Dark Angel

Rose var en hel normal pige på 14 indtil den største outsider i hendes klasse, begyndte at snakke med hende.
De blev vildt gode veninder for en tid, men lige pludselig brød det ud i et kæmpe skænderi. Rose var blevet ligeglad med hende, og var begyndt at mere udenfor, i naturen. Hun forelsker sig i naturen, og finder ud af hun er moder naturs datter.
Hun finder så ud af noget mere om pigen... og at hun har en virkelig dårlig fortid...

9Likes
0Kommentarer
679Visninger
AA

4. Bestfriends?

Da jeg endelig havde taget mig sammen til at komme i skole, med Bella i baghovedet, var jeg ikke i det bedste humør.
Alle spurgte ind til hende - om hendes familie, hvor hun ærlig talt var, hvorfor hun var i den skov der lå her, og om der var nogen der hadet hende - men der var ingen der hadet Bella. Bella var den elskede pige, ingen var jaloux, hun havde en speciel evne til at få folk til at kunne lide hende.
Jeg var træt af spørgsmål, og dem reddet Yasmin mig ud af. Hun besvarede dem ikke, hun fik bare folk væk, hvilket var dejligt. "Tak.." sagde jeg til hende. Hun blinkede til mig, og smilte "Altid!"
Jeg spurgte hende så, om hun vidste noget. 
Hun rystede grundigt på hovedet, og jeg opgav min søgning på at finde morderen - jeg ville jo vide det, og personen skulle få betalt... men jeg følte bare der ikke var så meget at gøre. Jeg troede ikke at Bella ville blive tortureret - nogensinde.

Yasmin blev en kæmpe hjælp. Hun udfyldte hullet, hvor jeg manglede Bella til at skrive med, snakke med, og være sammen med. 
Jeg vidste at før var Bella der også, men... der var hun kun en time væk, og jeg kunne i det mindste skrive til hende. Eller ringe. Og vi var sammen vær weekend, men nu da hun var død... var Yasmin der for mig!
Hun... hun gjorde mit liv fuldendt. Det var dejligt at have en veninde der var der udenset hvad, igen. 
Tanken kørte hele tiden rundt i mit hoved  "Hvorfor har hun været enspænder!? Hun nyder det da! Plus hun er så sød! - Og sjov." 
Men samtidig var det som alt blev koldere, som om alt blev mørkere, hurtigere end det plejede. Det lynede meget tit, blev nogen gange frost vejr, og regnede voldsomt. Det var mystisk..

Nu havde vi været sådan set bedsteveninder i over et halvt år, og vi sad ude i skoven.
Det var som sagt rimelig koldt, så vi sad på et tæppe. Jeg pillede lidt ved et blad da hun siger;
"Er jeg ikke bedre end Bella, egentlig?" Jeg grinte. Hun sad med totalt poker-ansigt, død alvorlig.
"Ehm.." kom det så ud. Jeg var ikke sikker på hvad jeg ville svare. 
"Jeg vil ikke sammenligne jer to." Sagde jeg og smilte til hende. Hun trak det ene øjenbryn op, og jeg følte mig lige pludselig ikke så godt tilpas mere. 
"Nå." sagde hun. "Men du har da glemt Bella?" spurgte hun "Nej!" sagde jeg hurtigt. Jeg kunne se på hende hun undrede sig lidt. "Jeg vil aldrig glemme Bella." tilføjede jeg. "Så du kan bedre lide hende?" spurgte hun, og jeg rystede undrende på hovedet - det var ligesom om hun var blevet en helt anden!?
"Du forvirre mig" sagde hun så. Dér fornærmede hun mig - det er så irriterende, det er bare ekstra provokerende når folk siger sådan til mig. Og især på den hårde måde som hun gjorde.
"Du forvirre mig mere! Hør... hvis du fortsætter sådan går jeg altså." Sagde jeg. "Du forvirre mig mest." sagde hun, og trak igen øjenbrynet op. Jeg bliver alt for provokereret. "Hvem er du?" spurgte jeg hende "Hvem er du?" spurgte hun. 
Jeg kunne ikke holde til det mere. Jeg ville ikke.
"Hvor er du irreterende." Sagde jeg så. "Du er mere irriterende." svarede hun tilbage. Jeg sukkede dybt og irriteret. "Jeg gider dig ikke mere, Yasmin." Jeg rystede på hovedet. Det her ville stå i mine minder forevigt.

Godt nok havde Bella og jeg også haft skænderier, men hun kendte mig, og hun vidste hvad der ramte mig mest, og ville derfor aldrig sige sådan. 
Jeg havde altid syntes der var noget lidt specielt ved Yasmin, og hun havde en side jeg ikke havde set før nu. 

Jeg stillede mig op og gik væk, uden nogen reaktion fra Yasmin

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...