Troublemaker - Austin Mahone

Gry er en dansk pige som er flyttet til Usa. Hun starter ny skole, og bliver taget godt imod af alle. Undtagen én. Austin Mahone skolens badboy og populæreste dreng. Han får alle pigerne, udelukkende på grund af hans ry, og udseende, for personligheden er forfærdelig. Første dag i den nye skole, roder hun sig allerede ud i et kortvarigt skænderi med Austin. Hun vil nu prøve at irritere ham så meget, at hans ry ville gå i stykker. I et skoleprojekt bliver de to fjender sat sammen, og helvedet bryder løs. Troede hun. Hvad Gry ikke ved, er at Austin faktisk er begyndt at få et godt øje til 'denne' pige. Imens de arbejder tæt, finder Gry ud af noget specielt omkring Austin.
Et skjult talent.
Hvad er hans skjulte talent?
Hvem mon Austin bliver vild med?
Er det bare en hård facade han har?
Hvad sker der med Gry og Austin?
Hvordan ender det mellem Gry, Austin og Derek?
Og Hvem er Derek?
Læs med!
*Austin er ikke kendt i denne movella til at starte med. Den kan godt overskride nogens grænser*

29Likes
14Kommentarer
2365Visninger
AA

3. You're Kidding Me, Right?

Der var nu gået en måned. En hel måned i USA. En hel måned på min nye skole, hvilket vil sige at der var gået en hel måned med at prøve på at ignorerer Austin, som stadig var gal.

For tro mig, det var han.

Men han gjorde intet, og sagde ikke noget.

Han kiggede bare på mig, som planlagde han noget.

Han skræmte mig mere og mere, hvilket var underligt, for så nem var jeg ikke at skræmme.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke var nysgerrig, for det var jeg! Jeg ville vide hvilken plan han havde gang i. Om han ville gøre mig noget, eller om han bare var ude efter at se mig bukke under. Hvilket jeg ikke ville gøre! Godt nok skræmte han mig, men han skulle ikke vide det! Han skulle ikke tro han kunne styre mig, og få ham til at ligge på knæ, og gøre som han sagde. Jeg var ingens slave, og slet ikke Austins. Og det ville jeg aldrig blive!

 

Derek og jeg var nærmest blevet bedstevenner, efter 2 dage. Vi havde en masse tilfælles, og han vidste allerede nu en masse om mig. En masse som ingen andre vidste. Jeg havde prøvet at lære ham at snakke dansk, men vi gav hurtigt op. Ø’erne, æ’erne, og å’erne blev fuldstændig kludret ind i hinanden, sammen med resten af det danske alfabet, og de forskellige lyde eller udtalelser, som f.eks. det bløde ’d’. Det lød så sjovt, og jeg ville lyve hvis jeg sagde han ikke blev mere tiltrækkende, af at prøve at udtale det alligevel. For det var han, og det vidste han.

Ja. Han havde undret sig over min stirren, og jeg havde fortalt ham sandheden.

Han grinede bare af mig, og krammede mig så, for at fortælle mig han synes jeg var sød, men at han gerne ville kører singlelinien. Og fuck det. For jeg nød faktisk at have ham ved min side, som en ven.

Jeg nød at jeg kunne være mig selv, sammen med ham. Og jeg nød at jeg var single.

Selvom jeg faktisk savnede en kæreste.

Well.. Som sagt, vi brugte stort set hver dag sammen, og jeg var faktisk utrolig glad for ham, og den støtte han gav mig. Omkring Austin. For jeg havde fortalt ham om hvor meget han skræmte mig, og at jeg var bange for han ville gøre noget. Derek havde så sagt, at han ville være ved mig hele tiden, og Austin skulle ikke rører mig, han skulle ikke engang prøve på det. Sødt ikke?

Jeg havde haft en god måned, og den næste kunne vel kun blive bedre?

 

”Kom nu op med dig Derek!” Jeg var gået hjem til Derek, og havde skreget ham lige i hovedet, da jeg vidste han stadig sov. Hans forældre var så søde overfor mig, og de havde sagt til mig, at jeg kunne komme og gå som jeg ville. Hvilket jeg gjorde. Hver morgen inden skolen! Han elskede det! Eller.. Nej, men han elskede mig, så der gik omkring en halv time hver morgen, også var han glad igen.

”Hold nu kæft Gry! Bliver du ikke træt af at skulle igennem den samme morgen hele tiden?” spurgte han mig. Jeg grinede bare af ham, for efterfølgende at hoppe op i hans seng. ”Næ. Jeg hygger mig.” et kort grin undslap hans læber, og jeg vidste med det samme at han lå og smilede for sig selv. For ja, så godt kendte jeg ham allerede.

”Ååårh. Jeg magter ikke skolen i dag, kan du ikke sige til mine forældre at jeg er dødsyg, og at jeg skal være alene med mit fjernsyn hele dagen?”

”Jamen vi skal jo have projektuge i næste uge, og vi skal finde partnere i dag, jeg vil gerne være sammen med dig, så hvis ikke du kommer i skole, skal jeg finde mig en ny partner.” Et kort suk undslap hans læber, og 2 sekunder efter var han på benene, og gået hen til sit skab for at finde tøj frem.

”Du kunne jo altid være sammen med Louise?” Fik han frem. Louise var en pige fra klassen også. Sjovt nok. Hun var den jeg snakkede bedst med, ud over Derek selvfølgelig. Jeg havde et godt forhold til alle, undtagen Austin. Ellers var de så flinke hele bundtet.

”Nej, for jeg vil skaffe mig et 12-tal, sammen med min bedsteven!” Sagde jeg bestemt, og satte mig så ud på kanten af sengen. Han havde fået et par mørkeblå hængerøvsbukser på, som sad ubeskriveligt godt på ham, da han vendte sig mod mig, så han blottede den six pack han gik og gemte. ”Hvad nu hvis jeg går efter et 00?” Sagde han med et flabet smil. Jeg kiggede bare på ham, og rystede så på hovedet. ”Ikke denne gang, nej!” fik jeg frem, og kiggede meget bestemt på ham.

Han trak trøjen over hovedet, kiggede på mig, og slap så et kort grin ud, hvorefter han vendte sig om og satte sit hår.

Jeg fik øjenkontakt med ham inde i spejlet, og sendte ham en grimasse.

”Wow, du har aldrig været kønnere!” han sendte mig et smil, og gik så over mod mig, for at tage hans taske der lå ved siden af mig. Vi gik nedenunder, og han tog et æble i hånden, da vi ikke havde så meget tid, som jeg havde regnet med. Vi gik ud tog overtøj på, og sagde så farvel til hans forældre, for derefter at finde døren, og gå mod skolen.

 

Det var lidt køligt i dag, men ikke så køligt at vi ikke ville gå til skole. Derek havde kørekort, og lånte af og til den ekstra bil de havde hjemme hos ham.

Og nej det var ikke en gammel skrotbunke.

Man kan vel godt kalde Derek’s familie for ”Rige”. De manglede i hvert fald ikke noget.

 

Turen til skolen gik hurtig, når man var i godt selskab. Vi nåede ind på gangen, og ja. Som jeg havde regnet med var vi lidt forsinkede. Små 5 minutter forsinkede. Da det var mandag i dag, havde vi jo samme timer hele dagen, så vi fulgtes også hen til klassen.

Derek åbnede døren til klassen, og hurtigt vendte alle blikket mod mig og ham.

”Kom til tiden en anden gang.” sagde vores matematik lærer, men virkede egentlig ligeglad.

Folk havde utrolig mange tanker om Derek og jeg, fordi vi jo altid var sammen, og kun de tætteste venner vidste der ikke foregik noget imellem os. Men selvfølgelig blev der da piftet lidt da vi kom gående ind på samme tid, 5 minutter forsinkede. Vi gik ned mod vores pladser, med alle øjne rettet mod os.

Derek grinede dog bare af det, jeg havde i mellemtiden travlt med at virke ligeglad, da mine øjne mødte Austin’s. Det føltes som om alt gik i slowmotion, han var stadig tiltrækkende.

Og lækker.

Men han var forfærdelig.

”Hvad glor du på?” det røg ud af min mund. Og endnu engang så Austin chokeret ud, men han rettede hurtigt op på sin hårde facade, og sendte mig så det samme blik som han plejede.

Jeg satte mig ned, og med det samme puffede Derek til mig.

”Du må altså snart stoppe. Tro mig, ingen snakker sådan til ham. Og på grund af dig, er hans ry som ’den hårde’ ved at dø. Han har haft det ry, i flere år!” Hviskede Derek til mig. Det morede mig. Jeg var grunden til at hans ry var ved at dø. Og kun efter en måned, var jeg utrolig godt i gang med min plan, om at sætte ham på plads.

Jeg skulle bare lige turde tage fat i ham face to face, for jeg var jo stadig bange for ham.

”Godt, det var jo også på tide så.” svarede jeg med en drillende stemme, som bare fik ham til at grine.

”Du er helt ude at skide.” sagde han og smilede til mig. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, mens jeg stadig fulgte med oppe ved tavlen.

”mhmm..” mumlede jeg som svar, og vendte derefter min opmærksomhed mod Austin som sad med sin mobil, og hvis jeg ikke tog fejl, spillede han subway surfers.

Nederen liv.

**

 

Dagen havde været lang, og vi havde stadig én time tilbage. Og det var dér der skulle vælges partnere til vores projektuge. Jeg håbede bare på vi selv måtte vælge, jeg magtede kun at være sammen med Derek ligenu. Alle andre var udelukket.

Klokken havde ringet og vi havde alle sat os. Nysgerrig som jeg var, kiggede jeg hen på en tom plads, som havde været optaget tidligere.

Hvor var Austin?

”Som i ved, skal vi have projektuge i næste uge, og da i plejer selv at måtte vælge partnere, vælger jeg denne gang. Jeg vælger ud for styrke og svaghed, så i kan lærer lidt af hinanden.”

Lige dér irriterede Mrs. Cox stemme mig. Hvorfor skulle hun vælge. Jeg magtede det ikke.

”Jonas og Beatrice, Louise og Dustin, Derek og..” Kom nu sig Gry, kom nu sig Gry.. ”Camille.”

Årh så lad da være!

”Gry og Austin, Simon og -”

”Hvorfor nu det?” afbrød jeg hende. Klassen begyndte at grine af mit spørgsmål, og jeg var egentlig rimelig glad for at Austin ikke var her nu.

”Gry, jeg ved i ikke bryder jer om hinanden, men i kunne jo måske gå hen og blive gode venner, og desuden så er han stærk på nogen af de punkter hvor du er svag og omvendt. I er som skabt for hinanden til denne projektuge.” Nej hvor hun irriterede mig. Jeg hørte hvordan klassen flækkede af grin. Jeg vidste de kun grinede fordi Austin og jeg umuligt ville kunne blive gode venner og vi ville allerede første dag i projektugen, rive hovederne af hinanden. Jeg mærkede hurtigt en hånd på mit lår. Jeg vendte mit blik og mødte så et bekymret blik fra Derek. ”Det skal nok gå.” Hviskede han, og prøvede at lyde overbevisende.

Ja helt sikkert.

Austin og jeg ville blive gode venner, den dag der er 2 torsdage på en uge.

 

 

Jeg ved godt kapitlet ikke er så spændende, men tro mig, det kommer!

I promise, imens så smid lige et like, og en kommentar, og føj den lige til favoritter!

Kys herfra xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...