Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8094Visninger
AA

18. Remus

Da hun kom op til opholdstuen igen, grinte folk af hende. Hun havde fået det meste af mudderet af, men hun følte sig stadig uren. Måske havde det noget at gøre med det mudderblod der flød igennem hendes årer.

Hun satte sig på sin sofa i hjørnet. Folk gik straks væk derfra. Hun kiggede efter James, men han var der ikke. Sirius og Peter sad i det modsatte hjørnet, og skulede ondt til hende. Havde James fortalt dem om hende og Severus? Det håbede hun ikke, hun havde ikke brug for flere problemer. Remus kom over, og satte sig ved siden af hende. De snakkede ikke rigtig, men bare hans tilstedeværelse hjalp. Hans støtte hjalp.

Hun tænkte om Severus havde sagt det til nogen. Han var sandsynligvis stødt på James på vejen ud af badeværelset. Havde han hoveret overfor ham? Var Lily måske bare en præmie, imellem dem, den bedste mand tager hende? Lilys hoved strømmede med tanker om Severus og James. Af en eller anden grund havde hun ondt af ham, James. Hvis Melody altid havde ret, hvad nu hvis han var forelsket i hende. Han ville aldrig snakke til hende igen.

Opholdstuen blev efterhånden tømt ud. Sirius og Peter vinkede til Remus, men han blev siddende. Kvart i 12 var de, de eneste der var oppe.

"James er sur. Vi ved ikke hvorfor." sagde han, uden nogen form for følelse i stemmen. Det var ikke ment som en trøst eller noget, men information. "Og tre personer er på hospitalsfløjen, på grund af Severus. " Han kiggede nu direkte på Lily, som stirrede ud i luften. Nu havde hun mest lyst til at løbe skrigende væk, at han ville lade hende være i fred, så hun kunne græde sig i søvn.

"Vi var bange for at han ville bruge den samme besværgelse mod dig. Det var derfor James fulgte efter jer.". Av. Den ramte hårdt. James havde ikke fulgt efter for at trøste Lily, som hun havde troet. Men fordi han ikke ville have der skulle ske hende noget.

Remus rejste sig. Han havde været vidne til mere tøsefnidder på en dag, en han havde brug for. Men inden han gik op mod drengenes sovesal, fik Lily en pludselig trang til at forsvare sig selv.

"Hvis du får chancen," Hun vidste det ville lyde dumt, at Remus nok aldrig fik den chance hun håbede på, "Kan du så ikke sige," Hun sank en ekstra gang, "At det ikke var med vilje." Hun kiggede ind i Remus' øjne. Der var noget dyrisk, men venligt over hans blik.

"Jo, det skal jeg nok." svarede han, og gik op af trappen.

Lily lå sig tilrette, og begyndte at græde igen. Hun vendte hovedet ind mod ryggen af sofaen, i tilfælde af at nogen skulle komme. Men det gjorde der ikke. Lily kunne bare ligge og græde, til at hun faldte i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...