Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8100Visninger
AA

33. Gangen bag Statuen

Da det blev den første weekend for Hogsmeade turerne, surmulede Lily hele dagen. Severus var heller ikke på toppen, men James, Sirius og Remus var besynderligt muntre. De holdte sig langt væk fra biblioteket, hvor Lily og Severus sad. 1. og 2. års eleverne farede rundt efter bøger, og lagde knap nok mærke til dem. De læste ikke, men sad og snakkede. Biblioteket var et af de få steder hvor en slytherin og en gryffindor kunne mødes, uden at alle skulle stirre.

Efter noget tid, måske en time, kunne de høre en overdrevet hosten. James stod og smilede til hende.

"Kom lige." sagde Remus, der stod bagved James, sammen med Sirius. Severus kiggede bekymrende på hende, hun sendte et bedende blik, og han viftede med hånden, som et et tegn på at han gav op. Da de var kommet udenfor Severus' rækkevidde, greb de hendes arme, og trak hende med hen til et klasseværelse. Hun genkendte det, hun havde været her før, den aften var hun kiggede i Erised. Det så ganske normalt ud, men det stod nogle statuer i højre side. Sirius og James skubbede en til siden, og den afslørede en mørk gang bagved.

"Synes du, stadig det er ærgeligt, at vi ikke kan komme til Hogsmeade?" spurgte James. Hun kiggede undrende på dem alle tre. Hvorfor var der en tunnel midt på skolen?

"Den fører direkte til Slikbaronen. Peter møder os der med usynlighedskappen." sagde Remus stolt. Hun tvivlede. Hun ville komme til Hogsmeade, men det var imod reglerne. Hun fik ekstra tid med James, men det betød at hun skulle efterlade Severus alene.

"Orh, lad dog pigebarnet have sin Seeev." mumlede Sirius, og travede ned af den mørke gang. James så fortvivlet på hende, og begyndte at trave hen imod gangen. Men kommentaren om Severus fik Lily til at ændre mening. Hun nåede at overhale James, inden han var inde i gangen. Sirius så tilbage og grinte.

"Godt, Rødhætte. Dygtig pige." sagde han arrogant. Hun sparkede ham så godt han kunne. Han måtte snart være vant til Lilys vold imod ham. Remus og James gik bag ved dem. Remus lukkede lemmen, statuen, eller hvad han nu end lukkede.

Efter omkring tyve minutters vandring, gik de op af en trappe. Sirius åbnede en lem i gulvet, og forvandlede sig straks til en hund. Lily frøs hurtigt og gispede. Han kunne jo blive opdaget. Remus kom grinende bagfra, og skubbede Lily op af trappen. Hun var knap kommet op, da hun fik kastet det bløde stof omkring hende. Remus og James kom, og de maste sig tæt sammen for at kunne være der. Deres fødder viste sig sandsynligt, men med Sirius og Peter på hver side, var det nok ikke det første folk lå mærke til. De gik op af endnu en trappe, og det afslørede Slikbaronen. Vilde farver var overalt, med slik med alverdens faconer og dufte. Peter viste dem ud, og de gik over mod en lille, hyggelig kro. "De tre koste" stod der skrevet på et skilt. Lily, James og Remus gik ovenpå, da der ikke var så mange mennesker, Peter gik ned for at bestille ingefærøl, og Sirius var tabt i oversættelsen, på vejen derover. Da de trådte ovenpå smed de kappen, og trak sig fra hinanden, som om de havde sat sammen i en livstid. Peter kom bærende på 5 ingefærøl, og satte dem hurtigt på et bord, inden han væltede. De satte sig, og Sirius kom logrende hurtigt efter.

"Dygtig vovse." udbrød James, og klappede ham bag ørerne. De grinede, specielt da de havde set Sirius' ansigtsudtryk, da hunden blev erstattet af personen.

"Hvad med hende?" spurgte han, og pegede på Lily. "Animagus, skatter. Livet er godt." sagde han, med den flirtende stemme, hun kendte alt for godt. Han forsøgte muligvis at bruge den på så mange personer, som overhovedet muligt. Han tog en slurk af sin ingefærøl, der efterlod ham et hvidt overskæg. De grinede igen af Sirius, som den her gang tog opmærksomheden lidt bedre.

"Nej, tak." svarede hun køligt. Animagus, endda en ulovlig én, lød altså alt for risikofyldt for Lily. De prøvede at overtale hende, men nej. Hun ville ikke. En del af hende længtes efter spændingen, men hun var vejleder. Hun skulle være et forbillede for de mindreårige. Og selvom Remus ikke kunne gøre for det, hjalp det altså heller ikke at han var væk hver gang ved fuldmåne.

De sad i varmen på De Tre Koste, indtil at de kun havde et par timer tilbage. Folk var måske begyndt at gå hjem, og de ville ikke risikere noget. De begik sig over mod Slikbaronen igen, og tog hjem af. Hun glædede sig. Hun havde dårlig samvittighed over at efterlade Sev på biblioteket, med et falsk håb om at hun ville komme rendende hvornår det skulle være.

De stødte på Severus på vejen tilbage til opholdstuen. Han var vred, det var tydeligt. Remus, Sirius og James gik grinende derfra, og efterlod hende alene med Severus. Hendes smil blegnede da hun havde set ham. Han var skuffet.

"Jeg.." hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Undskyld." sagde hun, med hendes hvalpeblik, i håb om at han ville smelte. Men han kiggede bare skeptisk på hende.

"De tvang mig. Ellers ville de gå tilbage og ydmyge dig." sagde hun roligt. Hun hadede at lyve, men hun var nødt til det. "Undskyld.". Han godtog hendes undskyldning, og slæbte hende med på biblioteket efter hendes bøger. En ting hun elskede ved Severus, var hans evne til at lade som ingenting. Selvom det kunne være fortvivlende, nød hun virkeligt at han ikke dømmede hende, som enhver anden ville have gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...