She's Not Afraid of The Secret (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2012
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Færdig
Anna er flytet til Amarika med sin mor, mens hendes far og bror i England hun ved ikke hvad der ellers er sket med hendes bror og far. Hendes mor har fundet en ny som også har en søn med hvad skjuller han, og hvad vil der ske når hun også finder ud af at hun har den evne, og når hun bare prøver og tage til x factor fordi hendes mor syndtes hun har smuk sangstemme, og da hun finder ud af hvem der endelig er hendes bror.

35Likes
90Kommentarer
3397Visninger
AA

2. 2 kap: x factor, And my brother



Kap 2: x factor, and my brother

IKKE RETET IGENEM SORRY

Jeg sad og prøvede og få alt på plads i mit hoved, samle mine tanker til imorgen. Jeg kom til og tænke på min bror Louis, ja Louis tomlinson fra one direction jaaaaaaa.

Nej slet ikke jaaaaaa mere neeeeeeeej ja, nej og nu spørger i sikkert ' hvorfor nej og ikke ja' og her kommer svaret. Da jeg var ti år gammel besluttet han sig for og stille op i x factor, den gang syntes jeg jo det var en fantastisk ide men nu nej. Da ham og hans band røg ud på en tredje plads, så lavede de en masse sange og som det hele gik godt og ja i ved, syntes mine forældre at de skulle skilles og min mor ville ikke bo i London så vi skulle til Amerika, og Louis han ville hellere bo hos min far. Og ja jeg ved godt at han jo ikke er hjemme så tit men når han er hjemme så ville det være hos min far i London, og i de sidste tre år har han ikke kontaktede os på nogen måde, igengang vist tegn på at han lever ej det er måske en overdrivelse i radion, har jeg jo hørt lidt. Og så bliver man sådan lidt sur. Nej ikke lidt rigtig MEGET sur, der fik i så min historie altså han fik vores adresse og har vores nummer og jeg ved ikke hvad så jeg ser ikke nogen grund til at han ikke skulle kontakte os. Med de tanker faldt jeg i søvn.






* * *

Da jeg vågnede tog jeg tøj på og gjorde klar til at jeg skulle i x factor, og nu tænker i sikkert ' jamen det var da derfor at du blev sur på Louis, ( imens i læser det der skal i lave sådan en pive stemme )' og ja det var det. Men derfor siger jeg jo ikke at jeg er sur på showet tværtimod jeg elsker det. Når men jeg tog tøj på som bestod af en stribet trøje og et på røde bukser. Ja jeg ved det striber og de røde bukser det minder jer om ja i ved, hvis ikke så.....så. Jeg tror og håber at i ved hvem jeg mener. LOUIS DET ER HAM JEG MENER OKAY tak så er vi enige. Mig og min bror havde den samme tøj stil så det derfor og så fordi at..... Ja vi mindede bare om hinanden. Imens jeg stod der i mine egne tanker brasede døren op " GODMORGEN " jeg fik et chok og der stod Seth, ja Seth han er min bedste ven. " Er du ude på og slå mig ihjel eller hvad Dreng?" Jeg kiggede på ham han var hel klart ved og flække " nej jeg skulle bare have dig op" svarede han og begyndte og grine helt vildt den dreng der er altså nogen gange mere sær en du ved hvem. " En ting er helt sikker, du skal ikke stå og grine af mig" sagde jeg og stod selv og grinte lidt, " hvis jeg ikke må så, må du heller ikke" svarede han igen lidt flabet " fint" svarede jeg og var ved og flække men det hjalp ikk meget da Seth flækkede af grin, så det endte med at vi begge lå på gulvet og grinte, tilsidst rejste vi os og gik ud men grinene ud. Efter vi havde fået morgenmad. Og nu sad vi så i bilen med vi mener jeg min mor, Billy, Jacob og Seth han havde fået lov til og komme med. Jeg sad mega nervøst i bilen og kiggede ud af vinduet." Du skal ikke være så nervøs " sagde min mor omme fra forsædet, det kunne hun sagtens sige det var jo ikke hende der skulle på scenen " det er rigtig nok men derfor behøves du ikke og være så nervøs" " hey vent sagde jeg lige det der højt?" Spurgte jeg og kiggede på Seth og Jacob der var ved og flække, men de nikkede hurtigt. Jeg må holde op med og tænke højt " ja det må du " kom det fra drengene som var ved og dø af grin. Endelig var vi her jeg fik stillet mig i kø vi stod der i et stykke tid hvor vi der efter kom hen til en dame der skulle vide diverse ting, og jeg fik et nummer som blev: 284083. Lige nu stod jeg og var skide nervøs jeg skulle synge stereo heart jeg kunne sangen uden ad det var helt klart min ynglings sang." Nummer 284083 bedes gå op imod scenen" sagde en lys stemme jeg gik op imod scenen imens jeg holdte min mor i hånden. Da jeg stod omme bag ved scenen fik jeg en mikrofon og gik op på scenen jeg kunne ikke se hvem dommerne var fordi at de var maskeret men de kunne på en eller anden måde se mig...... Tror jeg nok. " Hej " sagde en af dommerne det var en mande stemme en rar stemme " Hej " sagde jeg lidt usikkert " hvad vil du gerne synge for os " spurgte en irsk accent der var fem der nede så det var lidt svært og bedømme hvem der snakkede " jeg vil gerne synge stereo heart " svarede jeg " jamen så værsgo " musikken gik igang og jeg begyndte og synge.


My hearts a stereo, it beats for you so listen close

Hear my thoughts in every note, oh oh

Make me your radio, turn me up when you feel low

This melody was meant for you, so sing-a-long to my stereo.

Det var det lille stykke jeg sang og stoppede og publikum klappede og klappede domerne tog deres maskering af og der sad lige foran mig Liam payn, Zayn Malik, Harry styles, Niall horan og min højt hadet bror Louis fucking tomlinson, jeg hader det efternavn " hvad hedder du " spurgte Harry med et kæmpe smil på læberne " øhm Anna " svarede jeg " hvad med efternavn?" Spurgte han igen ja mit fucking efternavn vær dog ligeglad men alligevel i stedet for at løbe skrigene bort sagde jeg det dog " tomlinson " svarede jeg men meget lavt. Der blev helt stille i salen meget stille " jeg skulle aldrig være kommet " mumlede jeg for mig selv og gik ud men inden jeg nåede ret langt blev der råbt " NEJ ANNA VENT!!!" Sådan virkelig panisk som om der var en eller anden der døde imorgen sådan ' NEJ DU MÅ IKKE FORLADE MIG ' sådan lidt den art. Jeg kiggede hen og så Louis der nærmest var på vej hen over bordet men nej Anna stop han har haft sine chancer han kunne have gjort det for lang tid siden. Jeg rystede på hovedet og fortsatte ud En lille tåre løb ned af min kind hvorfor skulle han lige komme og ødelægge det, midt i alt det gode. Jeg løb ud til de andre som stod og ventede på mig de kiggede medfølende på mig altså undtaget Seth og Jacob de lignede nogen der kunne smadre det næste eller de næste der kom, jeg løb hen til dem og de omfavnede mig der gik ikke lang tid før Louis kom gående hen i mod os lige nu ville jeg enlig ikke have ham tættere på mig nok mere længere væk fra mig Seth skulle lige til og gå der hen men jeg kiggede på ham med et blik det sagde, -det- her- klare- min- mor. Han lyttede eller hvad man kan kalde det han kom helt hen " Anna please må jeg ikke snakke med dig?" Louis kiggede bedene på mig " syndets du ikke du har gjort nok?" Det var Jacob hans stemme lød hård, kold og vred, jeg kiggede på Jacob hans øjne lyste af vrede bagefter kiggede jeg på Louis hans øjne lyste af rædsel og lidt vrede " nu var det jo ikke dig jeg talte til" svarede Louis igen jeg tror at det her det ender med at de kommer op og slås hvis ikke det her stopper de kiggede begge på hinanden som om den næste der rørte sig ville føre til at der kommer slås kamp og så siger det ' av,av og brøl brøl viklet betyder smerte smerte til Louis og betyder stor ulv for Jacob så inden at det skete blandede jeg mig " stop okay. Jacob du holder op med og kigge på Louis som om at du flår hovedet af ham lige om lidt, og Louis nej jeg gider ikke og snakke med dig hvis du skal snakke med nogen så bliver det min mor" sagde jeg ret koldt de kiggede ret overrasket på mig som om jeg var et spøgelse " fint så snakker jeg med mor" sagde han, min mor nikkede og gik hen til ham vi gik ud i bilen og satte os ingen sagde noget, lige indtil Seth kom med et spørgsmål " hvem var den dreng endelig?" Spurgte han " øhm han var min bror" mumlede jeg " okay " svarede han. Min mor kom ind med et kæmpe smil hvordan kan man være så glad " Anna jeg skal lige snakke med dig når vi kommer hjem " " mhm " svarede jeg og kiggede ud af vinduet.



Vi stoppede ude foran huset jeg hoppede ud af bilen " Anna kommer du lige ud i køknet?" " ja" svarede jeg hurtigt min mor. Vi havde sat os ved spise bordet " hvad ville du snakke med mig om?" Startede jeg ud med " ja Anna du skal til London hen til Louis og de andre drenge " hun kiggede nervøst på min rektion jeg sad helt stille ude af stan til og bevæge mig indtil det gik op for mig hvad hun enlig havde sagt HVAD SKULLE JEG...NEJ DET SAGDE HUN IKKE LIGE DET DER " HVAD nej jeg skal ikke bo hos den idiot!!!" Svarede jeg surt " der er intet og diskutere, han henter dig imorgen så gå op og pak dine ting" jeg sukkede højt og gik ind på mit værelse og smækkede døren efter mig og smed mig på min seng og råbte ned i min pude. Seth kom ind og satte sig på siden a min seng " hey hvad er der galt?" Spurgte han jeg kiggede på ham " jeg skal til London imorgen " mumlede jeg " hvad nej det kan du ikke, du har jo ikke styr på din evne endu" sagde han skeptisk, det var jo rigtigt de ældste havde jo sagt jeg skulle være forsigtig " yes nu har jeg en grund til ikke og tage af sted " råbte jeg og hoppede og løb ud til min mor og forklarede at jeg kunne jo tage der hen med min evne men begyndte hun på at så måtte jeg jo bare være forsigtig så jeg skulle af sted alligevel.

Pis....


_______________________________________________


Det var så andet kap hvad syndets i skriv en kommentar og sig hvad i syndets bare rolig er igang med tredje kap ps husk og like.



Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...