The Battlefield

Luca, er en pige hvis far døde da hun var 8 og hun blev overfaldet af nogle drenge og fik kastet sne på sig så hun næsten blev begravet i det. Siden den dag har hun besluttet at hun vil blive kongen over sneboltkrigen. Men vil det lykkes når snebolt krigen kun er for drenge?

Det er en kort fortælling om Luca, som leder banden The knights og om hvordan, hun kæmper mod fjender, sin stolhed og voksende kærlighed.



0Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

9. Stjernenat

To dage er der gået siden. Jeg har besøgt parken hver aften siden. Kyle har været der begge aftener. Det er ikke fordi jeg vil se ham! Jeg finder bare stedet beroligende. Og, jeg tvivler. Jeg traver hen af stien. Skønt to dage kun er gået, føles det som en rutine. Jeg ser Kyle som står og kigger op på himlen. Ligesom mig, er han meget betaget af stjernerne også. Jeg samler en snebold og kaster den efter ham. Som et lyn vender han sig og griber den , med en hånd. Jeg stirrer lidt ud i luften. jeg glemte helt at han faktisk er bedre end mig… Jeg bider tænderne sammen… Hvorfor hænger jeg ud med fjenden? "skal vi da lege med sne i dag?" Jeg ser op. De andre dage, gyngede vi og klatrede på klatrestativet. Jeg føler mig som et lille barn. Jeg samler sne sammen igen. "okay!" Endelig! En konkurrence! Men Kyle er henne ved mig og griber mit håndled før jeg kan kaste den snebold. Jeg viger lidt tilbage. "hvad siger du til, at vi gør det for sjov?" Jeg rynker lidt panden… For sjov… Er sneboldkamp ikke for sjov?... Den vi holder her er ikke… Startede det ikke ud, med at være en sjov leg? Jeg lader snebolden falde ned på jorden. Kyle smiler, og overasker mig, med at kaste løst sne på mig. "hvad i!?" Jeg ryster mig og Kyle griner. Jeg skraber sne sammen og kaster også løst på ham. Vi griner og kæmper, med det løse sne. Aldrig har sne krig været så sjovt. Sjovt ja. Til sidst vælter vi begge ned på ryggen forpustede og udmattede. Stadig små grinene. Vi kigger på stjernerne. De er virkelig kønne. Som vi ligger der side om side og kigger op på dem… "det er virkelig rart… En gang i mellem at bare lege. Der var sneboldkrig jo bare for sjov…" Kyle er stille lidt inden han svarer. "ja… det er rart. Bare en skam at vi skal kæmpe mod hinanden i morgen." Jeg stirrer op i himlen. Ja… Det er i morgen. "vil du?" Kyle ryster på hovedet. Nej… "nej jeg har aldrig ville kæmpe imod dig. Ligesom første gang vi mødtes. Da jeg så dit ansigt, var min første tanke: 'den her person vil jeg ikke bekæmpe.'" Jeg stivner… Derfor… "så ikke fordi… At jeg er en pige…" Kyle griner lidt. "hvorfor dog? Du har bevist at kønnet ikke betyder det mindste når det kommer til kamp." Jeg nikker lidt… Så var det hele jo bare en stor misforståelse. "Kyle… Undskyld…" Jeg ser væk, og mine kinder føltes varme. Dog skal det siges… Ydmygelse eller ej. Jeg er ked af det. Kyle kigger på mig med store øjne. "du var tilgivet fra starten… Luca." Hvilken vidunderlig smuk stjerne nat. Så trist at i morgen, vil vi måske ende som fjender… Nej… Nej, det kan bare ikke ske! Jeg må gøre noget. Jeg rejser mig med et sæt og ser hurtigt på Kyle som er meget forvirret. "Bare rolig! Jeg ordner det!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...