Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8097Visninger
AA

17. Kysset

Morgenmaden gik bedre end den plejede. Remus var der, og selvom at James, Sirius og Peter sad væk fra dem, var han ligeglad. Han snakkede med Lily, som om intet var sket. Hun kunne se at James kiggede på hende her og der. Men det var aldrig nok til at få Lily til at ændre sin mening om ham. Han hadede hende, og det ville han blive ved med.

Da morgenmaden var færdig, havde hun sagt til Remus at han nok havde tre andre problemer han skulle løse. Hun gik fra bordet, men samtidig hun rejste sig, var en stor flok Slytheriner også på vej ud. Da hun var kommet ud på gangen, stod de alle i en ring om hende. Hun kunne se en masse fra de andre kollegier stå omme bagved, men største delen var Slytherin. De begyndte at råbe ad hende, diskutere hvad de skulle gøre ved hende. Hun hørte ikke efter, hun prøvede forgæves at finde en udvej. Til sidst, da hun var tæt på at bryde sammen,  råbte  alle fra Slytherin "Mudderblod" til hende. Før hun vidste at det, var hun dækket af mudder, fra top til tå, og det var dråben. Hun maste sig gennem den grinende flok af Slytheriner, de forvirrede grupper af Ravenclaw og Hufflpuffer, og den tilfredse gruppe af Gryffindor, imens tårerne løb ned af kinderne på hende. Hun ville væk herfra, jo hurtigere jo bedre. Hun hørte fodtrin bag hende, efterfulgt af Severus velkendte stemme. Den kaldte ikke på hende, men råbte en besværgelse hun ikke kendte. En masse skrig lød fra den tilbageværende flok, men hun var ligeglad.

Hun løb ned af gangene, og endte til sidst foran vejldernes badeværelse dør, som hun valgte at åbne. Hun gik derind, satte sig midt på gulvet, og hulkede, så selv Hulkende Hulda ville være stolt. Tårerne flød ned af hendes mudderdækkede kinder, og hun kunne ikke gøre noget ved det. Døren smækkede omme bagved hende, og Severus satte sig på knæ ved siden af hende, og omfavnede hende. Af alle mennesker havde hun ikke troet at Severus ville dukke op. Angrebet på Lily, var måske mere tiltænkt Severus, som en advarsel om at lade hende være. Men han sad ved siden af hende på gulvet, som en ven, som en ligemand, og trøstede hende, og lovede at alt nok skulle blive godt igen. Og så skete det. Hun vidste ikke hvordan eller hvorfor, men de kyssede. En følelse, hun ikke kunne genkende, fyldte hende. Hun fjernede hendes læber fra hans, satte hovedet på hans bryst imens hun mumlede ordet "Undskyld" igen og igen. Hun græd stadig, mere end før, for et kys, var det sidste hun havde brug. Endnu mere forvirring fyldte hende. Severus rejste sig, og gik over mod døren. Lily kiggede ikke op, men så ned på gulvet. Severus forlod badeværelset og efterlod hende alene, hulkende på gulvet. Han lukkede ikke døren, men det var der en anden der gjorde. Hun kiggede netop os tidligt nok til at kunne se James' ansigt kigge på hende, skuffet, og samtidig med et inderligt had sitrende ud af øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...