The Letter - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2012
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Færdig
Her er Ivy, hun kan ikke så godt lide Justín Bieber. Men det ændre sig helt, hun læser hans bog og ser videoer af ham, sammen med sin bedste veninde Tracy. Ivy bliver så til en belieber, og hun ved alt om ham. Justin få hendes selvtillid helt op og hun vil gerne takke ham med et brev. Hun sender brevet og få et mystisk opkald som ændre hendes liv. Det er Justin Bieber som ringer, en måned efter bliver de bedste venner. Justin er igang med at skrive sange til sin nye album believe, men har fået den sorte klap. Han bliver så inspireret af Ivy, og få en succes sang. Men der ham og Ivy skal lave musikvideoen, ændre hans følser for hende.
Hvordan kan det være hans følelser ændrer sig efter musikvideoen? Hvordan kan det være at sangen handler lige præcis om Ivy? Har Ivy det samme følelser for ham? eller er der et hjerte der bliver knust? og forbliver de venner? eller tager de det næste skridt? Skilles de ad?

FÅ DET AFVIDE I "THE LETTER"

39Likes
38Kommentarer
4650Visninger
AA

3. Fanbrevet og det mystiske opkald:/

12 uger senere

Jeg er nu fuldt ud en belieber, spørger mig om en ting om ham og jeg ved svaret. Jeg er altid opdateret og jeg ved hvad han laver og hvor han er lige nu. Han sidder ned i hans studie og skriver sange til hans ny album, som måske kommer til at hedde Believe. Han har kun skrevet en sang, som hedder boyfriend, som kommer ud om en måneds tid. Det er den sang, som skal give et smagsprøve på albumet. Jeg har læst alle hans bøger, jeg har plakater, hans album, jeg købte selv bøgerne osv. Takket været ham, er min selvtillid helt oppe på toppen. Jeg tror mere på min drømme, og ved de kommer til at gå i opfyldelse.  

Jeg har besluttet mig for, at skrive en fanbrev til ham. Jeg vil gerne takke ham for, at få mig til at tro på mine drømme osv. Så jeg skrev:

Hej Justin, Jeg vil gerne sig tak til dig, for du få mig til at tro på mine drømme. Du er min rollemodel, og det vil du altid være. Dine sange få mig altid til at smile, selv i de værste situationer. Jeg synes at du er virkelig cool, og en af mine drømme er at møde dig og blive en af dine gode, nærmeste venner. Du tror nok at jeg er en af dine skøre fans, men nej jeg er slet ikke sådan. Jeg er en belieber som elsker at chille og i håb om at gøre det med dig.. Hvis du kunne tænke dig at opfylde en af mine drømme, og kunne tænke dig en god ven, så ring til 01202078.

Kh fra din belieber Ivy Twitter: @IvyTHEBELIEBER

Jeg satte papiret ned i kuverten, slikkede låget og lukkede den. Jeg satte frimærket på. Der skal kun være et fri mærke på, for jeg bor på også i Atlanta. Jeg tog min jakke og sko, og gik ud af døren. Jeg overvejede ikke at sende brevet, for jeg skrev mit nummer på. Virker jeg desperat? Jeg gik ud af døren og hen til postkassen. Jeg tog kuverten og holdte den over postkassen. Skal jeg gøre det? Eller ej?

Jeg stod det lidt og lige pludselig gav jeg slip. Ohh fuck hvorfor gjorde jeg det. Jeg fortrød det hurtigt og prøvede at stikke hånden ned efter den, men nej det lykkes ikke. Jeg sukkede og gik hjem, min mobil viberede.

Juliet: Hey tøz, laver du?

Det er en sms fra en der hed Juliet.

Ivy: Er på vej hjem. Dig? 

Jeg lagde min mobil i min lomme igen. Men Juliet er en hurtig skriver, så hun svarede med det samme.

Juliet: Keder, men hvor er du på vej hjem fra?:/ 

Jeg overvejede lige om jeg skulle skrive, at jeg har sendt en fanbrev til Justin. For hun kan ikke lide ham, så kommer det egentlig hende ved. 

Ivy: Jeg har bare lige sendt et brev :)#

Jeg var nået til min dør,  og begyndte at leder efter mine nøgler.

Juliet: Uuuh til hvem?? |:>

Jeg fandt mine nøgler og fik åbnede døren. Jeg kiggede ned på min mobil og skrev.

Ivy: Til en.

Jeg vil ikke have at hun skulle vide hvem.

Juliet: Kom nu/:< Du ved, at du kan stole på mig. 

Hmm, kan jeg stole på hende? Den eneste pige, som jeg 100% stoler på er Tracy. Men kan jeg stole på Juliet.  Ej nu skriver jeg det bare, hvorfor laver jeg sådan et stort nummer af det.

Ivy: En fanbrev til Justin Bieber.

Jeg smækkede døren og  begyndte at tag mine sko af. Min mobil viberede. Jeg fik hurtigt fisket den op af min lomme.

Juliet: Ej tror du virkelig, at han ser det?? Det er bare for latterligt. 

Jeg gad ikke at svare på sms'en, jeg havde ligesom forventet sådan et svar af hende. Men hun skrev igen.

Juliet: Jeg fatter ikke jer beliebers med, at i tror på at i og Justin Bieber kommer sammen. Og at i vil mødes og bla bla bla.. Det eneste jeg vil sige til jer er FÅ JER ET LIV. I kommer aldrig til at møde ham ALDRIG. Og jeg fatter dig ikke Ivy, du var en hater før og så lige pludselig kan du lide ham... Jeg ved at det Tracy der tvang dig til det..

Jeg fik bare lyst til at attacke hende, men jeg valgte at lad vær. For det er kun Tracy, som kan berolige mig, i stedet eg træk vejret dybt og lad min mobil på min stuebord. Jeg begyndte at kede mig, så derfor tog  jeg min computer frem og loggede ind på skype. Måske er Tracy på, men nej det var hun ikke øv. Lige pludselig ringede Juliet på skype, jeg trykkede afvist. Jeg gider hende ikke lige nu. Hun blev ved med at ringe, så derfor loggede jeg af. Jeg er virkelig nød til at høre Justins stemme, så den kan berolige mig. Jeg fandt min JB playliste og  satte mistletoe på.

Jeg ved, at det er midt i juni måned, men jeg synes altid, man kan høre Justins julesange. Sådan er jeg bare.

 

Et dag senere.

I dag skal jeg være sammen med Tracy, vi skal ind og se breaking dawn part 1. Jeg glæder mig over meget, jeg har hørt at filmen er rigtig god. Det bakkede på døren, og jeg løb hurtig ned ad trappen. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede døren "Hej swetty!" Lød det fra mig og spredte sin arme ud. "Hey, You ready?" Spurgte hun under krammet. "Ja lad os tag afsted" Svarede jeg og tog min mobil og taske, og gik ud af døren.

<^> <^> <^>

Vi sad og så filmen, og den har været rigtig spændende indtil videre. Nu skal jeg fortæller jer... Der var en scene, hvor der helt stille ude i en skov, også lige pludselig kom der nogle ulve frem med et højt brag. Tracy fik er kæmpe chok og tabte halvdelen af popcorn. Hendes fjæs var til at dø af grin over.

Min mobil ringede lige pludselig midt i det hele, og den var ikke sat på lydløs. Så drummerboy kunne høres over hele salen og alle kiggede på mig. Du ved sangen er rigtig høj, main hvor er det dumt af mig. Jeg smillede falsk og gik ud af salen

"Hello" lød det fra telefonen "Hello hvem er det?" Spurgte jeg, der var ret stille et lille stykke tid. "Øhh er du Ivy?" Sagde personen "Ja, hvem er du og hvor kender du mit navn fra" Spurgte jeg igen. "Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det" Fortalte personen og sukkede lidt. Vent jeg kunne genkende den suk. "Jo , sig det dog" Sagde jeg ivrigt. Jeg har en fornemmelse på, hvem det er "Kan jeg ringe senere?" Lød det fra telefonen. "Jo. Men ring om 2 timers tid, for jeg er i biografen" Fortalte jeg og krøllede mig på nakken. Personen begyndte at grine lidt." Okay, Undskyld at jeg forstyrede dig" Sagde personen. Oh my god, jeg kan jo genkende det grin. "Det gør ikke noget, men jeg er nok nød til at vend tilbage til det." Nævnte jeg. "Ja. Jeg skal også smutte, så jeg ringer om 2 timers tid. Hvis jeg husker det" Sagde personen. "Jep, så... Vi ses" Sagde jeg let akavet. "Ses" Sagde personen og lagde på.

Jeg tror, jeg ved, hvem det er, men er ikke helt sikker. Jeg satte min mobil på lydløs, så det ikke skulle ske igen og gik ind i salen. Tracy begynde stille, at grine af mig. "Hvem var det?" Hviskede hun. "Det ved jeg faktisk ikke." Svarede jeg. Hun kiggede lidt forvirret på mig, træk på skulderen og vendte sin opmærksomhed mod i film igen. Samme gjorde jeg, men jeg undrede stadig over om, det er ham, som jeg tænkte på var eller er det bare min fantasi. 

Det kunne være Justin Bieber... Nej det er for latterligt, han vil aldrig kunne ringe til mig eller kunne han?

<^> <^> <^>

"Jeg glæder mig vildt meget til del 2 kommer" sagde Tracy virkelig spændt. "Ja, det gør jeg også" Sagde jeg og smilte. Filmen er slut og vi er på hjem til mig. Jeg har stadig telefonsamtalen i hovedet. Det er så mystisk, hvem er personen? Personen har ikke ringet endnu, og det gør min nysgerrighed værre."Har personen ringet tilbage?" spurgte Tracy. "Nej" Svarde jeg. "Har du en fornemmelse på hvem det var?"

Vi satte os på en bænk. Jeg nikkede. "Ja, du vil nok tro, at jeg er syg i hovedet, men-" "Dig syg i hovedet...søde skat jeg ved alt om dig, selv de mest pinlig og de sindsygsete og der er mange af dem. Så bare fortæl"Fortalte hun med et meget mærkelig udtryk. Et smil bredte sig på mine læber. "Ok så du vil ikke tro, at jeg er syg i hoved, hvis jeg tror det er Jus-" Jeg blev afbrudt af min mobil som ringede. Jeg kiggede op skærmen.Yes samme nummer som før,  endelig får jeg svar. Jeg kiggede bare på skærmen, og jublede indeni "Så tag den dog" sagde Tracy ivrigt. Jeg blev trukket væk fra mine tanker og kiggede hurtigt på Tracy. Så trykkede jeg svar og tog den op til min øre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...