Adskilt

Sandra bliver efterladt hjemme i kolde Danmark, mens hendes mest perfekte kæreste tager afsted til USA, for at opleve den side af verden. Sandra ved slet ikke hvad hun skal stille op uden ham. Læs med og find ud af, hvad Sandra finder på.

1Likes
1Kommentarer
230Visninger

2. Optakten

Lige som jeg ville skrive mailen til ham, ringede Louise på døren. Lyden fra dørklokken gik mig på nerverne hver eneste gang. Det var som om, den skar sig ind i øregangen, og gav én hovedpine med det samme. Som en boremaskine der gik amok inde i hovedet på én. Jeg skyndte mig nedenunder og ud til hoveddøren. Jeg lukkede op, og der stod Louise med det største smil på. Hun havde en pose i hånden med alkohol. Det kunne jeg høre, da hun bredte armene ud for at give mig et knus, for den genkendelige lyd af flasker som klirrede mod hinanden gav sig til kende i posen. Hun kiggede på mig med sine lyseblå øjne, og energien strålede ud af hende. Hun var klar på at give den gas i aften, kunne jeg mærke.
    Jeg omfavnede hende og bød hende indenfor. Hun smed jakken i entreen, og tog de høje stiletter af med et snuptag. Hun spurgte, om jeg ikke havde nogle glas, vi kunne tage med op på værelset. Jeg sagde med et smil, at hun bare kunne gå ovenpå, så ville jeg komme med to glas.

Jeg gik ud i køkkenet, og hentede glassene og et viskestykke. Louise havde det med at spilde, når hun fik lidt for meget at drikke.

Da jeg kom op på værelset, sad hun med min bærbar. Hun fløjtede på en drillende måde, som hentydede til Nichlas’ mail. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun vidste altid hvordan, hun skulle få mig i til at grine. Jeg stillede glassene på skrivebordet, og hængte det viskestykke jeg havde taget med over kontorstolens ryglæn. Så satte jeg mig omvendt på stolen og kiggede på Louise, der sad og studerede min computer, mens jeg vippede langsomt fra side til side.
    Jeg sad inde med en hemmelighed, som ingen andre end jeg vidste. Jeg ville ikke fortælle Louise noget endnu. Nichlas var den første, der skulle vide det. Jeg havde bestilt en flybillet til USA, så jeg kunne komme ned til den dejlige prins. Louise satte noget musik på og begyndte at sidde og synge med. Hun var så sød, som hun sad der. Jeg spurgte hende, om hun ikke kunne skænke os noget af det, hun havde med. Hun nikkede blot og rejste sig syngende fra sengen og gik over og tog posen med drikkevarerne. Jeg skyndte mig over til computeren. Jeg ville skrive mailen til Nichlas, inden Louise og jeg tog i byen:

04/06-10.              19:32.
Afsender: Sandra
Modtager: Nichlas

Hej min egen.
Jeg er glad for at høre, du har det godt! Men jeg glæder mig nu stadig til, at jeg kan få lov til at være sammen med dig igen. Ihh jeg savner dig helt ufatteligt. Du er verdens skønneste kæreste! Det skal du vide. Det sker heldigvis snart, at jeg får lov til at springe i favnen på dig, for jeg har bestilt en flybillet til USA! Allerede den 01/07 er der afgang fra lufthavnen. Jeg kan virkelig ikke vente med at se dig smile igen skat.
Louise og jeg tager i byen i aften bare for at få lidt kvalitets tid sammen, og for at se om jeg ikke kan få mine tanker lidt væk. Du har vadet rundt i min tankegang hele dagen nu! Egentlig ville jeg hellere ligge sammen med dig og nyde din tilstedeværelse, som vi plejede. Men man kan jo desværre ikke vinde hver gang. 

Jeg elsker dig og glæder mig til at se dig igen.

Kærlig hilsen din Sandra.

Jeg sendte mailen og lukkede alt ned udover musikken, som Louise havde fundet. Jeg smilede og gik over til hende og tog den drink, hun lige havde blandet til mig. Hun havde allerede selv drukket 2 glas. Hun hævede sit glas i mod mig og smilede over hele hovedet. Hun gjorde det klart for mig, at vi skulle skåle. Jeg slog forsigtigt mit glas op imod Louises, så begge glas klirrede. Nu var det snart tid til, at vi skulle i byen og feste igennem. Det var en ting der var helt sikkert.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...