidligere i dag taget af sted på arbejde, mens jeg var arbejdsløs. Han arbejdede på et bilværksted, så han var tit træt når han kom hjem. Der skulle jeg så gøre en masse. Jeg havde jo heller ikke et job, så jeg havde tid til det. Min plan for i dag var, at jeg skulle ind og købe lidt ind, og måske besøge en veninde.

Hurtigt tog jeg mine gamle kondisko på, og tog nogle få sedler op af en gammel krukke, som jeg altid havde opbevaret penge i. Jeg fandt et papir frem, og skrev en hurtigt beskes til Brandon, han skulle vide hvor jeg var henne, hvis jeg blev forsinket.

Hey skat.

Jeg tager lige hen og handler, og derefter smutter jeg måske hen til Kristina. Jeg er hjemme inden for få timer. Ses.

Udenfor var der sne. Meget sne. Vejrværterne havde også varslet, at der skulle have været snestorm om natten, og det havde der så sandeligt også. Jeg havde hurtigt fortrudt, at jeg ikke havde fået vinterstøvlerne på, for mine fødder var allerede helt gennemblødt af den kolde sne.

Langt om længe havde jeg fået slæbt mig op til købmanden. Turen havde næsten varet dobbelt så lang tid end normalt, bare fordi at alt det her sne åbenbart har besluttet at besøge os. Jeg havde aldrig været det store fan af julen, såvel vinteren, og det var bare noget, som skulle overstås.

Jeg købte bare nogle få basis ting, som mælk, kød, og sådan lidt af hvert. Det var ikke så lang tid siden jeg sidst havde handlet, men jeg gjorde bare mere det her for hyggens skyld.  

Efter at jeg havde betalt kassedamen pengene, begav jeg mig hjemad igen. Jeg havde helt droppet idéen om at besøge Kristina, da jeg ikke ville længere i det her vejr. Hun boede kun få kilometer herfra, men når man igen køretøj havde, var det langt. Vejret gjorde det bare endnu værre. Jeg kunne også tage cyklen, men det var en smule risikabelt. Der var ikke kørt en saltvogn forbi endnu, og vejen var meget glat.

Jeg vandrede forsigtigt ned af hovedgaden, mens jeg kiggede lidt ind af ruderne i butikkerne. Der var få butikker, som der var noget ved, ellers skulle man ind til hovedstaden. Brandon og jeg flyttede for nogle måneder siden ind i et lille hus i en forstad. Nogle gange var her lidt kedeligt, men man havde jo også kun det sjov, som man selv lavede.

Jeg skimtede nogle af skoene i den lokale skobutik, for at finde et par vinterstøvler. Jeg havde endnu ikke fået købt mig nogle nye, så det var også på tide. Jeg skulle bare lige hurtig prøve nogen, for jeg skulle også tilbage med mine vare, inden at de tøede op. Der var nogle sko, som fangede min opmærksomhed. Det var helt normale, varme, sorte vinterstøvler. Jeg besluttede mig for at prøve dem, da jeg helst skulle have nogle nye sko hurtigst muligt.

Efter megen overvejelse, besluttede jeg mig for at købe skoene. Jeg tog dem på med det samme, da mine gamle kondisko var helt ødelagt. Jeg kiggede ned af mig selv, og de passede perfekt til mig.

Jeg kiggede ned på mit ur, og så at det var ved at blive sent. Tiden var gået hurtigt, og jeg havde rigtig travlt. Jeg skulle helst være hjemme, inden at han kom hjem, for ellers…

For pustet kom jeg frem til hoveddøren, og fandt mine nøgler frem. Uheldigvis havde jeg ikke haft vanter på, så mine fingre var helt dybfrosne. Jeg fumlede med nøglerne, og fik enlig sat den ind. Jeg kunne ikke dreje rundt, hvilket betød, at han måtte være hjemme.

Klumpen i min hals voksede for hvert skridt jeg tog. ”Jeg er hjemme,” råbte jeg, og skyndte mig ud i køkkenet, som var i forlængelse til stuen. Han var ikke til at se hverken i stuen eller i køkkenet, hvilket betød, at han var på kontoret.

Jeg satte tingene på plads i køkkenet, og begyndte at finde på, hvad vi skulle have til aftensmad. Valget var mellem kylling og pasta med kødsovs. Jeg valgte kyllingen, og begyndte at tilberede den. 

"Hvorfor fanden kommer du så sent hjem?" lød det vredt fra Brandon, som var kommet ind  af døren, uden at jeg havde hørt det. Klumpen i min hals voksede, og jeg kunne ikke rigtig få svaret ud af mine læber. Jeg vidste hvad han ville gøre. Men han gjorde det kun fordi, at han elskede mig. Det vidste jeg.

Jeg rystede bare på hovedet, og kiggede op på ham igen. "Det... Det var ikke me... med vilje," stammede jeg. Tårene begyndte at samle sig i mine øjne og slørede mit blik.

Hans hånd ramte hårdt min kind, så det sagde et højt slask. "Du skal kraftedme høre efter hvad jeg siger! Høre du? Du kan ikke bare gøre som det passer dig!" råbte han hårdt af mig, og slog mig endnu engang på kinden. Tårene begyndte at trille ned af mine kinder, mens jeg hastigt prøvede at fjerne dem.

Det sidste jeg ville, var at udstå svag. Han skulle ikke tro at jeg var svag.

Endnu et slag ramte mig i maven, som tog alt luften fra mig. Hiksene efter luft, fik jeg stammet stop, men han stoppede ikke. Endnu et slag ramte mig hovedet. Jeg kunne ikke stå oprejst mere. Alle mine kræfter var brugt. Jeg faldt bagover og ramte med hovedet noget hårdt.

Jeg kunne intet se, men jeg kunne stadig føle. Føle alt den smerte han påførte mig. Han havde gjort det i flere år, men nu var det gået forhvidt. Han skulle ikke gøre det her imod mig. 

Jeg skulle væk. Væk fra det modbydelige væsen.

Mit hoved dunkede hårdt, men jeg kunne ikke flytte mig. Jeg var som sømmet til jorden. Jeg mærkede noget hårdt slå mod mit hoved, og derefter blev alt sort. Både fysisk og psykisk. Ikke engang mine tanker var optimistiske mere. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...