Fly


0Likes
0Kommentarer
320Visninger

1. Kapitel 1

 

Mit blik søgte ud af vinduet, ud mod de tunge regndråber der efterlod mørke pletter på fortovsstenene. Forsigtigt trådte Misha frem i lyset og lagde hånden på min skulder. "Hvad tænker du på?" Spurgte hun forsigtigt. Jeg trak mig lidt væk fra hende og mumlede bedrøvet "Det jeg var engang." Hun sukkede, og det sidste jeg hørte fra hende den dag, var det lille klik det gav, da hun lukkede den mørke egetræs dør bag sig. Jeg fandt den lille lommebog frem, smilede med tårevædede øjne da jeg læste den første side. "Kære dagbog. I dag var bare den bedste dag i mit liv! Du ved jo, jeg har plaget min mor SÅ længe om en hundevalp eftersom Hamsterville er død. Hun vrissede jo bare ad mig hver gang jeg spurgte om vi ikke kunne få én, men i dag, kære dagbog. I DAG kom hun hjem med den SØDESTE golden retriver hundehvalp, jeg nogensinde har set!! Jeg kan ikke skrive mere nu, for jeg skal ud med lille pjevs, inden han tisser på gulvet." Jeg grinede lidt da jeg så en tåre eksplodere på ordet "tisse" for sekundet efter jeg havde lagt bogen væk, havde Lille pjevs stillet sig op ad mit ben og tisset. Det var længe siden nu. Dengang var jeg... 10-11? Lille pjevs var fyldt mindst 4-5 år nu, og selv var jeg 16, da det skete. Ulykken.     Aften efter aften havde jeg ligget søvnløs. Også denne aften. Jeg kunne ikke ligge på ryggen, knapt nok på siden. Mine vinger kom hele tiden i vejen, og hvis jeg lagde mig på dem, ville jeg bare få så forfærdelig ondt i ryggen. Folk ville ikke tro, hvis man fortalte dem man kunne føle smerte, når det var sket. Men helt ærligt. De fleste tror jo også på man kommer i paradis. Men hvis en stor, mørk murstens, uendeligetages, bygning- godt nok med luksus rococco værelser- skulle forestille paradis, så ved jeg ikke hvor kedelig alt det i hirakiet under paradis, ville se ud. Der var altid koldt, når man gik rundt i gangene, for at opdage nye steder, man kunne være alene. Det eneste sted der var varme, var på mit værelse. Nok også fordi jeg var den eneste der blev tilbage når alle de andre var taget afsted. Jeg ved ikke om det kun var mig der kunne se det. Men hver aften, de døde sjælde drog afsted herfra, forsvandt der en stjerne fra himmelen. Jeg kan huske, da jeg nat efter nat hvor jeg havde ligget søvnløs, var gået hen ved pejsen, og kigget ud af de store ruder med det tynde, helt rene glas, og fået øje på én stor lysende stjerne der lige pludselig forsvandt. Morgenen efter, var min bedstemor taget afsted for at "Finde et bedre sted" Da jeg for hundrede og syttende gang vedte mig, og følte et stik af smerten i venstre skulder, rev jeg dynen af og satte mig op. Det kunne ikke være rigtigt på denne måde. At være død, kunne ikke bare foregå på denne måde. I starten troede jeg det var fordi jeg havde haltet bagud med søndagsvisitter i kirken, men da jeg mødte min (dybt religiøse) bedstemor i dette... Hul... Vidste jeg, at det bare var sådan det var.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...