The Letter - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2012
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Færdig
Her er Ivy, hun kan ikke så godt lide Justín Bieber. Men det ændre sig helt, hun læser hans bog og ser videoer af ham, sammen med sin bedste veninde Tracy. Ivy bliver så til en belieber, og hun ved alt om ham. Justin få hendes selvtillid helt op og hun vil gerne takke ham med et brev. Hun sender brevet og få et mystisk opkald som ændre hendes liv. Det er Justin Bieber som ringer, en måned efter bliver de bedste venner. Justin er igang med at skrive sange til sin nye album believe, men har fået den sorte klap. Han bliver så inspireret af Ivy, og få en succes sang. Men der ham og Ivy skal lave musikvideoen, ændre hans følser for hende.
Hvordan kan det være hans følelser ændrer sig efter musikvideoen? Hvordan kan det være at sangen handler lige præcis om Ivy? Har Ivy det samme følelser for ham? eller er der et hjerte der bliver knust? og forbliver de venner? eller tager de det næste skridt? Skilles de ad?

FÅ DET AFVIDE I "THE LETTER"

39Likes
38Kommentarer
4719Visninger
AA

8. Friends??

****

Koncerten var stadig i gang, og den har været rigtig fed indtil videre. Man hørte starten af One Less Lonely Girl (ollg), jeg ved at Tracy bliver OLLG. Main hvor bliver hun glad.

Allison satte lige pludselig retning mod os. Mango af de andre piger kiggede bedende på hende, i håb om at de bliver valgt. "Tracy kommer du lige med mig" sagde hun og rakte arm ud efter hende. "Øhm ja" svarede hun usikkert. Og så forsvandt de. Jeg kunne se, at Justin har lagt mærke til at Tracy er væk, så han smilte til mig. Jeg smilte tilbage og ventede på at Tracy kom ud på scenen.

"I can fix up your brooking heart, i can give you a bran now start" begyndte Justin med at synge. Tracy kom ud på scenen, hun ser helt overrasket ud. Der kom faktisk en lille tåre frem på hende. Justin tog roserne og gav det til hende. Han begyndte at arre hendes kind, og gik tilbage og dansede. Efter han havde danset lidt, gik han tilbage til hende. Hun bryd seriøst ud i gråd. Justin fjerne stille hendes tåre væk. Puff som om det gør det bedre.

"I gonna put you first, i show you what you worth" forsatte han. "If you let me inside to your world, is gonna be one less lonely girl" Han gik hen til hende og lagde sin hånd på hendes kind"Ohh one less lonely giiiiirrrlll" sluttede han af og gav hende et kram. Og så gik lyset ud.

<^> <^> <^>

Åhh det var bare så fedt" udbrød Tracy. "Det kunne jeg godt forestille mig" svarede jeg og smilte. Main han har ramt plet. Vi gik backstage igen, og så hurtigt at Justin var på vej hen til os. "Hej piger. Kunne i lide koncerten?" Spurgte han smilende. Jeg skulle lige til at svare, men blev afbrudt af Tracy

"Ja! er du syg? Det var en af de bedste oplevelser nogensinde" Svarede hun. Han grinte lidt over det."Tak. Jeg er glad for, at du kunne lide det." Svarede han. "Jeg skal lige ud og klæd om, og når jeg kommer tilbage, så venter jer en overraskelse okay?" Fortalte han til os og kiggede spændt på os. "Uhh en overraskelse. Mystisk" sagde Tracy glad. "Ja det glæder jeg mig til" tilføjede jeg. "Fedt vi ses senere" sagde han og løb væk.

<^> <^> <^>

Der er gået pænt lang tid, og jeg troede at piger tager lang tid. "Så.. Er i klar til at tag afsted?" Dukkede han lige pludselig op. Han havde noget mere afslappende og lækkert tøj på. "Jo" Svarede jeg. "Ok kom" svarede han og tog min hånd.

Hvorfor tager han min hånd?? Det er da lidt mær-. Ååh nej vi skal ud til paparazzierne, og jeg har på en fornemmelse at der er kommet flere."Går det?" Spurgte Justin mig, eftersom han kunne mærke at jeg var helt nedtryk. Jeg trak på skulderne. "Prøv at ignore dem" Opmuntrede han. "Jeg kan prøve" Sagde jeg nedtrykt. "Ellers klammer du dig bare indtil mig, så skal jeg nok beskytte dig" Sagde han.

Et smil bredte sig på mine læber, det er bare så sødt af ham."Tak" sagde jeg glad. Tracy åbnede døren, jeg havde ret der er kommet flere. Folk begyndte tale i munden på hinanden, spørgsmål kunne høres over det hele, blitzene blinkede voldsomt. "Hvorfor holder du pigen i hånden?" "Er i blevet kærester?" Jeg rykkede mig mere indtil Justin. Han slap min hånd, tog min hætte over mit hoved, lagde sin arm om min skulder, og tog mig tættere ind til sig. Jeg følte mig faktisk rigtig tryg i hans arme. Jeg glemte nærmest blitzene, som er blevet voldsommere og paparazzier som nærmerede sig os. Gosh hvor er den bil!

Justin åbnede bildøren og lod mig og Tracy gå ind først. Vi satte os ned. Endelig er vi noget frem. Papparazzierne prøvede stadig på at få billeder af os indefra. Hvorfor kan de ikke bare lad os være i fred? Gosh! "Gik det?" Spurgte Justin. "Ja tak" svarede jeg og tog min hætte ned."Hvor skal vi hen Justin?" Spurgte Tracy."Jeg tænkte på at vi kunne tag ud og spise, og derefter se en film, men eftersom Ivy ikke kan lide paparazzierne tænkte jeg at vi kunne tag hjem til mig og lave mad og se en film istedet" svare han. "Det lyder fedt, men tror du ikke at der også er paparazzier der?" Spurgte Tracy. "Jo, nu hvor du siger det" svarede han."Vi kunne tag hjem til mig" udbrød Tracy."Der er ingen af paparazzierne, der tror at i vil komme hos mig." Tilføjede hun."Men hvorfor er de nu efter mig?" Spurgte jeg overraskede

"Ivy søde skat, har du ikke regnet det ud?" Begyndte hun. "Justin har holdt dig i hånd og lagt armen om dig. Paparazzierne tror at i er kærester, og de vil ikke stoppe, før de får svar" Der kom en lille suk fra Justin. "Hvor er det latterligt" sagde jeg. "Ja, vi er kun venner" Svarede Justin med et smil."Held og Lykke med at overbevise paparazzierne" sagde Tracy.

Venner? Der var den igen. Tvivlen voksede endnu mere i mig. "Ok vi tager hjem til dig" sagde Justin og vendte sig om til chaufføren. De snakkede lidt. "Vil du ikke komme og sige din adresse til chaufføren" Spurgte Justin og vendte sig om. "Jo" Svarede hun og satte sig hen til dem. "Min adresse er Obenlake 34th, street 2th lige ved siden af bageren." Forklarede hun. "Modtaget" Sagde chaufføren.

<^> <^> <^>

Vi begyndte alle at grine. Vi sad og så Norbit. Filmen sluttede. "Jeg tror, jeg skal hjem nu" Sagde jeg. "Hvorfor? Hvorfor nu?" Spurgte Tracy."Fordi det begynder at blive sent." Svarede jeg. "Når ok" svarede Tracy trist."Jeg tror også, jeg tager hjemad" Fortalte Justin og rejste sig."Når" sagde Tracy trist og fulgte os hen til døren."Tak for idag, det er været min livs bedste oplevelse" sagde hun og krammede Justin."Det er rart at høre, det var rart at møde dig" Sagde han. "Vi ses Ivy" sagde Tracy og gav mig et kindkys og et kram."Ses swetty" Svarede jeg. "Ivy skal jeg give dig et lift" Spurgte Justin."Ja tak, jeg vil ikke blive forfulgt af papparaizzer" Svarede jeg.

Vi gik begge ud af døren."Farvel" sagde Justin til Tracy. Og så gik vi ind i bilen."Til Ivy tak" sagde Justin til chaufføren. "Modtaget" Svarede han og startede motoeren.

"Justin?" Spurgte jeg. "Jaer?" Svarede han og kiggede op fra hans mobil. "Jeg har undret mig hele aften over, om at vi er blevet venner? For din mor kaldte mig din veninde, så ja. Jeg er forvirret" Spurgte jeg stille og roligt. "Selfølgelig er vi det" svarede han selvsikket. "Altså hvis du er enig" tilføjede han. "Jojo, jeg er total enig." Svarede jeg med et smil.

"Så er vi her" kom det fra chaufføren. "Men der er fyldt med papparaizzer" tilføjede ham.

Fedt flere papparaizzer, som ved hvor jeg bor, virkelig fedt og creppy på samme tid. "Jeg skal nok følge dig til døren" Sagde Justin. "Tak" svarede jeg med et smil. Vi gik ud, igen så blev blitzene voldsommer.

Vi var nået til min dør. Han gav mig et kram. "Vi ses, en anden gang, ringer et tidspunkt" hviskede han, så paparaizzerne ikke går amok. "Yes. Vi ses" Svarede jeg og gik ind. Paparaizzerne begyndte at fylde Justin med spørgsmål. "Justin er det din kæreste?" "Nej hun er bare en af mine nye veninder" svarede han og gik ind i bilen.

4 uger senere.

"Vil du med mig, Juliet og Jade ud og spise efter rundvisningen" spurgte Tracy mig. Vi var på et museum, sammen nogle fra gymnatiuet Juliet, Andrew, Georg, Britney og Jade."Jeg kan ikke" Svarede jeg og sendte hende et usikkert blik. "Hvorfor ikke?" Spurgte hun."For jeg har en aftale med Justin" Svarede jeg.

Hun kiggede ned på jorden og så ret trist ud. "Hvorfor er du ked af det, vi kan gå ud og spise en anden gang?" Spurgte jeg. "Det er ikke det" Sagde hun trist. "Hvad er det så?" Spurgte jeg stille. "Det er bare... Fordi siden du blev bedste venner med Justin, så har du afvist mig hver eneste gang, jeg har spurgte dig" Svarede hun.

Jeg kunne ikke svare, fordi det var rigtigt. "Tracy?" Var det eneste, der kom ud af mig. "Kommer i eller hvad?" Råbte Andrew efter os. "Jo" Svarede jeg og kiggede på Tracy. "Vi bliver nød til at gå" Sagde jeg til hende. Hun kiggede trist på mig og gik hen til de andre. Jeg fulgte lige så stille med.

<^> <^> <^>

"Tak for idag, i har været søde" sagde Rundviseren. Vi alle tog vores ting og gik ud."Når men kommer du med mig, Tracy og Juliet ud og spise?" Spurgte Jade. "Nej jeg skal være sammen med Justin" Svarede jeg. "Ej Ivy, nu stopper du med det der. Dig og Justin Bieber kommer aldrig til at møde hinanden okay?" Sagde Juliet hårdt. "Jeg har allerede mødt ham Juliet" Fortalte jeg. "Har du ikke hørt rygterne? Jeg er mystery-girl" Afslørede jeg og kastede mine arme ligegyldigt ud i vejret. "Puff i dine drømme" svarede hun og kiggede på mig, som om jeg var skør.

Der vi kom udenfor, opdagede jeg paparazzier. Piss not agian. Jeg tog min hætte over mit hoved igen og kiggede kun ned på jorden. "Hvorfor er de efter dig?" spurgte Juliet. "Det er det jeg siger mig og Justin er bedste venner" Svarede jeg. "Hvis det er sandt, hvor er Justin så?" Spurgte hun. "Han kommer sikkert snart" Svarede jeg, og rykkede mig lidt tilbage. Jeg er ved at brød sammen. Main hvor er det her ubehagligt.

Jeg kan simpelhen ikke holde det her ud mere, min vejrtrækning bliver en smule hurtigere. "Altså hvis Ivy tror på det, så lad hende" Fortalte Jade. Jeg prøvede, at trække vejret roligt, men det gik ikke så godt. Justin hvor er du? "Måske lyver hun for, han er her slet ikke" Sagde hun. Gosh kan i ikke bare tro på mig og hjælpe mig her. "Hvad sker der Ivy?" Spurgte Jade. Hendes stemme lød som et ekko. Jeg kan ikke, jeg kan slet ikke. Paparazzierne kom tættere og tættere på mig. Blitzene blev voldsommere og voldsommere. Så lad mig være. ______________________________________________________________________________

Hvad synes om historien??? I må meget gerne kommenter:) Tak fordi du læser<3 Peace out:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...