Umulig kærlighed- blind og døv

Hun er blind, han er døv. Men de elsker hinanden som alt og intet.
Bidrag til konkurrencen: "Umulig kærlighed".

9Likes
25Kommentarer
2228Visninger
AA

26. Opsøgt og is blå

Opsøgt

Hun havde hørt en bil og nogle trin. Hun vendte sig forvirret mod lydene. Forstod ikke hvad der skete. Han sagde ikke noget, så det gjorde hun ikke selv. Hvem var der? Hvad var der? Chokket spredte sig i hende, da lyden begyndte at snakke. En lille, langsom sætning fløj ud i stilheden.
"Hvad laver du her? Hvem er han?" Med det samme genkendte hun stemmen. Hendes far. Men hvordan? Hun skulle have ringet. Bare sms'et, så var han ikke kommet. De kunne ikke være langt hjemmefra, hvis hendes far havde kørt rundt efter dem. Eller rundt efter hende. En hånd ramte hendes skulder. Hvis hånd var det? "Sæt dig ind i bilen, så snakker vi." Mumlede hendes far. Hun rystede på hovedet. Vred sig ud af sin fars greb. 
"Hvad sker der?" Mumlede en stemme. Hans stemme. Et skrig fløj ud af hendes mund, da hun hørte et slag.  

Is blå

Et slag ramte ham i tindingen. Hvem var han? Det var ikke manden fra huset. Måske en han kendte. Han fik først svaret, da han så hendes mund forme ordet i et skrig. Far. Det var hendes far. Selvfølgelig bankede han ham. Han havde sikkert set dem kysse. Han var fremmede for faderen. Og så finder han sin datter i en fremmed by, med en fremmed dreng og kysser. Blind og uvidende om noget. Det sortnede for hans øjne, slagene slog ham ud. Hendes far havde intense, blå øjne. Han ignorerede efterhånden slagene, som de brød i ét med omgivelserne. Hun trak i sin fars jakke. Munden skreg lydløse ord. Gad vide, om hun havde samme farve øjne som sin far? Is blå. Han lukkede øjnene.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...