Umulig kærlighed- blind og døv

Hun er blind, han er døv. Men de elsker hinanden som alt og intet.
Bidrag til konkurrencen: "Umulig kærlighed".

9Likes
25Kommentarer
2232Visninger
AA

10. Springvand af bølger og haltende sejlbåde

Springvand af bølger

Mågerne skreg højere, og lyden af bølger lød lige under hende. Bølgerne ramte kanten, sprøjtede op som et vandfald, bare ét sekund. Og trak sig så tilbage. Hendes hånd, stadig i hans. Hun smilede. Hvad mon han tænkte? Hun kunne godt lide ham. Han vidste hvordan hun havde det. Eller, hun var blind. Han var døv. Det var jo lidt det samme, ikke?
"Jeg kan godt lide lyden af bølgerne," sagde hun. Hun forventede ikke et svar, men hun havde følelsen af, at han kiggede på hende. Måske ville han forstå hende. "Jeg kan lide lyden af bølgerne." Gentog hun. Bare hviskende. Han klemte hendes hånd. Sagde stille: "Jeg ved det ikke, men jeg tror jeg ved, hvad du mener."  

Haltende sejlbåd

Hun smilede. En lille hvid færge var lige sejlet fra havnen. Molslinjen, var skrevet på med store, sorte blokbogstaver. Sejlbåde blev overhalet af luksus speedbåde. Efterlod sejlbådene, dinglende og svajende på vandet, før de sejlede videre.
"Der er nogle både," mumlede han. Hun vendte sig mod ham. Nikkede, fortæl. "Der er en speedbåd. Den er meget hurtig. Måske kan du høre den?" Hun nikkede. Han sukkede. "Jeg kan ikke. Men jeg kan se den," Hun smilede, vendte sig mod havet igen. "Der er også en lille sejlbåd." Han opdagede, at den ikke var så hurtig, haltede nærmest over de vilde bølger. "Men den er handicappet," Sejlbåden kæmpede. Nok var den langsom. Haltende, grim i forhold til de andre og kluntet. Men den fortsatte. Han så hende smile til sig. Deres munde bevægede sig på samme tid. De samme ord? Han smilede. "Ligesom os."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...