Når lykken ødelægges

En hver ved at lykken er nem at knuse. Og når vi er helt nede, hvem skal så rede os? Er det muligt at lukke en fremmed ind efter alt er ødelagt i ens sjæl?
Miriam er en pige som en aften bliver overfaldet efter en fest. Hendes usikkerhed som teenager bliver nu fuldendt, og hun lukker sig selv mere og mere inde. Men kan en fremmed dreng rede hendes frygt for den nu så onde verden?

13Likes
10Kommentarer
1297Visninger
AA

3. Kapitel 2

Det var blevet sent og pigerne skulle hjem, vi skulle jo tidligt op i skole. Vi krammede farvel i døren, huskede hinanden på de forskellige lektier (som jeg havde lavet), og da jeg lukkede døren, åndede jeg op til stilheden i huset. Ikke at det var en god eller dårlig ting, men det var bare stille.  Far kom ud fra kontoret som førte ud til gangen. For ham var det nok en god ting. Han holdte sig for det meste på kontoret, når veninderne var på besøg, selvom jeg ikke troede, han kunne få lavet noget i den larm. 
”Så kom vi da af med det skrigeri,” han mente det kærligt, kunne jeg se, da han smilede og gav mig et klap på skulderen. Vi gik sammen ind i stuen, hvor mor sad og så TV. Vi satte os omkring hende og så et eller andet latterligt og uinteressant reality show. Far holdt om mor, og mor holdte om mig. Efter at havde set de sidste 10 minutter af programmet, kom der reklamer, og mor slukkede Tv'et. Det var nu, jeg skulle slå til, hvis jeg skulle spørger om festen. Nu hvor vi sad som den perfekte familie. 
”Mor og far..?” Jeg kiggede stadig mod det slukkede TV og ventede på svar. 
”Ja, hvad er der søde?” Spurgte mor for dem begge.
”Altså, der er den her fest på fredag... En Simon fra min klasse holder, han bliver 18... Mange fra klassen kommer... Emma og Maria kommer, og Sigrid kommer måske ...” Jeg stoppede et kort øjeblik og tog en dyb indånding. Jeg havde ingen idé om, hvor godt det gik indtil videre med at overtale dem. Jeg tog mod til mig:
”Jeg har egentlig også lyst til at tage med... Så jeg ville hører, om jeg må tage med for jer?” Det var første gang, jeg spurgte, om jeg måtte tage til en fest. Jeg var forberedt på et ja men mest på et nej. 
”Jeg tror, Mor og jeg gerne vil tale om det her alene. Du kunne jo gøre dig klar til gå i seng. Det er sent Miriam,” Far lød en anelse alvorlig.   
Jeg rejste mig fra sofaen, gik ud af stuen, op af trappen og ind på badeværelset. Så snart jeg kom ind på badeværelset, var jeg omringet af spejle. Jeg åbnet et af skabene under vasken og fandt min hårbørste. Det var tydeligt at kende forskel på min mors og min. Min hårbørste var stor og havde lange lyse hår hængende på sig. Min mors var en kam til hendes korte brune hår, men hun havde selv fortalt mig, at hun også havde langt blondt hår ligesom mig, da hun var ung. Jeg tog med den ene hånd alt det lange hår om på min ene skulder og begyndte at rede det langsomt. Det var nemt og børsten fløj igennem det glatte, flade hår.                                  
Så skulle kontakt linserne også lige ud. Jeg var nærsynet. Jeg startede ud med briller, men Emma fik dem hurtigt skiftet ud med kontaktlinser. Hun mente ikke det var ”tiden” til at gå med briller. Da jeg havde fået dem ud, kiggede jeg i spejlet og så de samme lyseblå øjne stirrer tilbage.  Imens jeg stod og børstede mine tænder, kom mor ind på badeværelset. 
”Hej mus. Far og mig har snakket, og vi vil gerne give dig lov til at gå til den fest. Der er bare nogen ting, vi gerne vil have på plads…” Jeg stoppede den elektriske tandbørste og spyttede ud i håndvasken. Jeg smilede og kiggede ind i spejlet og så mor bag mig læne sig op af dørkammen. 
”Sigrid skal også være med, hun er sådan en fornuftig pige. Du må ikke drikke mere end 2 genstande, du skal være hjemme mindst kl. 02.00 og så skal du følges med en hjem!” Hun kiggede på mig gennem spejlet. Hun mente det, det var tydeligt at se. Hendes øjne gav mig svar på, hvad der ville ske, hvis jeg brød en af reglerne: Så får du aldrig lov til at tage til fest igen! Jeg nikkede, takkede, gav hende et kram og gik i seng. Jeg kunne ikke falde i søvn. Tænk jeg fik lov! Og det var egentlig også nogle fair nok krav, de havde lavet bortset fra det med Sigrid, hvis hun ikke ville eller kunne, så kunne jeg godt vinke farvel til den fest. Jeg måtte få Sigrid overtalt. Emma og Maria måtte i hvert fald ikke vide, at jeg skulle have Sigrid med, jeg måtte selv overtale hende. Men lad os nu se i morgen... Jeg lukkede øjne og tænkte på Simon.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...