Blomstringen af en Lilje

Lily Evans, en ganske "almindelig" heks, skal starter hendes sjette år på Hogwarts. Men selvom de andre år har været ganske rolige, bliver Lily den her gang smidt ud i drama. Forræderi og kærlighed fylder Lilys tanker konstant, når hun går på gangene. I ved jo hvad man siger, i krig og kærlighed gælder alle kneb. Og når man er troldmand, er der lidt flere kneb at vælge imellem.

27Likes
36Kommentarer
8379Visninger
AA

27. Alle elsker Lily

Da det blev aften, lå Lily stor smilende i hendes seng. Lynn og Feria havde ingen idé hvorfor, imens Melody fremlagde hendes teorier. Da de gik i seng, lå Lily stadig og kiggede op i loftet, smilende.

Morgenen efter, føltes det som om hun svævede. Hun dansede glad på vejen ned til morgenmaden, og selv Feria, som næsten altid var glad, synes det blev for meget, og grinede af hende, da hun lå sig på bænken i storsalen.

Hendes glæde smittede. For en gangs skyld virkede det som om at intet var galt med verdenen. De eneste der var sure, var alle dem fra Slytherin. Eller næsten alle. Efter eliksir timerne til sidst havde Lily og Severus stået og danset, efter lang tids overbevisning til ham, om at dagen idag var pragtfuld. Han stod og grinede over hendes tåbelige tankegang, og han tilegnede vist ikke en tanke om grunden hun var glad. Hun kunne ikke vente med at se James igen.

Hun gik næsten konstant med enten Melody eller Severus. De gange, hvor hun havde været alene, havde hun gået smilende på gangene, så folk drejede hoveder. Selv når Slytherin kom forbi og råbte "Mudderblod", tog hun sig ikke af det.

Da drengene endelig kom tilbage, så de herrens ud. Det var til aftensmad, og de lignede virkelig nogen der var helt ude i skoven. Og så snart Lily så James, blev hun endnu mere smilende, hvilket fik Melody til at skraldgrine, da det bekræftede en af hendes teorier.

De satte sig ved siden af dem. Det viste sig at James åbenbart havde fortalt dem et eller andet, for hver gang Lily og James havde øjenkontakt, brølede Remus også af grin. Det var måske grunden til at de knap nok snakkede sammen, for med Remus OG Melody i nærheden, ville det gå helt galt. Peter var virkelig forvirret. På den ene side sad James og var overlykkelig med Lily, og på den anden side sad Sirius, der var mere muggen end han plejede. Peter mindede mest af alt om en humørsyg teenagepige, på baggrund af hans ændrende humør i løbet af middagen.

Efter nogle samtaler, uden Sirius' deltagelse, spurgte Remus hvad han havde gang i.

"Hvad jeg har gang i?!" udbrød han, "Der er såmænd ikke noget, udover at vi er tvunget til at gå med den lille, skide irreterende forræder af hele kollegiet!" råbte han, så højt at mange andre samtaler stoppede, for at se med.

"Alle eeeeelsker Lily! DET er der gang i!" Remus forsøgte forgæves at trække hans fornærmelse i land, og tysse på ham, men hverken det ene eller det andet hjalp det. "UNDSKYLD MIG, hvis jeg bare er den eneste på skolen der ikke gider ååh-så-dygtige-og-venlige-Lily!". Lily drejede hovedet, da Sirius var på vej ud. James farede efter med Peter i hælene. Remus kiggede venligt på Lily, og gik ud mod gangen udenfor storsalen. "Gad vide om han har set Severus?" tænkte hun. Han havde gået sekunder inden.

Og det havde han. Da Remus, Lily og Melody kom derud, stod Severus og Sirius i midten af en stor ring, og havde åbenbart gang i en god, gammeldags slåskamp. Den blev afbrudt af McGonagall der kom løbende, og skilte de to drenge af, og trak dem begge med til hendes kontor. James og Peter løb efter dem, imens Remus og Lily udvekslede blikke. Dette kunne ikke ende godt for Lily.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...