Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8182Visninger
AA

29. Regulus Black

Hun så ikke Severus før det var frikvarter. Hun hev ham med udenfor, hun havde så mange spørgsmål, og håbede inderligt at han ville svare dem alle.

"Han provokerede dig. Og Potter," han sagde det, så spyt røg ud af munden på ham, "Gad jo ikke at gøre noget.". Han stoppede og kiggede på hende, som kun han gjorde. Hans ene øje var blåt og hævet, og hans ene arm var gul, blå og lilla.

"Du behøver altså ikke at tæve alle der provokerer mig." sagde hun med et smil. "Så ville du ikke lave andet.".

"Jeg fik ham, gjorde jeg ikke?" grinede han. Han kiggede rundt på de mange folk, som nød eftermiddagens sidste sol. "Ham der." sagde Severus, og pegede på en lille dreng, sandsynligvis en klasse eller to under dem. Han stod med ryggen til, men man kunne se hans bølgede hår, som lignede Sirius' på en prik. "Det er Regulus." Lily stirrede på ham. Ikke på Regulus, men på Severus. Sirius. Regulus. Det var ikke kun endelsen på deres navne,  der mindede dem om hinanden.

"Efter stjernebilledet?" spurgte hun undrende.

"Du hører vist efter i astronomi." grinede han tilbage. "Han er Sirius' bror." Drengen vendte sig om, og kiggede rundt. Han lignede forbavsende meget Sirius, pånær det dyriske blik, Sirius' må have fået efter at han blev til en animagus. "En Black." fortsatte han. "Han fortæller nogle gange om hans familie. Men han undlader altid Sirius. Han hader ham. Og vice versa." Severus stirrede på Regulus, imens Lily betragtede hans blå øje. Av. Sirius havde fået et godt slag ind. "Jeg tror det er derfor Sirius hader mig.". Han kiggede direkte på Lily, med sit skæve smil. Hvis folk de kiggede, ville de tro de var kærester, så tæt de stod. Deres ansigter var ikke skilt med mere end femten centimeter, hvilket altså var lidt, i forhold til de andre vennepar der stod herude.

En prustende Melody kom hen til dem. Hun havde løbt i lang tid, det vidste Lily, for Melody var aldrig forpustet.

"Sirius kommer." sagde hun, ikke til Lily, men til Severus, der stod og betragtede Melody lidt forvirret. "Han vil afslutte det. Han er her snart." Hendes blik skiftede mellem Lily og Sev. "Jeg skylder dig intet." sagde hun til sidst til Severus, og trådte væk igen. Både Lily og Severus kiggede forvirrende på hinanden. Hans blik kastede rundt i lysningen, og til sidst op i det træ de havde stået under. Han tog et par skridt op af det, og så var han væk.

Og i rette tid. Sirius kom løbende hen mod Lily, uden nogen af de andre med sig. De kom først frem, spurtende, da han var nået frem til hende.

"Hvor er Blegfis?" spurgte han arrigt. Lily blev så vred, at hun sparkede ham over skinnebenet. Hun hadede at de kaldte ham det. "Er han en kylling?" råbte han, og de Gryffindorer der var kommet nærmere, grinede med. Han forsøgte at trænge hen til træet, men Lily lod ham ikke komme forbi. Hun sendte en bedende blik til James, som tog fat i hans ene arm, men Sirius kom hurtigt ud af hans greb igen. Og så snart han havde gjort det, lød der et bump omme bagved. Severus var hoppet ned, og stod nu og stirrede på Sirius. De Slytheriner der var kommet, deri blandt Sirius' bror, stod og heppede højlydt. Han begyndte at gå nærmere, og Lily stormede hen til ham, for at få ham væk igen.

"Du vover på at nærme dig." hviskede hun, i håb om at han ville lytte til hende, men han fortsatte. Han åbnede munden, og Lily vidste at det var for sent.

"Hvad så, vovse, har du tænkt mig at tæve mig igen?" råbte han højlydt, og alle Slytheriner brølede af grin. Sirius mistede besiddelsen, og begyndte at trave hen imod dem. Remus og James greb fast i hver sin arm, imens Lily forsøgte, forgæves, at holde Severus hen.

"Du er bedre end ham, stop det nu, Sev." sagde hun til ham, imens hun forsøgte at gå foran ham. Klokken ringede, nogle få gik, men de fleste blev stående, for at se hvordan dette ville ende. "Du er bedre end ham, Sev." hviskede hun igen, og Severus  flåede sine arme tilbage, og styrtede væk, væk fra Lily, væk fra alting. Hun kunne ikke lade vær' med at smile selvtilfreds. Hun havde lige stoppet en slåskamp, og tænkte at hun fortjente et klap på skulderen. En masse fra Slytherin gik, efter at deres kamphund havde givet op. Sirius kom brasende over mod Lily.

"Hør her, jeg er ligeglad med hvem han er, men han skal fandme ikke slå mig!" udbrød han i hovedet på Lily. Hun undgik at kigge ham i øjnene, og gav sig til at betragte de tilbageværende publikummer. Ham, Severus havde forklaret, var Regulus, trak sin tryllestav og pegede den mod dem. De andre havde tydeligvis ikke opfattet noget, så de gik alle i panik, da Lily havde råbt "Duk jer!" og skubbet Sirius ned mod jorden. Den lilla stråle undgik dem næsten. Den havde strejfet Sirius' hår, som nu var den samme glødende farve som Lilys. Regulus farede væk fra mængden, men ikke uden at have sagt et par forbandelser mod de tilbageværende. En pige skreg af smerte, mens to drenge faldte om i en total kropslås. Sirius rejste sig op, så på Lily, og gik med hastige skridt mod indgangen.

"Idiot" havde Lily hørte ham mumle, inden han forsvandt, med Peter lige i hælene. Remus og James stod og kiggede på hinanden, og derefter på Lily, som fulgte med dem ind til næste time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...