A fallen angel

Kort sagt handler den om en engel der bliver smidt ud af himlen og sendt ned på jorden for at levet et almindeligt liv i et stykke tid på den her jord. Hun møder en vampyr på jorden og en sort engel, og hun bliver forelsket i vampyren. Den sorte engel bliver jaloux og vil gøre hendes liv surt^_^

8Likes
8Kommentarer
798Visninger
AA

1. Begyndelsen på et nyt liv.

 

Jeg sad næsten i toppen af det store egetræ i underskoven, hvor bregnerne hang lavt omkring mit lille sted i skoven. Der havde jeg udsyn til skovsøen og mit hus der lå lidt længere nede ad gusvejen på den anden side af træet. Roligt åbnede jeg dagbogen, med det fløjls røde bind og tog blyanten op fra dens beholder.


’’Kære dagbog!

For knap en uge, blev jeg smidt ud af himlen, da jeg var for ’slem’ til deres ’himmel’ jeg tror måske jeg vil give jorden her, en chance og ikke dømme den for hurtigt. Okay det vil sige, lave møj i det hele fra starten. Jeg ved ikke rigtig, jeg føler mig anderledes på jorden, der er meget smukt her. Farver i alle mulige nuancer. Det er helt fantastisk! Oh.. Jeg må stoppe nu, der kommer en gående, jeg kunne lave ’sjov’ med. Eller sjov og sjov ved jeg nu ikke.. Men lad os se.. ’’


Jeg klappede igen bogen sammen og trak mine vinger ind til mig, da en høj fyr kommer gående. Jeg kunne ikke tyde, hans ansigt her oppe fra, men hans stil er meget, speciel, ud fra hans stil ligner han en ret populær, mere eller mindre, meget selvsikker men jeg vidste nu ikke rigtig. Jeg trak benene op under mig og smilede lumsk. Måske var det her starten på det nye liv på jorden? Jeg kravlede roligt ned på nogen af de grene der sad lidt længere nede på træet og studerede ham roligt i skjul. Jeg ville vente på det rette tidspunkt at afprøve det første tricks på jorden. Jeg skævede kort ned på de røde stilethæle jeg havde på. De egnede sig dog rimelig godt at kravle i, og være lydløs på en mosset skovbund. Blikket landede atter på den høje dreng. Jeg satte mig til rette op af træet og udspionerede ham på min måde. Hans bevægelser var lange og nonchalante, og den sorte læderjakke stod godt til hans sorte, korte hår som var ret uglet. Alt i alt, køn og nonchalant. Vingerne forsvandt fra ryggen, som en kamuflage. Jeg sprang ned på jorden og landede lydløst på skovbunden. Jeg nærmede mig og tog kortere og kortere skridt da jeg kom nærmere på fyren. Da jeg løftede armen, lå jeg pludselig presset mod jorden, hurtigere end jeg kunne nå at observere det var den høje dreng, der lagde mig ned. I et kort øjeblik hev jeg efter vejret og rejse mig så da han slap mig igen. Jeg børstede støvet af den rosa røde kjole og så op på drengen ’’ Hvad bilder du dig ind?’’ Mumler jeg og sætter den ene lakerede hånd i siden og skulede bebrejdende på ham med et koldt blik, der mødte hans.

’’ Siger pigen der sneg sig ind på mig?’’ Lo han hånligt. Jeg himlede kort med øjnene. Men noget undrende mig, det han gjorde, gjorde han ikke i en menneskelig fart. Jeg hejste hagen en smule for at se lidt mere dominerende ud ’’ Hvem siger ikke jeg bare ville sige hej?’’ Den kolde stemme kom frem igen og jeg løftede afventende øjenbrynene og lagde armene over kors. Bebrejdende ventede jeg på hans svar. ’’ Det tror jeg ikke.’’ Hans smil var indtrængende og charmerende.  Et smil man ikke kan lukke ude, på nogen som helst principper, men for mig betød det intet. ,, Hvordan gjorde du det så hurtigt? Altså lagde mig ned på jorden..’’ jeg lod igen de kors lagte arme glide ned langs siden af min facon. ,,Jeg var bare hurtig, og det kaldes selvforsvar.’’ Jeg så skeptisk på ham, og hans svar var åbenlyst en stor løgn. ,, Right! ’’ Mumlede jeg for mig selv og knækkede fingre, lidt fordi jeg ikke havde andet at tage mig til.  ,,Du…’’ Jeg kunne se han søgte efter et navn, så det måtte jeg vel give ham ,, Malory.’’ Mumlede jeg og ventede på resten af sætningen.

,,Tro på det eller ej.’’ Han lo kort, og trak svagt på skulderne.

,,Måske er det selvforsvar, ja. Men jeg var både lydløs, ,, Begyndte jeg med en karakteristisk tone. ,, Og jeg har aldrig nogensinde set en der brugte selvforsvar så hurtigt.’’ Jeg kneb svagt øjnene sammen.

,,Malory, ’’ Han rystede på hovedet som om jeg var skør, og endnu engang havde jeg mindre lyst til at lære denne fyr at kende. ,, Du minder mig om en af mine venner, en der overreagere en smule med tingene. Men selvfølgelig, overdrivelse frem for forståelse '' Hans blik var overtrukket i et drilsk glimt som udfordrende, landede i mine.

,,Okay jeg gider ikke diskutere med dig, da du åbenbart ikke giver op så let endda.’’ Sagde jeg sammen bidt. Jeg kender dog til overnaturlige væsner, men jeg er nu ikke helt så sikker på hvad han er og om han overhovedet er andet end et menneske, med hurtige bevægelser. Hvis ikke han vil sige det, vil jeg ikke tvinge ham.

,,Tak,’’ Et lille smil gled roligt over hans læber ,,for resten, jeg hedder Ren’’ Sagde han muntert og kørte en hånd gennem hans pjuskede hår. ,,Du er ny ikke?’’ Spurgte hans og studerede mig kort. Jeg besvarede han med et lille nik ,,Skal starte på Valdemir Akademi, er andet års studerende.’’ Jeg fejede roligt en løs tot hår bag øret, som havde løs revet sig fra knolden. ,, Flyttede ind for cirka fire uger siden, i det store hus nede af grus vejen.’’ Med en underlig bevægelse pegede jeg mod grusvejen lige bag det store træ jeg lige havde sættet i.

,,Vi kunne da følges i skole i morgen så?’’ spurgte han. Jeg nikkede kort og stod lidt i mine egne tanker da jeg så en skygge bag Ren.  Men den forsvandt hurtigt igen. ,,Malory?’’ Ren trådte ind foran mig da jeg ikke reagerede. Han prøvede endnu engang; ,,Malory?’’ Jeg vågnede fra min lille trance og så på han igen, der gik det op for mig han havde snakket til mig ,,Huh.. Jeg.. Hvad?’’ Stammede jeg stille da jeg ikke havde hørt efter ,,Undskyld hvad sagde du?’’ Jeg trak undskyldende på skulderne og rystede stille på hovedet. ,, Hvad kikkede du på?’’ Spurgte han og undlod at svare på mit spørgsmål. Han løftede de plukkede øjenbryn besluttet på at vide mit svar. ,, Ikke noget, jeg stod bare i mine egne tanker.’’ Jeg prøvede at lyde overbevisende men, for mig lød det nu som en undskyldning for ikke at svare ham, som det sjovt nok også var.

,,Javel,’’ Sagde han blidt ’’Jeg må også se at komme hjem Malory’’ Han så undskyldende på mig og vendte sig om ’’ Ses i morgen.’’ Han vinkede kort og stak hænderne i lommerne igen. Jeg fumlede hurtigt i min lille taske, efter min dagbog. Jeg rev en papirflap ud og skyndte mig at skrive mit nummer. ’’ Vent!’’ Jeg løb op til ham og gav ham flappen. ’’ Skriv når du kommer hjem.’’ Et lille smil passerede mine læber. ’’Tak’’ Svarede han, foldede det sammen og lagde det ned i sin bukselomme og klappede let på papiret som var beskyttet af stoffet på hans bukser. Så vendte jeg mig om og sukkede let for mig selv, han er den eneste der har brudt min facade, efter flere år med den kolde tone. Det kan man takke min mor og far for.

 

Jeg fumlede febrilsk efter nøglerne da jeg stod foran huset. Sådan stod jeg lidt tid, før jeg trykkede ned i håndtaget, og døren gik op. ’’Perfekt!’’ Mumlede jeg surt da jeg så nøglerne på skænken i gangen.  En velkendt gøen lød fra stuen, og lidt efter kom en stor, hvid bamse hen imod mig, med tungen ud af munden. Jeg satte mig på hug og aede hende blidt ’’ Er du sulten?’’ Jeg gik ud i køkkenet for at finde hendes hundekiks. Da jeg åbnede skabet over komfuret, væltede posen ned på gulvet og kiksene spredte sig. ’’For pokker det går godt i dag!’’ sagde jeg ironisk. Chigusa kom luntende hen og begyndte at æde fra gulvet, som om hun var i slik himlen. Jeg lo kort og lagde de kiks jeg havde samlet op, på køkkenbordet hvor hun ikke kunne komme op. Jeg smed posen ud og begyndte at gå ind i stuen. Jeg tog min mobil og af lommen da den vibrerede. ’Hej Malory – Antonio’ Jeg smilede lidt for mig selv og kunne forestille mig hans charmerende smil han sender. Jeg lod Chigusa spise resten af hundekiksene der lå tilbage på gulvet og gik ind i stuen med de store gulv-til-loft vinduer og den overdådig pyntet kamin. Jeg lod mig falde ned i sofaen, med et par fod bevægelser sled stiletterne af mine fødder og landede på gulvet. Jeg så på Antonios besked igen. ’Hvad tid skal vi mødes i morgen? –Malory..’ jeg sendte beskeden, og gemte hans nummer i telefonbogen. Jeg lagde bogen på sofabordet. Luften blev slået ud af mine lunger, da den store hund, Chigusa sprang op på min mave. Jeg lo halvkvalt inden jeg lagde hånden på hendes ryg da hun havde lagt sig ned. Et kort suk forlod mine læber og mine øjne lukkede i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...