Når lykken ødelægges

En hver ved at lykken er nem at knuse. Og når vi er helt nede, hvem skal så rede os? Er det muligt at lukke en fremmed ind efter alt er ødelagt i ens sjæl?
Miriam er en pige som en aften bliver overfaldet efter en fest. Hendes usikkerhed som teenager bliver nu fuldendt, og hun lukker sig selv mere og mere inde. Men kan en fremmed dreng rede hendes frygt for den nu så onde verden?

13Likes
10Kommentarer
1390Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg kom hjem ved femtiden som lovet. Jeg sikker på at mine arme var blevet længere efter at have slæbt rundt på en masse tunge poser fyldt med makeup, tætsiddende kjoler og højhælede sko. Det var slet ikke mig, men Maria og Emma mente, at det klædte mig fantastisk godt. Jeg ville blive "festens lækreste tøs" ifølge Emma. Jeg havde egentlig ikke lyst til at være lækker. Men hvis jeg skulle få Simon til at lægge mærke til mig, så måtte jeg se anderledes ud, for han havde i hvert fald ikke lagt mærke til mig, som jeg så ud nu.
2 dage, 2 dage til festen, kun 2 dage! Jeg var nervøs og mine sommerfugle var ikke blevet mindre efter at have købt en hel ny stil.

Så snart jeg var hjemme, gik jeg op på mit værelse og lagde de forskellige kjoler frem på sengen.  Nu havde jeg mere styr på dem, end da jeg købte dem. Jeg kunne knap nok huske halvdelen af kjolerne. Maria og Emma havde kastede 1000 kjoler indtil mig i prøverummet. "NEJ! Få den straks af igen!" og "Gud, hvor er du smuk. Den tager vi!", det var bare nogen af deres reaktioner på kjolerne. Jeg kunne ikke huske mere, hvilke kjoler der fik tommel op eller ned. Men der lå de på sengen dem med fingren oppe, gik jeg udefra. Jeg havde næsten gået med til at prøve alt bortset fra den rædsel af en læderkjole, som Maria havde fundet.
Normalt hvis jeg gik i kjole, var de blomstrede og fik en til at tænke på sommeren, men ingen af de kjoler, der var købt bare mindede om det. Første kjole var rød og havde et ekstra lag af rød silke over sig. Den var tætsiddende, knælang og der hørte et stort sort bælte til som skulle side stramt om livet, så ens hofter så meget større ud og ens talje så ekstrem tynd. Til kjolen havde de købt et par helt sorte støvler som gik halvt op af læggen. Læderet på skoene var slidt, men det mente Maria var total fedt. Jeg satte skoene på gulvet overfor den røde kjole.
Vi er allerede over 1.000 kr. nu. Jeg var sikker på, at Emma havde planlagt at få mig til nogen andre fester efter denne, og derfor skulle der bare shoppes igennem, sådan hun nu havde en grund/undskyldning til at få mig med.
Anden kjole var gyldenbrun og lår kort. Dens udskæring ved halsen var firkantet og en anelse nedringet, men heller ikke så nedringet, at jeg ikke ville gå med den. Den havde en lang lynlås i ryggen. Den var smuk i al sin enkelhed synes jeg faktisk. I butikken havde en ansat set mig i den, og sagt den var rigtig godt til lange halskæde, og derfor slæbte pigerne mig også med ind i ”Glitter” og købte en masse lange halskæde med en masse tingeltangel på. Alle de lange halskæder lagde jeg på kjolen. Til den kjole havde vi ikke købt sko, fordi at de sorte læder støvler passede også til.
Tredje og sidste kjole var sjovt nok, den eneste kjole som ikke sad tæt. Den var syet så den faldt af sig selv ind til kroppen. Stoffet var tyndt men dog ikke gennemsigtigt. Det sårrede de blålige mønstre for. Korte ærmer og en rund udskæring ved halsen var lige noget, jeg kunne lide. Den kjole var den længste af dem alle og gik mig til knæene. Det blå mønster forstillede ikke noget, men bestod primært af cirkler. Det var den kjole som mindede mest om noget, jeg kunne finde på at købe, i forhold til de andre kjoler vi havde købt. Vi købte også et par hvide ballerinasko til kjolen.
"Makeup! Gud makeup! Det må vi endelig ikke glemme!" Marias stemme kom frem i hovedet på mig. Og lad Marias vilje ske, kunne jeg lige så tydeligt huske, jeg tænkte, og Marias vilje skete i højeste grad!
Ud fra Matas posen fløj der flere forskellige slags øjenskygger, mascaraer, puder og lipgloss. Alt for meget makeup synes jeg. Hvad skulle jeg bruge alt det makeup til? Men igen kom tanken om Emmas plan frem i mit hoved igen.. Flere fester.
”Bank bank,” mor stod i døren og smilede ved synet af sin datter med en masse flotte kjoler, men ændre sit udtryk kort efter hun tænker på hvor dyrt det må ha' været. ”Hold da helt Miriam, hvor er de flotte! Det må ha' været dyrt,” hun gav mig et kram og så nu ned på alle tre kjoler.  ”Ja, det har det jo nok. Emma og Maria gik helt i shoppeflip,” jeg smilede og fandt min pung frem. Jeg fik fisket mindst 5 boner op.
”Jeg må se dig i dem på et tidspunkt, men der er mad om fem minutter,” sagde hun og gik ned i køkkenet.  
Jeg hængte kjolerne ind i mit skab med bøjler, makeuppen ind i mit skab inde på toilettet og skoene stod indtil videre inde i et tomt hjørne på mit værelse. Jeg havde normalt ikke mere end to par sko, og de var i gangen, men de der sko var for fine til at stå der.
Jeg gik hen til det andet hjørne i værelset, hvor jeg havde smidt computer tasken, som jeg også havde bærret rundt på inde i byen. Jeg fandt computeren frem og lagde mig på sengen. Den tog ikke lang tid at starte op.
Min baggrund på min computer/skrivebordet var et billede af pigerne og mig. Det var ikke mere end et par måneder gammelt, så vi lignede os selv. Billedet var et min mor var kommet og taget, da de var hjemme hos mig. Mor skulle bare tage billede af alt i mit liv, som om jeg var en lille pige. Men pigerne synes det var sjovt og satte sig straks på sengen. Vi stor smilede alle sammen og forskellen var slående!
2 blondiner: Sigrid og mig. 2 brunetter: Emma og Maria. Derfor havde vi også valgt at placere os lyst, brunt, lyst og brunt hår.
Sigrid sad længst til venstre. Hun havde kort blondt hår som gik ned til skuldrene. Det var fladt ligesom mit, vi lignet faktisk meget hinanden, og det var da også sket et par gange, vi var blevet forvekslet. Vi havde næsten samme højde, jeg var dog lidt højere end Sigrid. Hvilket irriterede hende lidt, vi jokkede i hvert fald om det. Jeg var ca. de 168 cm, og hun var 166 cm. Hun havde grønne øjne som var helt eventyrlige at kigge ind i, og det var klart det, man lagde først mærke til ved hende. Hendes hoved var okay lille, men passede dog også perfekt til hendes krop, som var flot slank og trænede af de løbeturer hun af og til tog.
Næste person i rækken var Maria som ikke kun har det bedste humør, men også det størst smil. Hendes læber var store og fyldige, og når hun smilede blev hendes over læbe lille og strammet op, så hendes store flotte hvide tænder kom frem. Hvordan hun holdte dem så hvide, var mig en gåde. Hendes mørkebrune hår var sat op i en knold på billedet. Når det ikke var sat op, var det stort og fyldigt på grund af alle hendes store krøller. Og ja det var ægte, hun var en af de heldige, der fik sådan noget flot hår. Maria var egentlig bare en naturlig skønhed. Dog var hun ikke så højt, men det var hun ikke det mindste træt af, men blev glad når hun fandt ud af, hun var vokset. Jeg kan tydelig huske, hvor glad hun blev, da hun fandt ud af hun var blevet 160 for ikke så lang tid siden. Hun var en bred pige ikke tyk eller overvægtig, helt perfekt efter min mening, bare robust lavet. Jo, Maria var en sand skønhed.
Næst var mig. Kan vi ikke spring forklaringen over? Jo tak.
Og til sidst længst til højre sad Emma. Hendes ansigt var lidt mere runder end vores andres. Ikke fuldstændig rundt, men vi andre havde lidt mere former. Hendes hår var lysebrunt og egentlig har hun bølger i som hun ikke brød sig om, og derfor stod hun tidligt op for at glatte det og for at tage sminke på. Åh ja sminke, det brugte Emma godt af. De andre gik nu også med noget mascara, men oven i det brugte Emma også eyeliner og Foundation. Det har været MEGET værre, men nu har hun fået godt styr på det. Hendes hår var farvet og var blevet det mange gange. Sort, blond, rødt og nu brunt. Emma er en høj pige på 180 og er ikke helt slank. Hun har da lidt på maven, men det mener hun, at drengene synes er charmerende. Men hun gider heller ikke idræt eller motion til hver dag. Men hun er heller ikke overvægtig.

Facebook, nu tog jeg mig sammen til at gå der ind. Egentlig var jeg ikke helt vild med konceptet, at man kan følge med i andres liv, og de kunne følge med i mit. Derfor var mit profil billede også et af mig og pigerne, alle mine 50 venner vidste jo godt, hvem de var. Der imod de andre piger var altid på og opdaterede sig hele tiden.
Søg: Simon Hansen. KLIK!
Det første jeg tjekkede var om han var i et forhold. Og til min store overraskelse stod der single, så var mine chancer da steget fra umuligt til mikroskopisk. Til gengæld havde en masse forskellige piger kommenteret hans billeder. Jeg kendte næsten ingen af de piger. Han havde fået nyt profilbillede, siden jeg sidst så efter, det vil sige for en måned siden. Hans nye billede var fra en fest, hvor han stod og smilede med en Grøn Tuborg i hånden. Det må være blevet taget, inden han rigtig var blevet fuld, han var trods alt stadig vildt flot og se på. Han trænede meget og havde sixpack! Det vidste jeg kun, fordi drengene fra klassen havde snakket om, hvem der havde den lækreste krop. Typisk drenge… De spænde alle arme og viste deres maver frem midt inde i klassen. Simon vandt helt klart.
Det var nok det, de fleste piger faldt for, men dog ikke det jeg var faldet for. Det var hans mørkeblå øjne som fik mig ind i en helt ny tid. Et sekunds øjenkontakt med ham svaret til en time i min forstand, jeg havde ingen idé om, hvordan han gjorde det. Hans humor var også helt fantastisk, hvordan han kunne få hele klassen nærmest til at lige på gulvet af grin over en lille sjov kommentar i en af timen. Jeg var ikke forblindet af hans skønhed men hans øjne og personlighed.

”Så er der mad,” det var far som stod i døren. Jeg smækkede computerskærmen ned, så snart jeg opfangede stemmen.
”Har du for fanden ikke lært at banke på?!” Jeg gav ham lynblikket i håb om, han ikke ville spørger om, hvad jeg så på. Mit blik skræmte ham ikke det mindste, og han begyndte straks at drille.
”Hvad så Miriam, kigger du på drenge?” Han synes selv, det var åh så morsomt, mens jeg prøvet at ignorer ham. Jeg gik forbi ham uden et ord.
Nede i køkkenet var der dækket fint op som sædvanligt, min mor var godt nok også lidt af en perfektionist. Det kunne både være en fordel men godt nok også en ulempe. Det var da skønt at komme ned til et flot dækkede bord og tit med forskellig bord pynt. Hun elskede at gå ind i den der papirbutik inde i byen, hvor de havde al verdens forskellig bord pynt. Jeg kunne nu også meget godt lide at være der.
Men det kunne også være hårdt at have sådan en perfektionistisk mor. Når alting skal være perfekt bliver til også ret kedeligt, og det tog bare alt for lang tid at lave. Især hvis der kom gæster så skulle hele huset gøres rent. Vi skulle virke som den perfekte familie, selvom jeg ikke synes, vi havde brug for at gøre huset rent for at være det. Vi var den perfekte familie! Heldigvis skruede hun lidt ned for perfektionen over for mig og skolen. Men jeg ved da godt, hun havde høje forventninger til mig, hun havde jo selv klaret sig rigtig godt. Hun var ansat som mediedesigner på et tøjmagasin. Det helt rigtige arbejde for en kreativ perfektionist!
Far var lige i hælene på mig og blev ved at med at drille.
”Så han flot ud? Skriver i sammen? Er min lille Miriam blevet vild med en dreng? Du må præsentere ham for os snart ikke? Jeg vil jo gerne se min svigersøn!”
”Driller han dig Miriam? Kim, man må da ikke drille piger,” mor blinkede til far. Så stoppede han også efter at havde givet mig et klask på skulderen og sagt noget med: ”Jo jo, jeg vil bare gerne lærer min svigersøn at kende.”
Vi satte os og tog straks for os. Mor blev selvfølgelig rost for sit store arbejde med dekorationen. I dag stod den på hjerte tema, så far sneg en lille kommentar ind, med det passede sikkert til mig og ham fyren, jeg kiggede på. Mor grinede lidt, og sagde hun var synsk.
Men mor skiftede så emne til min shoppetur med pigerne. Far virkede imponeret over at hører hans datter havde været ude og stor shoppe. Normalt når jeg var ude med pigerne og shoppe, kom jeg højest hjem med en T-shirt eller et par sokker. Jeg havde ikke lyst til at købe tøj bare for at købe tøj. Jeg synes, det virkede åndssvagt, men det var nu meget sjovt at være i byen med pigerne. Vi prøvede altid en masse grimt og underligt tøj. Maria havde næsten altid sit kamera med og tog billeder af os i det mest forfærdelige tøj.
Far lænede sig tilbage i stole, da hans tallerken var tom. Han var en hurtig spiser og var altid først færdig, mens mor og mig kun var halvvejs færdig. Han ventede så også altid pænt på, vi var færdige.
Mor begyndte og tale om sin arbejdsdag, og om de næsten var færdig med bladet. Den nye sommerkollektion var hun sikker på ville blive et hit. Hun var nok lidt skuffet over hendes datter og mand ikke gik mere op i mode som hende selv. Da vi var færdige med at spise hjalp vi hinanden med at tage af bordet.
Efter det gik jeg op på værelset og fik lavet de få lektier, jeg havde for. Jeg blev for det meste færdig med mine tinge oppe i skolen. Både mor, far og jeg var alle sammen meget tratte og endte alle med at sidde foran tv’et resten af aften.
Da klokken var ved at nærme sig ti, sagde jeg godnat til mor og far, og gik i seng. Det havde virkelig været en skøn dag. Nu var jeg bare spændt på om Sigrid måtte tag med. Lad os nu se i morgen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...