Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
7998Visninger
AA

31. Hogsmeade

Sirius sad bagerst i klasseværelset, med armerne bag hovedet, afslappet. Han hadede forvandling, fordi han havde så let ved det. Da de skulle praktisere professorens snak omkring fovandling af en kat, til et hjul, forsvandt Lily hurtigt fra sin plads forrest, og ned til Sirius og de andre. Hun forklarede dem om gårsdagens samtale - Hun undlod selvfølgelig deres teori om Lily og Sirius eller Severus, og den detalje med hende og Melodys tøsesnak bagefter, men ellers fortalte hun det hele. Peter fandt en æske chokoladeugler frem fra sin taske og begyndte at spise.

"Jeg sagde altså ikke noget." sagde hun til de tre ansigter, der kiggede mistroisk på hende. Peter havde for travlt med at åbne sin tredje ugle. "Jeg sværger, ingenting.". Sirius var tøet en lille smule op, men ikke meget. Remus kiggede fra Sirius, så til James, og kiggede hurtigt på den chokoladeindsmurgte Peter, og så tilbage til Lily igen.

"Vi skal have en plan." sagde han.

"Kæft, du er hurtigt, Hugtand." sagde Sirius hurtigt arrogant bagefter. Lily havde travlt med at tænke, og nåede ikke at give ham et dødsblik. En plan? En plan, for hvad hun skulle sige? Selv hvis de havde en, ville Lily glemme den hver gang, det var hun sikker på.

"Bare sig at vi er ude at bekæmpe vareulve?" spurgte James til sidst. Peter slugte sin sidste chokoladeugle, og så nu sørgmodigt på ham.

"De vil aldrig tro at jeg kan bekæmpe vareulve." sagde han, ikke trist eller noget, men han sagde det bare, som om det var det var det mest naturlige i verden. Det gik op for Lily at det var det første, hun havde hørt, Peter sige selvstændigt.

"Hvad så med at sige, at du ikke ved det?" spurgte James derefter.

"Det gjorde jeg,". Professor McGonagall som gående ved siden af, og de lod hurtigt som om de vidste hvad de lavede. Hun gik hurtigt videre til de næste bord, og de gentoptog deres samtale.

"Men de begyndte bare at sige alt muligt andet." afsluttede Lily. Sirius måtte kvæle et grin. " sige alt muligt" er en meget tøset sætning.

"Som hvad?" spurgte han. De andre sad bare og stirrede på Lily. Lily skulle til at åbne munden, men hun blev afbrudt. Heldigvis.

"Jeg vil gerne have et 2 fod langt pergament omkring ulemper ved forvandling af dyr og levende ting til på torsdag." sagde McGonagall udover klassen. Lily tvang sig selv til at kigge op, og glemme alt om det forhenværende spørgsmål. Da hun var færdig, begik de sig ud mod gangen.

"Jeg håber vi ser 5. års elever, jeg skal lige..." begyndte Sirius, men stoppede øjeblikeligt da professoren gik forbi dem. Sirius' hårfarve var nu den samme som den plejede, men havde et orange skær. Han snakkede ikke om andet end Regulus, udover de gange han var blevet tvunget.

 

Lily havde igen sat sig ved drengene til aftensmaden. Sirius sad og fremlagde sine skumle planer om sin bror, da han blev afbrudt af rektoren, der stod ved hans sædvanlige talerstol, foran lærerbordet. Han tyssede lidt på eleverne, før han gik igang.

"Som noget nyt i år," begyndte Dumbledore, med hans sædvanlige langtrukne stemme. "Arrangere vi nu ture til Hogsmeade, for 3. år og opefter." En masse utrilfreds mumlen lød fra 1. og 2. års eleverne. "Disse ture vil foregå  i weekenderne, og den første vil være om et par dage." afsluttede han, og begik sig hen mod sin plads igen. Alle fra tredje år og opefter delte glædes blikke. Alle var ivrige efter at komme til Hogsmeade, som var en troldmands by, tæt på Hogwarts. De havde en kæmpe massiv slikbutik, et par hyggelige kroer og Englands mest hjemsøgte hus. Eller næsten alle var glade. Sirius, James, Peter og Remus så ud som om intet var sket.

"Så får vi vel ikke brug for den her længere..." sagde Remus, og hev et stykke pergament frem. Lily genkendte det, det var kortet over Hogwarts med fødderne på. Mere vidste hun ikke.

De begyndte at gå op mod opholdstuen efter en times tid. Til trods for at klokken kun var 8, var de udmattede, og trængte til deres bord i hjørnet. De kom netop ud på gangen, da de blev stoppet af en hel Slytheriner, deriblandt Regulus, som stod forrest, og så ud til at nyde opmærksomheden, og Severus, der stod bagerst, som om han bare vill synke i jorden.

"Leder du efter Severmus?" var der en råbte, og de skubbede Severus forrest foran hele flokken. Han så forvirret ud, forbavset. Lily kendte godt følelsen. Lily ville helst bare synke i jorden.

"Hej Blegfis" sagde Sirius, og den flok Gryffindorer, der var kommet ud fra storsalen, grinede højlydt. Lily slog ham i maven, det var ikke Severus' skyld at han var havnet i det her.

"Nuuer, Sirius og Evans? Min bror er da blevet helt skudt i hovedet!" råbte Regulus, og hans flok brølede med ham. Lily kiggede hurtigt bekymrende på James, som stod med et smørret grin. "En mudderblods pige?" råbte Regulus, endnu højere.

"Regulus, du ved godt vi er for gamle til at lege med dig." sagde han højt nok til at alle kunne høre det. "Vi har en ting imod små, irreterende unger." Han gjorde sig umage med at sige de sidste ord langsomt og tydeligt. Ingen skulle gå glip af noget.

"Hvem har du tænkt dig at sladre til? Mor?!" råbte Regulus til Sirius, som var trådt nogle skridt frem, "Hun hader dig alligevel, som resten af vores familie gør. Hvordan føltes det at være udstødt, kære storebror?". Flokken bag ham brølede af grin. Remus og Peter havde fat i hver sin arm på Sirius. Han gjorde alt for at kæmpe sig fri. Professor Schnobbevom trådte ud af storsalen, og alle Slytheriner blev stille. Han var deres kollegie overhoved, ligesom professor McGonagall var Gryffindors. Sirius kæmpede stadig imod Remus, Peter, og James, som havde deltaget i kampen om at holde ham tilbage. Lily stod forfærdet og så til, imens alt dette skete.

"Ahøm" sagde Schnobbevom højlydt, så man ikke var i tvivl om at han var der. "Tilbage til jeres opholdstuer." sagde han endnu højere, og folk begyndte at vrimle omkring drengene og Lily.

"Også jer, frøken Evans." sagde han stille til Lily, da hun stod alene tilbage med drengene.

"Jeg hader ham." mumlede Sirius på vejen op mod opholdstuen. "Han er den værste lille forræder, den lille snotunge. Aldrig..."

"Sirius," sagde James bedende, og Sirius stoppede straks med at tale. "Tak." mumlede James igen.

Lily kunne ikke lade vær' med at føle sig glad igen. Sirius havde kaldt ham forræder. Endda den værste. Ville det betyde at han lagde hadet til Lily på hylden, og rent faktisk gav hende en chance?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...