The Power of Love - One Direction

Evelyn Calder på 17 år, er den kendte Eleanor Calder’s lillesøster. Hun lever sammen med sine forældre i London. En dag kommer Eleanor på besøg og fortæller Evelyn at hun er inviteret med på en One Direction tour. Evelyn er ovenud lykkelig men hun har en stor hemmelighed. Hun er forelsket i hendes storesøsters kæreste, Louis Tomlinson. Hvordan mon det vil gå når hun skal være så tæt på ham i 6 måneder og hvad ville der mon ske hvis hendes storesøster fandt ud af det? ***Læsning er på eget ansvar.

Dette er mit bud til konkurrencen “forbudt kærlighed”.

14Likes
1Kommentarer
1074Visninger

2. ♥1♥

 

“Har du alt med?” spørger min mor for tredje gang. “Ja,” sukker jeg. Hun smiler ad mig, og kysser mig på panden. Jeg løfter min kæmpe kuffert, som er fyldt med alt muligt ragelse, og får den bakset ud af døren. Jeg har pakket halvdelen af mit værelse ned, og jeg får sikkert ikke engang brug for det meste af det. Men hellere være på den sikre side.   

 

Oppe i døråbningen står min far og mor, og vinker. De smiler, men jeg er sikre på, at de kommer til at savne min dejlige personlighed. Jeg smiler, og vinker tilbage, inden jeg vender mig om mod min søster, som tager imod mig med åbne arme. Hun krammer mig hårdt, og jeg kommer til at grine, fordi hun er ved at kvæle mig. Hún har i hvert fald savnet mig.   

 

Hun hjælper mig med at få min kuffert løftet ind i bagagerummet. “Hvor meget har du lige pakket ned?” spørger hun, og jeg smiler bare uskyldigt som svar. Hun griner, og ryster på hovedet, inden hun sætter sig ind i bilen.    Jeg sætter mig ind på bagsædet, men da jeg lukker bildøren, får jeg øje på nogen, som jeg ikke havde forventet at se. Louis sidder oppe foran, og griner sit søde, smukke grin. Jeg får sommerfugle i maven bare ved at kigge på ham, og jeg føler, at jeg smelter.   

 

Jeg sidder i min helt egen verden, og kigger drømmende på Louis, indtil han læner sig ind, og kysser Eleanor lige på munden. Jeg kigger hurtigt væk, og får lyst til at holde mig for ørene, da jeg pludselig kan høre små lyde fra dem. Jeg sukker højt og irriteret, og de vender sig begge to om imod mig.   

 

De smiler begge to stort, og jeg kigger ned i sædet, for jeg er bange for, at de kan se foragten i mit blik. Jeg tager en dyb indånding, for at berolige mig selv.   

 

“Er der noget galt?” spørger Eleanor, og da jeg kigger op, kan jeg ikke lade være med at møde Louis’ blik. Han kigger mig dybt i øjnene, og det er som om, ingen af os kan tage øjnene fra hinanden. Til sidst blinker han, og virrer med hovedet, som om han prøver at ryste oplevelsen af sig. Jeg smiler svagt, og ryster på hovedet som svar på Eleanors spørgsmål.       

 

♥♥♥    

 

Da vi har siddet i bilen i 20 minutter, er vi endelig kommet til lufthavnen, hvor vi skal mødes med de andre. Det første land vi skal til er USA. Vi skal være der i en uge, og jeg glæder mig virkeligt meget. Jeg har altid drømt om at komme til USA, og til mit held skal vi bo i New York 3 af dagene.   

 

Jeg har et stort smil på læberne, da jeg stiger ud af bilen, selvom køreturen var frygtelig. Hele vejen herhen sad Louis og Eleanor, og holdte i hånd eller kyssede, og jeg kunne virkelig ikke tage det. Jeg fik næsten kvalme, men mest af alt så gjorde det mig ked af det. Jeg elskede min søster, og hun fortjente ham, for hun var helt fantastisk.  

 

Inde i lufthavnen bliver vi ledet ind i et lille, privat rum. Da vi kommer derind, sidder resten af drengene der allerede. Jeg har kun mødt dem et par gange, så jeg kender dem ikke så godt, men alligevel rejser Harry sig op, og kommer hen, og krammer mig. “Hej” siger han, og smiler stort og charmerende til mig. Jeg vil ikke benægte at han ser godt ud, og han dufter fantastisk. Men ikke så godt som Louis. Jeg prøver at slå tankerne ud af mit hoved, og går hen for at sige hej til de andre.   

 

Jeg sætter mig ned i en tom sofa, og læner mig tilbage. Det bliver en lang flyvetur, og jeg er allerede en lille smule træt. “Er du træt?” spørger en dejlig stemme. Jeg kigger op, og møder nogle funklende blå øjne. Louis står ved siden af mig, og kigger på mig med et lille smil. Jeg glemmer i et sekund, at trække vejret, og da jeg opdager at han venter på et svar, rødmer jeg. “Lidt” svarer jeg. Han nikker lidt, og sætter sig ned ved siden af mig. Når han sidder så tæt på, kan jeg dufte hans vidunderlige parfume.   Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv når han sidder så tæt på mig.    

 

♥♥♥  

 

“Glæder du dig?” spørger Liam, da vi er på vej ind i flyet. “Ja, helt vildt!” svarer jeg entusiastisk. Liam griner bare af mit svar, og jeg følger efter ham ind i flyet. Da jeg kommer derind, er der kun et ledigt sæde tilbage ved siden af Harry. Han smiler til mig, og jeg sætter mig ved siden af ham.   

 

“Har du fløjet før?” spørger han mig om, da jeg har sat mig til rette. “Ja. Jeg elsker at flyve,” siger jeg. “Jeg havde håbet på at du var skrækslagen for at flyve,” siger han og griner. “Hvorfor dog det?” spørger jeg undrende, men jeg kan ikke stoppe det lille smil, der popper op på mine læber ved lyden af hans grin. Han har et dejligt hæst grin. Jeg kommer til at tænke på Louis, som har det sødeste grin i verden, og vender mig for at kigge på ham. Han sidder og snakker med Zayn, samtidig med at han holder Eleanor i hånden.   

 

Jeg kigger tilbage på Harry igen og prøver at finde smilet frem igen. “For så kunne jeg jo holde dig i hånden, når du var bange,” siger han charmerende, og blinker til mig. Jeg griner, men svarer ikke.   

 

Da flyet er lettet, og jeg ikke har propper i ørene mere, finder jeg mine høretelefoner frem, og sætter sangen Kiss me med Ed Sheeran på. Til sidst falder jeg i søvn på Harrys skulder.                                                                           

 

♥♥♥  

 

Hej. Det var så det første kapitel. Jeg håber i kan lide historien og i må meget gerne like.   ♥              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...