Umulig kærlighed- blind og døv

Hun er blind, han er døv. Men de elsker hinanden som alt og intet.
Bidrag til konkurrencen: "Umulig kærlighed".

9Likes
25Kommentarer
2326Visninger
AA

4. Vinduespladser og støvregn

Vinduesplads

"Tak." Sagde hun og tog imod klippekortet. Drengen var den første, der havde hjulpet hende, uden hun selv havde spurgt om hjælp. Der var varmt i toget. Hun trykkede håndtaget ned ind til en vogn, og lyden af stemmer der snakkede og børn der klagede, bredte sig omkring hende. Fornemmelsen af stirrende øjne klistrede sig til hende. 
"Hvorfor går du med stok?" Spurgte en barnestemme. Hun lod som ingenting. Da toget var kørt, fandt hun endelig en plads ud til vinduet. Hun lagde en hånd på ruden. Den var iskold, i forhold til temperaturen inde i toget. Hun brugte tiden på, at forestille sig hvordan udsigten var. Og hvordan han så ud.  

Støvregn

Han så hende, føle sig frem til den modsatte vogn, end den han selv gik ind i. Han sad i stillekupéen. Det var jo egentlig ligemeget om han gik ind i dén, eller den anden vogn. Han var mest omringet af folk, der sad og læste i avis eller sms'ede. Enkelte sad bare og kiggede ud i luften, mens de ventede på, at toget skulle standse der hvor de skulle af. Selv kiggede han ud af vinduet. Nu støvregnede det, solen gemte sig godt bag de tunge skyer. Fuglene i luften, fløj forvirrende rundt i cirkler. Et prik, vendte hans blik fra vinduet. En mand i uniform stod ved hans side, snakkede stumt til ham. Han rakte manden sit klippekort, og lagde det tilbage i lommen, da manden nikkede og mimede en ligegyldig sætning. Det var også ligemeget hvad han sagde. Men noget i ham, gjorde det meget interessant, hvad hun havde sagt til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...