The worst monsters, are those who live in ourself. (1D) +13

18 årige Sarah Parker fik for godt tre år siden, konstateret en frygtelig sygdom, som hun kan koste hende livet. Det har derfor stoppet hende fra alt der hedder dating, venskab, og alle andre former for andet socialt samvær. De eneste personer hun rigtig er sammen med, er hendes familie og hendes bedsteveninde.
Alt det ændrer sig dog en dag hvor hun ved et uheld støder ind i en person, som hun med det samme falder pladask for.
Men hvad gør man så når man gør alt hvad man kan for at glemme ham, men han bare dukker op alle vegne?
Og hvad med hendes sygdom? Forbliver hun stabil eller ramler det hele sammen?
-Læsning er på eget ansvar, da der kan komme stødende scener og sprogbrug.

0Likes
4Kommentarer
282Visninger
AA

2. Coffee, chinese and strange people.

 

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at smide mig i min dejlig bløde seng.
Jeg blev så nemt træt, på grund af sygdommen. Så derfor var jeg som regel træt hen af eftermiddagen, og havde brug for en lille lur.
Jeg havde ikke engang nået at få min jakke af inden. Jeg lå bare. Men ligesom jeg var på vej i drømmeland ringede dørtelefonen. Ja, jeg bor i lejlighed. Mine forældre ville ellers gerne have at jeg boede hjemme ved dem, hvis nu der skete noget, med hensyn til sygdommen, men jeg havde insisteret på at bo alene.

Planen var egentlig at jeg bare ville have blevet liggende og lade som om der ikke var nogen hjemme, da jeg var ret træt, og så havde jeg det virkelig heller ikke særlig godt. Men nu hvor personen der ringede på, var så desperat for at få fat på mig, måtte jeg hellere åbne op.
Jeg rejste mig langsomt og gik med lange tunge skridt over til døren. ”Hvad?” spurgte jeg træt, ”Det er mig. Harry. Fra sygehuset.” et sug gik igennem min mave. Det var ham.
Men hvordan fanden havde han fundet ud af hvor jeg boede? Det her var altså begyndt at blive uhyggeligt, det her!

Velvidende at jeg ikke så særlig godt ud, trykkede jeg på den knap der låste op for hoveddøren ”Tak!” kom det fra den anden ende.
Jeg nåede kun lige at hænge min jakke på plads, og stille mine sko ind til siden, inden jeg hørte en banken på min dør. Fuck han har været hurtig! Jeg ville i hvert fald i kunne nå op til 7. Sal på den tid, som han havde. Men ok, jeg var også i ekstremt dårlig form.. Måske skulle jeg begynde at løbe igen? Jeg havde faktisk engang gået til atletik løb!

En lidt hårdere banken lød, ude fra den anden side af døren.
Igen havde jeg bare stået og ført en samtale med mig selv. Akavet. Jeg kastede et hurtigt blik over på spejlet som hang ved siden af min dør, puffede lidt op i mit hår og lige som jeg skulle til at åbne op for døren, var der noget der fangede mit blik. Min bluse. Den var helt brun af kaffe. ”Fuck” sagde jeg højt. Lidt for højt måske. ”Sarah, jeg ved du er derinde! Luk nu bare op” Jeg tog mig sammen og åbnede så døren. ”Hej” Sagde jeg svagt, og gjorde tegn til han bare kunne komme ind. Han gik med det samme ind, og gav mig et kram. Hvilket faktisk kom lidt bag på mig, da vi jo knap nok kendte hinanden..

 

Et grin undslap hans læber, da han kiggede ned af mig og så min trøje. ”Undskyld, men jeg er altså først lige kommet ind af døren, så jeg har ikke lige haft tid til at klæde om”

                                                                             ***
Harry’s synsvinkel:

”Undskyld, men jeg er altså først lige kommet ind af døren, så jeg har ikke lige haft tid til at klæde om” ”Det gør ikke noget. Du ser godt ud” hun kiggede lidt genert ned i gulvet. Flot Harry. Du har knap kendt hende i fire timer, og du flirter allerede. Virkelig flot!

Måske var det også lidt dumt bare sådan at komme brasende, men sandheden var at der var et eller andet ved hende, som virkelig var interesserende. Hun var interesserende. Jeg følte mig måske også lidt som en stalker, eftersom jeg havde fundet hende på de gule sider, men hvad fanden! Jeg måtte jo gøre et eller andet, jeg skyldte hende jo trodsalt en kop kaffe. ”Nå ja, for resten! Her!” Jeg ragte hende den varme latte, som jeg lige havde hentet nede fra starbucks. ”Latte! Tænk, det er min yndlings kaffe!” Svarede hun begejstret mens hun ledte mig ind i det der lignede en stue. ”Jeg går lige ind og skifter, ok?” Jeg nikkede, og tog så plads i hendes sofa.


                                                                            ****
Sarahs synsvinkel:                                                        

Et par timer var gået, og jeg hyggede mig virkelig meget! Jeg blandt andet fundet ud af han var flyttet her til London, fra Holmes Chapel på grund af et band, han var i.
Jeg syntes godt nok det var  lidt underligt at flytte væk fra alle sine venner og familie medlemmer, bare for et band. Men ja, det kunne være han havde brug for at komme lidt væk, hvem ved? I hvert fald ikke mig..
Jeg prøvede at skjule et lille gab, men han opdagede det selvfølgelig.
”Er du træt? Skal jeg gå? Måske var det også dumt bare at komme og trænge mig på!” ”Nej nej! Det har bare været en lidt hård dag! Du er meget velkommen til at blive, hvis du altså har lyst?” Jeg sendte ham et lille smil, og han nikkede ivrigt. ”Skal vi så ikke hente noget mad? Hvad med kinesisk?” Den dreng kendte mig alt for godt! Kinesisk var min livret, så jeg sagde selvfølgelig ja, og sammen gik vi ned mod kinabaren, som lå lige på hjørnet af den blok jeg boede i.

 

Vi var knap noget ud på gaden, før der var nogle mennesker der tog billeder af os.
De lignede lidt paparazzier, men jeg rystede hurtig den tanke af mig. Jeg mener, hvad spændene var der i to mennesker der skulle ud og købe mad?

Jeg kiggede på Harry, som bare skyndte sig videre med hovedet nede i fortovet. Han greb ud efter mig, og tog sin arm ind under min, og så trak han mig ellers bare af sted. Hvad skete der? Hvorfor skulle vi pludselig skynde os sådan? Jeg fattede minus af det hele. 

_________________________________________________________________________________

Good evening dear directioners!
Så kom der et nyt kapitel.. Ja, undskyld hvis det blev lidt kedeligt... Men bare rolig! Jeg har en hel masse idéer til hvad der skal ske senere hen, i historien. Så hæng endelig ved! 
I er meget velkommen til at smide en kommentar, om hvad jeres mening om historien er. 
Tak fordi i læser med! 
Sov godt <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...