Umulig kærlighed- blind og døv

Hun er blind, han er døv. Men de elsker hinanden som alt og intet.
Bidrag til konkurrencen: "Umulig kærlighed".

9Likes
25Kommentarer
2329Visninger
AA

11. Ydmyget eller vi ses

Ydmyget eller

Hun kunne ikke lade være med at grine. Hun hørte hende selv grine, hørte vandets brusen og følte vinden give hende gåsehud. Og sådan stod de lidt. Bare og kiggede. Bare og lyttede. Indtil han sukkede.
"Klokken er halv fire. Jeg skal hjem, jeg har en aftale med en ven." Et øjeblik, følte hun sig ydmyget. Utrolig ydmyget, selvfølgelig havde han ikke tænkt sig at rende rundt og hænge, med sådan en som hende. Hun sagde ingenting. Ventede på, at han skulle tage intiativet. Og håbede på, at han ville. Og det gjorde han. Hun nikkede. Nikkede, da han spurgte om hun havde et nummer. Et mobilnummer. "Altså kun hvis du har lyst?" Hun nikkede igen. Han grinede. "Fedt."  

Vi ses

Med fingrene viste hun numre. Fem, tre og tilsidst fire.
"Tak." Mumlede han, da han havde fået hendes nummer. Hun smilede bare. Det der forvirrede, generte smil. Han kunne ikke få nok af det. "Så ses vi vel," Han kiggede ned i jorden. Lod sin skosnude grave lidt i gruset. "Jeg kan sms'e til dig." Det ville jo blive lidt svært med at ringe, tænkte han. Hun nikkede. Så gav de hinanden et kram. Han kunne mærke sin kinder blusse op. Godt, at hun ikke kunne se det. Men hun smilede bare, så vist ikke det pinlige.
"Vi ses." Formede hendes mund.
"Vi ses." Han vendte sig. Gik tilbage mod bilerne, tilbuddene, larmen og byens centrum. Og flere gange kiggede han sig over skulderen. Tilbage på hende. Hendes hår hang ned over hendes ryg og blæste lidt op i vinden. Hun stod helt henne ved kanten af havnen. Så strakte hun armene ud og stillede sig på tæer. Sådan blev hun stående, indtil han ikke kunne se hende mere. Han grinte. Ikke for sig selv. Højlydt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...