A Diamond Heart

Daisy er 92 år, og næsten færdiguddannet engel. Hun mangler bare at bestå sin sidste prøve og få sine englevinger. Daisys sidste opgave er, at give en på den ’gode liste’ en julegave personen ønsker sig af hele sit hjerte. Kyouya er en rig, lækker, arrogant og døende fyr, som hader næsten alt og alle, og af en eller anden mystisk grund er på den ’gode liste’. Kan Daisy nå at fuldføre sin opgave inden d 24?

0Likes
0Kommentarer
420Visninger
AA

2. Ch 1

Daisy

Jeg var blevet kaldt ind på Grænsens Udvalgte Dommers kontor. Det undrede mig ikke at jeg var blevet kaldt ind, men at Grænsens Udvalgte Dommer, eller som vi kalder hende G.U.D, ville snakke med mig alene, skræmte mig ret meget.

Når vi bliver kaldt ind til vores sidste prøve, plejere vi at være ca. 8 inde på en gang. G.U.D er den der holder øje med alt og alle, der kommer og går fra Himlen, hun er den der bestemmer på dette område. Det er et ret krævende job, og en af de ting hun skal gøre, er at give næsten færdiguddannet engle, som mig, deres sidste prøve. Selvom der officielt kun står, at vi skal gøre vores første gode gerning for et menneske, er det ikke bare hvilken som helst god gerning. Vi får en speciel opgave, og begrænset tid, til at løse den.

Bank bank bank  

  ”Kom ind”, lød det inde bagved den enorme dør.

Jeg gik med lange og lidt usikre skrid, hen imod G.U.D.  

  ”Goddag Daisy, hvordan har du det så i dag?”, sagde hun med en varm moderlig stemme.  

  ”Fint, hvad med dig, G.U.D?”, hendes stemme havde fjernet al min nervøsitet, og jeg følte mig hjemme.  

  ”Jeg har det glimrende”, svarede hun med et stort smil og et varmt blik.  

  ”Daisy, du undre dig nok over, hvorfor jeg har kaldt dig ind alene i dag ikke?” Jeg nikkede kort.  

  ”Du er jo snart en fuldudannet engel, men vi kan stadig ikke sætte dig i samme kategori som de andre. Du ved, at jeg hader at dømme folk, og du er en vidunderlig pige, men med dine omstændigheder, efterlader du mig intet valg”, hun sukkede og kiggede på mig med et trist blik. Jeg vidste godt, at jeg var anderledes, og at G.U.D ikke kunne gøre for det. Hvis hun ikke gjord som hun gjord, ville hun bare få rådet på nakke, og det sidste jeg ønskede var, at en af de eneste personer jeg havde det godt med, skulle få problemer pga. mig.  

  ”I anledning af julen, bliver din opgave lidt speciel. Din afsluttende opgave lyder: at give en person fra ’den gode jule liste’ en gave, han eller hun ønsker sig af hele sit hjerte. Dit problem er så, at vi ikke ved hvad personen ønsker sig, og det er det du skal finde ud af. Du har fra nu og indtil d. 24december, er du med?”  

  ”Hvad er forskellen på min og de andres prøve?”, jeg kiggede spændt på hende.

Hun tøvede en lille smule, og så ud i luften med et vredt blik. Der var bitterhed i hendes stemme da hun sagde,  ”Den person du får er døende. Ikke bare døende, personen har heller aldrig følt ægtekærlighed. Kort sagt, hvis du ikke gøre denne person glad, kunne det ende med at han for en mørk død, og miste sin mulighed for at komme i Himlen”. Nu forstod jeg hendes vrede, for jeg var selv begyndt at føle den. Rådet troede stadig på, at jeg kun var skabt til at gøre folks liv et helvede, at jeg ville bruge en være mulighed der var, til at udføre mine mørke og ondskabsfulde planer. Jeg kunne ikke lade vær med at rulle mine øjne.  

”Jeg skal gøre mit bedste”, svarede jeg.

Jeg undskyldte ulejligheden, bukkede hurtigt og lukkede døren bag mig.

 

Kyouya

  ”Ne ne~ Kyouya, er du fri i dag?” spurgte hun, imens hun pressede sine bryster op af min arm.

Jeg sukkede kort, rystede hende af mig, og fortsatte ned af gangen. Mine tre eneste venner havde nu indhentet mig.  

  ”Nå, ikke i humøret til at flirte i dag?” lød en sarkastisk stemme på min højre side. Hana var min barndomsven, min og hendes far arbejder sammen. En rigtig drengepige og hardcore gamer. Hader make-up, har det sorte bælte og tilbeder WOW.

  ”Kyouya, du ser ret bleg ud, er du okay?”, sagde en bekymret stemme på min venstre side. Hikaru er som en lillebror for mig, selvom han er et halvt år ældre. Han er ret barnlig, total modsat Hana. Da vi var små troede de flest også at vi løg, når vi forstalte dem, at Hikaru var en dreng, onee-san’erne ville altid blive nysgerrige og så flå tøjet af ham, og derefter grine, og kramme ham imens de nærmest dånede over den nuttede uskyldige engel. Det satte rod til Hikarus nu syglige angst for kvinder.  

  ”Din aura svinger også ret meget, du burde helt klart få det tjekket”, konstaterede Ren monotont, som var til højre for Hana. Ren kan ikke lide at være fortæt på Hikaru. Spurgte ham engang hvorfor, og han kom med en lang forklaring på, hvordan Hikaru var omgivet af for meget pink, og hvordan det gjord ham utilpas. Ren kan se folks aura, det lyder ret sindssygt, men han har ramt plet hver gang han kommentede på en persons personlighed, reaktion eller humør. Han er for det meste en ret stille fyr, mumler meget og går næsten altid med poker face.  

  ”Jeg har det fint, og jeg vil sikkert blive smit ud af skolen hvis jeg for mere frav-”, mine ben kunne pludselig ikke holde min overkrops vægt, og jeg blev opslugt af et mørkt hav på få sekunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...