Umulig kærlighed- blind og døv

Hun er blind, han er døv. Men de elsker hinanden som alt og intet.
Bidrag til konkurrencen: "Umulig kærlighed".

9Likes
25Kommentarer
2315Visninger
AA

19. Hæse stemmer og krystaller

Hæse stemmer

Hun tænkte slet ikke, da de forlod gaden. Tænkte ikke over sin far eller sin stjålne taske. I lave, hæse sætninger hviskede han, om festen. Om hvor træls og kedelig den havde været. Det var ikke engang sjovt, hans ven havde knap taget notis af, at han var gået. Og nu var han her. Ved hendes side, hånd i hånd, på vej til et sted, de ikke vidste endnu. Det måtte tiden også vise. Hun hørte en skarp lyd, genkendte den med det samme. Han stoppede ikke med at snakke, men han kunne selvfølgelig ikke høre lyden. Den susede, lyden. Skrabede, dyttede og hylede. Hun klemte hans hånd, så han ikke kunne give slip. Og løb.  

Krystaller

Hun lyttede på hans ord. Nikkede med hovedet, lavede de rigtige ansigtsudtryk til det han sagde. Gaden forsvandt lang bag dem. Dråber, fra træerne dryppede ned over dem. Han huskede første gang, han så hende. Det var ikke engang en dag siden. Det var samme dag. Hvordan regndråberne var faldet som diamanter tidligere. Nu havde de sat sig i træerne, og blevet forvandlet til svævende krystaller. Man nåede at se dem, lang tid før de ramte én. Men alligevel blev man altid overrasket over, hvor hurtigt de så ramte, når de gjorde. Pludselig rev hun hårdt i ham. Han nåede ikke at sanse, før hun havde ført dem ind i toget.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...