Vampyrene og magikerne

Flere og flere mennesker dør, og det skyldes vampyrene, der er blevet en alt for stor generation. Dette vil magikerne sætte en stopper for og Voldemort samler en hær og starter jagten, samtidig prøver Dumbledore og resten af magikerne der ikke har sluttet sig til Voldemort, at stoppe Voldemort og hans hær og det for de hjælp af, af Cullenfamilien for de er jo et bevis på at der findes gode vampyrer der kan leve i fred med menneskene .
På samme tid er Volturierne ved at skabe en hær der skal udrydde magikerne for de mener at magikerne er ved at overgå vampyrene.
Vil Cullenfamilien og Dumledores hær kunne skabe fred mellem de to hære eller vil krigen blive en ende på enten vampyrene eller magikerne.........

3Likes
8Kommentarer
957Visninger
AA

8. Den endelige kamp

Dagen var kommet, Hogwarts ville, drage ud i den forbudte skov og møde Voldemorts hær samt Volturiernes hær. Alle havde trænet ekstra hårdt dagen før og nu var dagen kommet.

Hogwarts var fuld af liv, der løb folk alle vegne. De råbte til hinanden og det give jo en del larm, når der var over hundrede hekse og troldmænd. Hermione kom gående ned ad trappen med favnen fuld af bøger, som hun skulle give til Carlisle. Hun kom med nød og næppe ned ad trappen, uden at tabe alle sine bøger. Hun havde netop sendt Ron og Harry afsted hen til Alice som var igang med at sy kapper til alle. Hun havde nægtet, at gå i de almindelige, som de plejede og så havde Dumbledore givet hende lov til, at sy nogle helt nye. Hermione havde givet dem bedsked på, at hente dem de skulle have på senere i dag. Hun gik videre og var nær blevet væltet omkuld af Neville, der kom gående med Hagrid.

"Nå men hej med dig Hermione, alt for længe siden sidst var, men vi har jo også haft så travlt alle sammen, i tre må snart komme ned til mig igen" buldrede Hagrids høje stemme.

"Ja ja Hagrid, men jeg har altså lidt travlt, så må jeg komme forbi" sagde Hermione og tog et fastere tag i bøgerne, der var ved at falde ned.

"Ehm ja selvfølgelig vi ses, hils Ron og Harry"

"Ja det skal jeg nok" skyndte Hermione sig at sige og gik så videre.

Det tog lidt tid, men så var hun endelig forbi alt det kaotiske og gik stille hen ad gangen mod Dumbledores kontor hvor Carlisle måtte befinde sig. Hun skyndte sig ind og  bankede på og der sad Carlisle og snakkede med Dumbledore. De vendte begge hovedet og smilede til hende.

"Jeg ville bare lige give dig disse bøger og sige tak for lån" sagde hun og gik hen for at sætte bøgerne på bordet.

"Mange tak Hermione,var der noget du kunne bruge?" spurgte Carlisle

"Ja det var meget interessant, især det med vareulvene, mange tak for lån"

"Selv tak, det var godt der var noget du kunne bruge" svarede Carlisle.

"Hermione er du klar til kampen" spurgte Dumbledore henne fra sin stol hvor han sad og kiggede på hende frem fra sine halvmåneformede briller.

"Ja, men jeg forstår ikke hvorfor i tager det så roligt, det kan jo være vi skal kæmpe mod dem og det kan da blive farligt" spurgte Hermione og kiggede spørgende hen på ham.

"Jeg kan godt forstå dig Hermione, men Alice har forudset at vi vil kunne snakke dem til fornuft og hvis det ikke går som planlagt, så kan det blive farligt, men vi håber på det bedste" svarede han.

"Okay, og endnu en gang tak for lån af bøgerne" sagde hun og vendte sig om og gik. 

Ron og Harry var nået hen til Alice. De kunne næsten ikke se hende af bare kapper. Der lå store bunker der var flere meter høje. Ron og Harry kiggede på hinanden og rystede på hovedet. Det var bare så typisk, at Alice overdrev. 

"Hva så drenge, skal i hente jeres kapper" spurgte Alice og pludselig dukkede hendes hoved frem fra en af bunkerne.

"Ja og vi skulle også hente Hermiones" svarede Harry.

"Okay de er lige her" sagde hun og kom gående med tre kapper. Kapperne var sorte og med en rød tråd havde hun lavet de fineste mønstre i den.

"Wau de er godt nok flotte" roste Ron og kiggede beundrende på sin kappe.

"Tak, det var virkeligt sjovt at lave dem, men jeg har virkelig ikke tid til det her jeg skal have sat orden i alle størrelserne" svarede Alice og gav Harry hans og Hermiones kapper mens hun med den anden arm førte drengene ud ad rummet.

"Farvel" sang hun og smækkede døren lige i hovedet på dem, mens hun råbte på Bella, der var igang med at ligge nogle andre kapper i orden.

Ron og Harry kiggede på hinanden, rystede på hovederne af Alice og gik videre for at møde Hermione. Nogle timer senere havde alle fået deres kapper. De var nu klar til at gå ud i den forbudte skov. Hagrid havde hentet alverdens dyr fra nær og fjern, der skulle hjælpe med at beskytte dem, hvis de skulle i krig.  De var blevet sat op i en bestemt orden. Hermione, Ron og Harry stod selvfølgelig ved siden af hinanden. Cullen familien stod længere fremme. Alle var nervøse, for de vidste ikke om der var nogle de ville miste. Harry kiggede rundt på alle, han var blevet utroligt glad for Cullen familien og håbede ikke der var nogle der ville gå bort.

"Kære alle, nu er tiden kommet, vi er så taknemlige for alt jeres hjælp og vi håber at vi kan snakke alle til fornuft" sagde Dumbledore og med de ord begyndte alle at gå ind i den forbudte skov. Lidt tid efter var alle klar. Troldmændende og heksene havde alle deres tryllestave parat og Cullen familien stod helt stille og lyttede efter hærene. Ron, Hermione og Harry, så måbende til mens der kom hundrede af vampyrer tættere og tættere på dem. Volturierne var ankommet og de stoppede op da de så Dumbledore og Carlisle, inden nogen kunne nå at sige noget var Voldemorts hær kommet og nu var det Cullen familien der måbede. Hundrede af magikere kom gående og forrest kom Voldemort. Han var lige så modbydelig som altid og hans øjne lyste rødt. Ved vampyrene kom Aro selvfølgelig gående forrest med Caius og Marcus gående ved hver sin side. Deres hud lyste hvidt som sneen og deres ildrøde øjne lyste op. I et lille øjeblik stod alle stille. Men Carlisle lyse stemme brød stilheden:"Velkommen alle sammen, vi ved godt at i ikke er kommet for at snakke og lytte men for at kæmpe. Men vi vil bare bede om jeres tid et lille øjeblik".

Aro, Caius og Marcus kiggede på hinanden, udvekslede et par ord og sagde:" vi vil lytte".

Voldemort vendte sig ikke mod nogen, men svarede med sin uhyggelige skingrende stemme:"Vi vil også lytte".

"Tak" sagde Dumbledore og begyndte at fortælle om familien Cullen og deres levemåder. Han fortalte om det han og Carlisle var kommet frem til og at han håbede på at vampyrene kunne begynde at drikke dyreblod, sådan at de ikke ville true menneskeheden mere og at magikerne skulle holde op med at gå på vampyrjagter og have fordomme om racen".

Volturierne lyttede, men var utilfredse og pludselig var der kaos. Vampyrene begyndte at hvæse og magikerne kastede besværgelser rundt, så de fløj om alles øre. Dumbledore svingede sin tryllestav og kastede en besværgelse over sin stemme så han råbte så højt at det selv gjorde ondt i vampyrenes øre. Carlisle begyndte igen at snakke og roen sænkede sig atter. Carlisle snakkede med Voldemort og Dumbledore snakkede med Volturierne. Det tog sin tid, men til sidst var alle noget frem til et kompromis. Voldemort ville ikke føre sin krig ud i livet, hvis vampyrene ville begynde, at drikke dyreblod og Volturierne ville ikke gå i krig hvis magikerne holdte sig væk fra vampyrer og de stoppede deres fordomme. Dumbledore lavede en magisk traktat og hver en heks, troldmand og vampyr skrev under. Lidt senere var Volturierne på vej hjem til Volterra for at begynde deres nye livsstil med dyreblod. Voldemort og hans hær trak sig også tilbage, de havde lovet ikke, at blande sig mere i vampyrverden. Da de var gået brød alle ud i jubel. Harry, Hermione og Ron krammede hinanden og så gik de videre til alle andre. De havde vundet og freden sænkede sig igen.            

  

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...