A Never Ending Story

"Jeg har altid set op til min far, beundret ham og hans arbejde... men ikke efter "dagen". Den dag, som vendte op og ned på ALT. Den dag, som ændrede mit syn på verdenen. Dagen, som ændrede mit liv og medførte det værste mareridt, du kan forstille dig".



Milas´s far var en god forsker og havde fremstillet en "magisk drik", som kunne stoppe folks aldring - kort sagt: gøre folk udødelige.

3Likes
3Kommentarer
300Visninger
AA

1. Dagen, som ændrede mit liv

 

 

A never ending story, is a story that never ends...

 

 

Jeg har altid set op til min far, beundret ham og hans arbejde... men ikke efter "dagen". Den dag, som vendte op og ned på ALT. Den dag, som ændrede mit syn på verdenen. Dagen, som ændrede mit liv og medførte det værste mareridt, du kan forstille dig. Du tænker nok: Hvad mener han? Hvad skete der dengang?... Jamen, det kan jeg da godt fortælle dig...

 

Det hele begyndte en dag for mange år siden, længe før din tid. Den dag hjalp jeg min far i "laboratoriet". Ordet "laboratoriet" hentyder til noget stort, hvilket det ikke var. Min far var en klog mand, en forsker. Han var nu igang med at fremstille en "magisk drik", som han kaldte den. Han ville ikke fortælle mig, hvad drikken kunne. "Det er en hemmelighed", sagde han, hvis jeg spurgte. Han havde nu arbejdet på "drikken" i flere måneder, flere år! Jeg havde aldrig set ham så opslugt af nogle af hans idéer eller projekter. Han brugte det meste af sin tid i laboratoriet. Jeg viste, at det var noget stort. At drikken var helt speciel og at verdenen aldrig havde set noget lignende. Jeg viste bare ikke, at drikken kunne ændre verden!

 

Jeg hjalp tit min far i laboratoriet. Det havde jeg gjort, siden jeg var en lille dreng. Jeg var ikke særlig god til at udvikle ting eller lave forsøg, og jeg havde også svært ved, at sætte mig ind i min fars idéer. Alt hvad han lavede var meget kompliceret og videnskabeligt. Jeg ville ALDRIG blive ligeså klog som ham! Og det vidste jeg godt... men det havde jeg det også fint med. Den eneste grund til, at jeg hjalp til i laboratoriet, var fordi, jeg viste det ville bringe min far og jeg tættere. Jeg viste, at det ville give os noget at snakke om og en grund til at være sammen.  Derfor elskede jeg det. Jeg elskede, at være sammen med min far. 

 

Jeg var lige netop kommet hjem, da det frygtelige skete. Jeg trådte ind i huset. Huset var helt mørktlagt. Der var noget galt. Alle de møbler vi havde i stueen lå hulter til bulter. Der var nogle, der havde gennemrodet vores hus! Der opstod straks en følelse af panik i mig. Hvor var far? Jeg løb ud i laboratoriet - en lille hytte ved siden af vores. Jeg stoppede foran døren... eller det, der engang havde været en dør. Hvad var der sket? Døren var smadret! Der var nogle, der havde sparket den op. Var far derinde? Var der sket ham noget? En masse spørgsmål dukkede op i mit hoved. Men den ene hånd skubbede jeg langsomt til døren. I nogen tid stod jeg og kiggede ind af døren. Prøvede at samle mod til at træde ind i laboratoriet, og se om far var der. Hvilket syn kunne jeg møde? Tanken gjorde mig mere bange. Billeder på alle de forfærdelige ting, som kunne have været sket min far, fløj rundt i mit hoved. Jeg måtte vide, hvad der var sket. Jeg tog et skridt ind af døren og så et til. Jeg så, at der i den anden ende af rummet, som laboratoriet bestod af, var to fremmede mænd. De stod med ryggen til mig. Hvem var de? De virkede begge truende selvom, jeg ikke kunne se deres ansigter. Pludselig fik jeg øje på min far. De to mænd havde bundet ham fast til en stol, og stod nu og ruskede i ham. 

"Milas tag drikken og løb!" lød en ordrer fra min far, da ham så mig. De to fremmede mænd, der før havde stået med ryggen mod mig, vendte sig om, idet jeg tog drikken og løb så hurtigt jeg kunne. "Drik den!" hørte jeg min far råbe til mig, da en af de fremmede mænd løb efter mig. Den anden blev tilbage i laboratoriet, og holdte min far. Jeg gjorde, hvad min far beordrede mig; slugte drikken i ét slurk. Den smagte meget bittert. En speciel, grim smag. Jeg blev pludselig dårlig og måtte holde op med at løbe. Mit hoved gjorde ondt, bunkede helt vild og jeg havde kvalme. Jeg besvimede...

 

Da jeg vågnede var alting stille. Jeg havde det betydeligt bedre. Den stærke hovedpine var forsvundet. Jeg følte mig rask og frisk. Hvad var der i den drik? Jeg rejste mig op fra jorden og løb tilbage til laboratoriet, hvor jeg fandt min far... liggende død.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...