Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8371Visninger
AA

22. Dåen

De næste par Besværgelses timer har været de hidtil bedste for Lily. De skulle lære Patronus, i tilfælde af at de skulle støde på en dementor. Timer, hvor du skulle være glad hele tiden, var der ikke nok af. Hun prøvede forskellige minder af, det ene gladere end det andet, men det virkede ikke. Heldigvis var der ikke nogen der har kunnet udføre andet en blå dis. Deres professor bliver ved med at presse dem, og ender næsten med at give op. Det var en joke, der fik øjnene op for Lily.

"Har ingen af jer nogle lykkelige minder? For guds skyld, find dog på et eller andet!" råbte han, efter den tredje time af mislykkeshed.

Lily forestillede sig vejldernes badeværelse igen. Men denne gang var hun ikke dækket af mudder, og denne gang var det ikke Severus der stod foran hende. Hun kunne nærmest ikke stoppe med at tænke på James i øjeblikket, hvilket drev hende til vanvid, men hun prøvede at forestille sig sine læber mod hans.

"Expecto Patronum!" hviskede hun, og en lille, lyseblå då hoppede omkring i klasseværelset. Alle stoppede med at forsøge, for at betage det lille dyrs glade jagt igennem lokalet. Da den opdagede at der ingen fare var, forsvandt den ligeså hurtigt som den var kommet. Folk smilede for første gang i lang tid til hende, fordi hun åbenbart var den gladeste i klassen, til trods for alt hvad de havde udsat hende for. Folk blev ved med at prøve, og  kom for at spørge hende til råds.

Hun lod mærke til at James stod med et lidt selvtilfreds smil ved siden af Sirius, som prøvede igen og igen at gøre kunsten efter.

"Hvorfor en då?" var der en der spurgte Lily. Svaret vidste hun godt, men hun havde ikke lyst til at røbe det overfor nogen, så hun nøjes med at rykke på skulderen, og gav det et ekstra forsøg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...