A fallen angel

Kort sagt handler den om en engel der bliver smidt ud af himlen og sendt ned på jorden for at levet et almindeligt liv i et stykke tid på den her jord. Hun møder en vampyr på jorden og en sort engel, og hun bliver forelsket i vampyren. Den sorte engel bliver jaloux og vil gøre hendes liv surt^_^

8Likes
8Kommentarer
782Visninger
AA

2. Unavngivet pt.

 

Jeg vågnede ved en våd tunge løb fugtende op af min kind. Stille puffede jeg til hunden og åbnede øjnene. Jeg spærrede øjnene op da jeg så på klokken. Jeg skubbede blidt hunden ned fra min mave ,,Chigusa! Hvorfor vækkede du mig ikke før?’’ Jeg ved godt hun ikke vidste hun skulle da jeg ikke har sagt noget, men jeg var stresset. Jeg løb op på mit værelse, tog min uniform ud af skabet og skyndte mig i den. Endnu engang løb jeg ned af trappen og tog mobilen med i farten. Hunden stod klar med skuldertasken i munden, ,,Aww. Du er dejlig Chigusa’’ Jeg plantede et kys på hendes pande og tog tasken. Jeg kunne ikke nå at gå så jeg tog bilnøglerne og låste op før jeg havde nået at åbne døren. ,, Ses snart Chigusa!’’ Råbte jeg bag mig og lukkede døren efter mig. Jeg satte mig ind i bilen og startede den, nu var jeg på vej mod storcentret i en helvedes fart. Jeg kan ikke komme for sent på første dag! Stressen boblede rasende i mig og hidsede mig op.

Nu stod jeg foran døren og tog en ind ånden for at få vejret igen. Lige da jeg trådte ind kom chefen rasende i mod mig. ,,Du kommer for sent! Hvis det sker igen er du fyret!’’ Hans hårde tone gav mig bare lyst til at udfordre ham og svare ham igen. Jeg vil nu ikke sige jeg har brug for dette job, da jeg har penge nok. Det sørger himlen for. Himlens bestyrer sørger for os engle. Både på jorden og i himlen, da vi beskytter menneskerne når vi er på mission eller andet, og vores belønning er bl.a penge, hus, bil og andre diverse ting. Men de forventer så til gengæld vi opføre os som loyale borgere og at vi har job og andre mange mennesker gør. Jeg nikkede kort og fulgte efter ham ,,Du kan jo starte med at stå ved biksen og servere.’' jeg var ved at flå halsen over på ham, jeg kunne ikke klare hans attitude. ,,Okay.’’ Jeg var stadig kold over for ham, men fulgte hans ordre. Da han var gået kikkede jeg lidt rundt, da der ikke rigtig var nogen kunder, men snart stod de og stimlede. ,,En ad gangen!’’ Råbte jeg og forsøgte at høre efter hvad hende den forreste sagde. ,,Nu skal jeg hjælpe dig Malory.. Var det ikke det du hed? Jeg hedder Tiffany.’’ Hun sendte mig et karakteristisk smil. Hun var mørk håret og omtrent på min alder. ’’Hej, og ja jeg hedder Maloy. ’’ Svarede jeg blidt og begyndte at tage imod bestillinger fra kunderne og give dem deres mad og drikke, mens vi stod og snakkede. ,, Wow det går hurtigt her men udbringning og det hele’’ Sagde jeg smilene da der næsten ikke var flere der stod i kø, længere til at bestille. Hun nikkede roligt og sendte en pose hen til den gamle dame i hendes kø. ,, Du er ny ikke?’’ Hun så kort hen på mig. ’’Jo flyttede ind for knap 3 dage siden.’’ Vores vagt var ved at slutte her om fem minutter og jeg kunne få noget at spise. Min mave havde til gengæld rumlet i næsten en halvtime. Jeg fik en salat gratis, gik ned til et tomt bord og sætte mig i fred for at spise min salat. I et stykke tid sad jeg bare og stikkede til min salat ingen jeg begyndte at spise det. Jeg så en høj velkendt skikkelse komme ind ad døren ,, Ren!’’  Et lille smil landede på hans læber og gik hen imod mig ,, Pæn kjole’’ Sagde han drilsk da han så på min korte uniform. Ved ikke helt hvorfor han vil have vi går i så korte uniformer. ,, Det er også rart at se dig igen’’ Gav jeg ham igen og blinkede med det ene øje. Han lo kort ’’Skal du have noget at spise?’’ Spurgte jeg roligt og så ham tage menu kortet op, og læse det hurtigt igennem. ,,Jo, jeg kunne da godt.’’ Jeg fulgte ham op til disken, og smed min næsten urørte salat ud. ’’En mellem og en stor isvaffel med to kugler i den store,’’ Sagde han ’’ Vil gerne have dine to ynglings kugler og softice på den store og den mellem.’’ Det undrede mig lidt, hvis han spiste så meget til hverdag hvorfor var han så ikke tyk? ,, Du spiser meget,’’ Sagde jeg forbavset ’’ Men Lion og Banaspilt.’’ Jeg begyndte at lave dem til ham. ,,Enlig ikke’’ Svarede han, og tog imod isvaflerne. Han betalte hurtigt med et par småmønter og trak mig tilbage til bordet. ,,Hver så god.’’ Han rakte mig den store is ,, Det var en undskyldning over at jeg bare stak af tidligere.’’

,,Tak, og din undskyldning er godtaget.’’ Jeg bed mig stille i læben af glæde og den varme bølge der strøg gennem mig. ,, Er du tit her?’’ Jeg begyndte at spise af isen mens jeg stadig koncentrerede mig om ham.

,, Nej ikke rigtig, jeg så dig herinde og tænkte jeg kunne komme forbi og sige hej, og undskyld for jeg bare stak af.’’

,,Det behøvede du da ikke. Men den her is smager utrolig godt,’’ vi lo kort ,,Kom jeg skal skifte vagt med Tiffany.’’ Jeg kastede med hovedet over mod bartender bordet og rejste mig op fra stolen. Ren fulgte efter mig hen til bartender bordet og Tiffany gik forbi mig for at overtage min gamle vagt. Stephanie - Også en arbejder – sneg sig ind på mig og puffede hårdt til mig. Jeg vendte det hvide ud af øjnene og rakte hurtigt Ren isen som tog imod den. Så vendte jeg mig mod Stephanie en hurtig reaktion og slyngede hende ned i bordet, pressede hendes hoved ned samt så spydigt på hende ,,Lige fra første dag har jeg vidst du var en snob lige ud der ikke kan klare man ikke for nok opmærksomhed!’’ Knurrede jeg og slap hende igen hvor hun hurtigt gik fornærmet væk. Da jeg igen så på Ren sad han med åben mund ,, Wow! ’’ Han løftede øjenbrynene og så overrasket på mig. Jeg knugede hænderne kort og sukkede så ,, Har så meget lyst til at banke hendes tunge ned i halsen på hende og brække hendes ben, så hun ikke viste sig her foreløbig eller andre steder.’’ Jeg var igen faldet lidt mere ned ,, Hvad skete der lige med din ven og dig?’’

,,Hun er ikke min ven!’’ Vrisser jeg af ham og ryster på hovedet ,, Sig aldrig det igen, eller det er din tunge der ender i din hals.’’ Mumlede jeg for mig selv. Lidt mere roligt begynder jeg at blande en blue sky der bestod af vodka, baly og whisky ,, Jeg kunne godt finde på at slå hende ihjel..’’ Sagde jeg stille uden at mene det, det var nu mere min vrede der tog over ,, Jeg kunne da hjælpe dig. ’’ Hans drilske tonefald irriterede mig lidt da han ikke aner hvem han vil lægge sig ud med ,, Tror jeg ikke lige.’’ Sagde jeg bestemt. Det ville være alt for risikabelt.. ,,Tror godt jeg kan klare en pige.’’ Han fortsatte i sit drilske toneleje og det hidsede mig nu bare endnu mere op. Jeg knugede så hårdt om vodka flasken at den sprang i min hånd. Glasskårene sad i min hånd, lå på gulvet og bordet, vodkaen på gulvet. En masse mennesker stod lænet over baren og så på mig, talte i munden på hinanden og fik min puls til at stige. Jeg skyndte mig ud ad bagindgangen for at få noget luft, og være alene lidt. Smerten i min hånd var slem, nu mest fordi jeg var vred og jeg så var så anspændt. Min hånd sveg og blodet løb ned ad hånden og dryppede på asfalten. Tiffany kom hen til mig og gav mig en våd klud. Jeg pillede langsomt glasskårene ud af håndfladen og tog imod kluden. Smerten jog igennem mig da jeg førte kluden over blodet og hånden for at fjerne den røde væske. ,, Er du okay?’’ Hun lagde en hånd på min skulder og sukkede svagt.

,,Ja, det tror jeg nok.. Jeg har det fint..’’ Jeg så på hende og trak på skulderne ,, Hvorfor er du så sød overfor mig, du ved ikke om jeg er lige så led som Stephanie?.’’ Kort så jeg ned på den blodige hånd. ,, Fordi jeg lader alle få en chance, for at vise hvem de er.’’ Hun smilede svagt.  Nuancerne i vildnissets farvepragt svandt i tiltagende mørke, træer og buske flød sammen til stadig dybere skygger. Det var svært at skille ud fra hinanden. Det sidste orangerøde solnedgangs skær forsvandt fra himlen og forlod den blæksort, kun det svage lys fra barens vinduer lyste gården en anelse op. ,, Vi ved begge hvordan Stephanie er. Jeg ved det er din første dag, som at arbejde, de andre gange skulle du bare vide nogen ting og sådan, men jeg føler jeg kan stole på dig og give dig en chance. Aldrig har jeg givet Stephanie en chance, hendes arrogante aura stråler soleklart om hvordan hun er og behandler folk. ’’ Tiffany så igen på mig med hendes dybblå øjne der skinnede af glæde. ,, Tak Tiffany.’’ Sagde jeg stille vendte jeg mig om og gik ind i baren igen, mens Tiffany roligt fulgte efter mig. Jeg så igen Ren som stadig sad der og lyste op i et stort smil da han så mig komme ind ,, Er du okay?’’ spurgte han, hans berolige og indtrængende tonefald fik mig til at falde til ro igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...