Dark Angel

Rose var en hel normal pige på 14 indtil den største outsider i hendes klasse, begyndte at snakke med hende.
De blev vildt gode veninder for en tid, men lige pludselig brød det ud i et kæmpe skænderi. Rose var blevet ligeglad med hende, og var begyndt at mere udenfor, i naturen. Hun forelsker sig i naturen, og finder ud af hun er moder naturs datter.
Hun finder så ud af noget mere om pigen... og at hun har en virkelig dårlig fortid...

9Likes
0Kommentarer
677Visninger
AA

6. Det er din tur, Yasmin

Jeg tænkte heletiden på Yasmin, men jeg var alt alt for nervøs for at snakke med hende om det - og måske endda dræbe hende.

Men de seneste uger kom jeg ikke i skole. Jeg tilbragte tiden i skoven, på at få kontakt til min mor - modernatur - og for at lege lidt med mine kræfter. Tænk min mor gav mig dem her for nyelig, for at dræbe Yasmin.. det var utroligt.

Det eneste min mor fortalte mig, var bare at jeg burde tro på hende, og at jeg skulle til at få benene på nakken, og dræbe hende. Jeg var foran hende, og det var mit næste træk der ville betyde meget. 
Hun troede hun kunne få mig tilbage i hendes hule hånd, men jeg stoler ikke på hende. Overhovedet ikke.

6 uger senere kom jeg i skole, og sagde jeg havde været voldsomt syg, og nogen andre i min familie havde haft dødsfald, så jeg skulle komme mig over det. Det troede læreren på, hvilket jeg syntes var underligt da de altid plejer at skulle have forældres underskrift?..

Jeg satte mig ved siden af Yasmin. Hun bed sig i læben "Undskyld," sagde hun så. Jeg trak på skuldrene. "Det'... okay. Jeg har savnet dig." Sagde jeg, og tvang et smil frem. "Skal vi være sammen efter skole?" spurgte jeg. Det var mit træk - hvis hun sagde nej, havde jeg ingen idé om hvornår jeg skulle dræbe hende. Jeg ville i vært fald ikke tage hjem til hende og dræbe hende!..
Men af mit held, nikkede hun ivrigt.

Efter skole, tog vi ud i skoven. Vi snakkede om drengene i klassen på vejen - og jeg virkede oprigtig, som om jeg intresserede mig, som om vi stadig var "Bedsteveninder Forevigt".
Men;
1. Hun havde dræbt Bella.
2. Hendes mission var at dræbe mig.
3. Hun fornærmede mig, lige foran mig.

Hun satte sig, og jeg klatrede op i et træ. "Hvad laver du?" spurgte hun med et grin. Jeg grinte også, og kravlede videre op. Jeg havde lagt en trækniv, igennem grenene og bladene, så hun ikke kunne se den.
Hun klatrede op til mig - jeg skulle dræbe hende her. Nu. "Det' smukt." sagde hun. Modernatur sagde jeg skulle bruge mine kræfter til at dræbe hende, men så kreativ er jeg altså ikke. Min kvælekraft!
Jeg havde aldrig brugt den før, men jeg måtte prøve. Jeg rynkede panden og gjorde mit aller bedste for at tvinge kræften frem, da jeg mærkede den kniv jeg havde i mit lår. Jeg så ned og Yasmin havde stukket den i mig. Jeg så op igen, nervøst, og hun så irriteret på mig.
"Sig mig...?.." jeg kvalte hende med mine kræfter. Jeg blev ved, og det endte med hun faldt ned af træet - død.
Jeg var fuldstændig rystet.
"Du er nu i sikkerhed, smukke datter." hørte jeg Modernatur sige. Jeg smilte stort, og var ikke sikker på jeg ville kravle ned alligevel - men jeg kunne jo ikke sidde deroppe i evigheder, så jeg kravlede ned.

Da jeg så var kommet videre i livet, var jeg stadig meget ude i haven og skoven, og i det hele taget udenfor.
Til sidst da jeg var 18, flyttede jeg ud i et hus dybt inde i skoven. Jeg var ikke sikker på hvorfor jeg følte mig så sikker i skoven.
Men jeg kunne kontakte min mor. Og det var vigtigt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...