That Boy?! - One Direction

Det her er en historie om Becca der skal til London for at gå i Highschool derovre med sin One Direction besatte vendinde Kira.
Becca er ikke "Diretioner" selv.
Da hun møder en særlig dreng, som ikke lige havde forventet at møde, ændrer hendes syn på One Direction sig en hel del.

2Likes
4Kommentarer
623Visninger
AA

3. Kap. 2.

All right... Vi sad så nu i en taxa og min mor (igen) sad og forsøgte at fortælle ham taxachaufføren hvor vi skulle hen, men min mor er virkelig ikke god til engelsk, og det endte med at chaufføren holdte ind til siden og bad Kira om at fortælle hvor han skulle køre hen. Han var helt forvirret. 

Vi ankom så endelig til den bygning vores lejlighed var i, efter total kaos, og en mega forvirret taxachauffør.

Vi stod nu udenfor bygningen med alle vores kufferter, og kiggede op. Min mor som altid er sådan en der organiserer alt, sagde med det samme at vi skulle til at komme i gang, fordi "mig og Tanja(Kiras mor) er her jo kun tre dage til at hjælpe jer". Jeg stønnede højt, og begyndte at slæbe min kufferter ind, i samarbejde med min mor. 

"Oh my god!" skreg Kira da vi gik ind. Jeg stoppede bare op og stod og gloede rundt i rummet, mens Kira løber rundt og "nej det her værelse vil jeg ha'!" Ved hver eneste værelse der er i lejligheden. Ej det var virkelig en seriøst fed lejlighed vi havde fundet os!

De næste 3 dage gik på at købe møbler og alle mulige ting, så vi kunne få en niiiice lejlighed til det næste år på highshcool i freaking London! Det var også derfor at vores mødre var taget med herover. Vi fik købt en hel masse nye møbler i Ikea, og vi fik en fed og moderne lejlighed, og det var skønt at være der og så var vores mødres mission fuldført og både mig og Kira var enige om at de godt måtte tage hjem nu. 

Sååå kom min mors følelser frem igen og det var rat svært at få hende til at tage af sted, og det endte med at blive ret følelsesladet det hele, men vi fik da sagt farvel, og så var vi mutters alene i store London. Feeeedt!

Kira og mig havde en uge tilbage inden vi skulle i skole - vi var taget tidligt herover så vi lige kunne lære stedet at kende og lige indrette os lidt i vores lejlighed før vi skulle til at starte i skolen. 

Vi var enige om at den her aften skulle være mega hygge, med pizza og cola, og virkelig bare tøsesnak og junkfood. Så vi blev enige om at vi ville gå en tur og finde et pizzaria. Heldigvis lå vores lejlighed ret centralt, så der var intet problem i at finde et pizzaria... Da vi gik ind i pizzeriaet fik vi bare sådan en damp af af pizza og friture lugt ansigtet, men det var også ret køligt udenfor, så der var egentlig ikke noget mærkeligt i.

Vi bestilte en Hawaii pizza, og fik at vide at det ville gå ca. 20 minutter indtil den var færdig. Der var ret mange mennesker derinde, og der var ret varmt derinde, så vi besluttede os for at gå en tur imens vi ventede.

Da vi kom ud gik der et gys igennem min krop, fordi der var seriøst stor forskel på tempraturen i pizzeriaet og så udenfor. Vi startede med at gå længere ned af den gade pizzeriaet  lå på, da den fortsatte ret langt nedad. 

Jeg tror næsten vi gik i en halv time nedad, for Kira pludselig skreg "Pizzaen!" og jeg skreg tilbage "Fuck!"

Vi løb alt hvad vi kunne i ca. 30 sekunder, men da ingen af os var i særlig god form var vi nødt til at stoppe op og liiige få vejret. Vi lød begge to som nogle døende hvalrosser, og jeg kunne ikke lade være med at grine, og så grinede Kira også og så gik vi igen laaaaangsomt tilbage af mod pizzeriaet, mens vi var ved at dø af grin.. 

Da vi så endelig kom tilbage til pizzeriaet stod vores pizza på disken og man kunne se at de var lige ved at lukke. Vi kom fnisende ind af døren og gik hen mod disken efter pizzaen og for at betale kom der en ret stor mand ud og kiggede på os som om vi var idioter. Jeg kiggede på Kira, og da jeg så at hun kiggede tilbage på ham på samme måde som han kiggede på os begyndte jeg at grine højt igen. Og da jeg begyndte at grine begyndte Kira også at grine. Og med et stod vi og var ved at falde over hindanden af grin igen.

Da vi endelig tog os sammen for at gå over og betale, stod manden der ikke længere. Kira kiggede tilbage på mig der stod det samme sted som før og så gik den løs igen! Ej det var ikke lige så galt, men vi grinede altså... Så kom manden ud igen og spurgte lidt surt om vi snart var klar til at betale! Kira fik fremstammet et ja gennem alt latteren og inden længe var vi på vej tilbage til lejligheden med pizzaen. 

Da vi kom ind med løbende næser og røde kinder og ører smed Kira pizzaen på køkkenbordet og vi smed os begge i den nye hvide sofa. 

"hmm..." Stønnede jeg (IKKE MISFORSTÅ!) og smilede for mig selv. "Hvad så?" siger Kira der også lyder ret selvtilfreds. "Ingenting. Jeg har bare lige indset at jeg har det bedste liv i verden.." Siger jeg tilfreds. "Du er sær!" siger Kira og rejser sig og klasker mig i røven. "Det har du nok ret i" Siger jeg og rejser mig og går efter hende. 

Vi sidder nok oppe til klokken 1 og snakker om alt der er at snakke om - Drenge, skole, forældre, dyr, hemmeligheder... ALT. Det var virkelig hyggeligt. 

Det var jo det jeg sagde Kira og mig har det Altid sjovt når vi er sammen.  

 

Det er så det andet kapitel. Der skal nok komme noget med One Direction MGET snart ;) Som sagt skal den lige igang. Jeg ved at det er ret kort, men jeg har ikke så meget tid til at skrive...

Hvad synes i? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...