Melinas juleeventyr

mest til dem der elsker Justin Bieber<3

0Likes
1Kommentarer
210Visninger
AA

3. 3. december: Melinas juleeventyr

Melina følte sig stadig helt tom, da hun tog i skole mandag. Hvordan i alverden kunne Justin Bieber bare forsvinde? Da hun trådte ind i klasselokalet, blev hun mødt af andre chokerede ansigter, for alle havde hørt nyheden om Bieber. Melinas bedste veninde, Sofie, havde helt blanke øjne, da Melina satte sig ved siden af hende på deres faste plads på forreste række. ”Vi holder krisemøde hos mig efter skole. Vi bliver nødt til at få talt det her igennem,” sagde Sofie og var ellers helt stille, indtil de om eftermiddagen mødtes med klassens andre Beliebers på Sofies hyggelige værelse.
Hendes mor havde sørget for te og hjemmebagte julekager, men intet blev rørt. Ingen havde appetit. ”Tænk hvis der aldrig mere kommer nyt musik fra Justin. Det er slet ikke til at holde ud,” sagde Sofie fortvivlet og lod blikket glide langsomt hen over alle sine Bieber-plakater på væggene. Melina gav hende et kram og kiggede alvorligt rundt på alle pigerne. Hun følte en mærkelig uro i kroppen. ”Seriøst, tror I, han er blevet kidnappet? ”spurgte hun stille. Pigerne gispede, og andet blev der ikke sagt til krisemødet. Melina havde en kæmpe klump i halsen, da hun gik hjem. Det ville blive den værste jul ever!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...