Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8038Visninger
AA

16. Klokken 2

Lily lå i hendes sofa og tænkte på dagens hændelser. Uret ved kaminen ringede 2 gange. Hun kunne ikke sove, en paranoid følelse fyldte hende. Bare dagen idag. Hun havde været udsat for de groveste ting. Hun har været forbandet et par gange, hun var nær frosset til is, ligesom Claire, og det værste af det hele var, at Severus fik samme tur. Hun troede at det hele ikke kunne blive værrere, men så tænkte hun på ham. Slytherin har næsten en lov om ikke at omgås Gryffindor. Og slet ikke mudderblodspiger. "Mudderblod." tænkte hun. Hun blevet kaldt det så ofte at det ikke længere var en fornærmelse, nærmere en speciel tilstand som kun hun var i.

Hvad mon James ville synes om det. Ville han grine med dem, eller beskytte hende? Pludselig lød der fodtrin fra trappen. "Åh, ikke igen." tænkte hun. Hvis det var, ville det være 3. nat i træk at folk ville bruge Aguamenti på hende. Hun var blevet vækket med en kold og våd gru. Hun ville gøre noget i nat, men i det hun havde tænkt sig at rejse sig, gik maleriet op. Siden hun sov her, vidste hun at der ikke var gået nogen for nyligt. Og folkene fra trappen gik videre, så det var ikke dem der gik. Det var dem, det var hun sikker på. Måske ville de være i stand til at hjælpe hende.

Men nej. Vandet oversvømmede hende igen, hun skreg. Selvom hun havde vidst at det kom, blev hun forskrækket. Hun kunne høre James blive sur. De måtte være dukket op igen, på samme måde de gjorde i skoven. Drengene, som havde sprøjtet vand på hende, prøvede at snakke sig uden om. De fortalte at hun var en forræder. Sirius udstødte et grin, og gik op mod sovesalen, med Peter lige i hælene. James gik amok over det, men Remus prøvede at hive ham tilbage til jorden igen. Han prøvede at berolige ham. Det virkede ikke rigtigt. James gik trampende op mod sovesalen, efterfulgt af de tre drenge, som Lily ikke genkendte. Remus blev stående og kiggede sørgmodigt på Lily. Han havde ondt af hende, som den eneste i verden. Hun var glad for at have en enkelt støtte. Uden at tænke sig om, sagde hun "God bedring.", smilede på den måde kun Lily kunne, og Remus gengældte smilet, og gik op mod hans mugne venner. Hun lå sig i sofaen igen, velvidende at det hele nok ville blive værre nu. Men hun havde en på hendes side. Og det var ikke hvem som helst, det var Remus. Men hvorfor? Havde han ondt af hende?

Hun lå og undrede sig over Remus' opførsel, men så kom hun i tanke om James. Han beskyttede jo også hende, men han var vred. Han var skuffet. Det var tydeligt at høre på hans stemme, som kørte i ring i Lilys hovede. Til sidst overmandede trætheden hende. Hun lå og drømte at alting var godt. Alting var i den skønneste orden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...