Tess Kanleys Testamente

Tess Kanley. En forældreløs pige har givet sig i kast med at finde ud af noget om hendes fortid, og hendes familie. Rejsen byder hende på medgang og modgang, men hun giver ikke op.

3Likes
1Kommentarer
463Visninger
AA

5. Hannibal

 

Den sumpgrønne alligator der stod bag mig, fik mit hjerte til at slå en ekstra omgang. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig mens jeg så på den, den brummede lavmælt af mig. Jeg så den dybt i øjne, det var som om at der var et bånd mellem os. Jeg tog nogle få skridt hen mod den, den blev dog bare stadig stående helt stille. Jeg strakte min hånd hen mod ham, og mit bløde hud i håndfladen rørte det rug skæl på alligatoren. ’’Hannibal?,, Den så på mig med store øjne. ’’Hvor kender De mit navn fra?’’ Sagde Hannibal med en mørk stemme som nok bedre ville havde hørt hjemme hos en fuld voksen mand. ’’Det ville jeg også gerne vide… Du kan bare kalde mig Tess.’’ Sagde jeg pivende. Hannibal så bare på mig med et udtryk i øjnene som jeg ikke kunne læse. ’’Hvad kommer De her for?,, Sagde han med en nysgerrig klang i stemmen. ’’Jeg leder efter… Ikke min familie… Men noget der kan sige mig noget om den familie jeg havde engang.,, ’’Du er vel på jagt efter stamtræet?,, Sagde han og så på mig med nogle øjne der kunne få enhver til at indrømme alt. ’’Det er jeg vel.,, Jeg så kort væk og da jeg så tilbage igen var det ikke en alligator som så på mig men en slæde hund. ’’Hvad…?,, Mumlede jeg stille for mig selv. ’’Blot ser jeg ud som en krokodille men mit indre er en hund. Trofast og flittig.’’ Sagde Hannibal men ned sunket snude. ’’Så du er kun en alligator for at skræmme folk væk? ’’Ja.,, Jeg følte straks trang til at omfavne den bløde pels på hunden, men overholdt trangen og blev bare ved med kigge på ham.

Der var fugtigt omkring sumpen, koldt, vådt, mystisk på en måde jeg ikke kunne forklare mig selv. Da dagen gik på hæld lagde jeg mig over til den store hund, lå ved hans varmende pels der gav mig varme i natten.

Dagen efter vågnede jeg ved at jeg kunne mærke jeg var kold og våd. Jeg mærkede med mine hænder rundt om mig. Der var ingen hund… Jeg satte mig op og gned mine øjne, jeg så, så Hannibal sidde tre meter væk. ’’Skal vi videre sovetryne?,, Sagde med et grin i øjnene. ’’Ja… Jeg kommer nu.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...