Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
4045Visninger
AA

24. Ud og shoppe

 

Jeg vågnede ved at noget vådt rørte min kind. ”Jjong.. mhm..” brummede jeg og smilede for mig selv. Hvad han end havde gang i, så kunne jeg rigtig godt lide det.

 

”Kibum? Det der er ikke mig..”


Jonghyun's stemme var ikke ved siden af mig; jeg spærrede øjnene op og fik øje på hende; Roo. Det var hunden, der havde lagt og slikket min kind, imens jeg havde sovet!


”Euw!” udbrød jeg, idet jeg satte mig op, hvilket resulterede i at hun begyndte at gø.

 

Jonghyun tog grinende sin hund op til sig, så hun stoppede med at gø og logrede med halen i stedet. ”Så, så, Kibum, hun har kun rørt din kind,” sagde han grinende, ”af det jeg har set.” tilføjede han drillende lige derefter og grinte endnu mere.


”Ad! Ad! AD!!” jamrede jeg og baskede med armene. Jeg greb desperat fat i min trøje, som jeg trak op og tørrede min kind i en voldsom bevægelse.


”Uff, sikken udsigt.” lød det fra Jonghyun og jeg kunne tydeligt høre det drillende smil.


Jeg kiggede på ham, hvorefter jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde lige blottet min overkop foran ham. Det var jo fuldkommen normalt, siden vi begge to var drenge. Men siden Jonghyun og jeg var kærester, så var jeg ret genert overfor ham hvad angik min krop, selvom jeg var vældig tilfreds med den.

 

Hurtigt gav jeg slip og trak straks ned i min trøje. Mine kinder begyndte at blive brandvarme.

 

”Sødt,” smilede han og slap Roo, idet hun løb ud af værelset, ”nå, jeg gætter på, at du gerne vil have et bad nu? Min søster har spurgt om vi ville med hende ud og shoppe. Jeg sagde ja, da jeg gættede mig til, at du rigtig gerne vil med, og jeg bliver jo egentlig nødt til at tage med, da jeg ikke vil slippe dig af syne her i weekenden.”


Jeg kunne ikke lade være med at smile stort. ”Skal vi ud og shoppe?!”

 

Jonghyun grinte og nikkede. ”Ne, så skynd dig. Min søster er vældig utål-”

 

Mere nåede jeg ikke at høre af Jonghyun's svar, inden jeg fór ned til min taske, som jeg trak efter mig ud af værelset og ned på badeværelset. På det tidspunkt var jeg glad for, at Jonghyun havde vist mig badeværelset om aftenen.

 

Der gik noget tid før jeg var færdig.

 

Jeg gik tilbage til Jonghyun's værelse. Han sad på sengen med sin mobil, men idet jeg gik derind, kiggede hans straks hen på mig, idet et stort smil bredte sig over hans smukke læber. ”Woah, hvor ser du godt ud, Kibum!!”


Jeg gik smilende hen til sengen. ”Synes du virkelig?” spurgte jeg og satte mig på kanten.


Egentlig var det ikke fordi, jeg havde gjort særlig meget ud af mig selv. Jeg havde ikke kunnet sætte mit hår ordentligt, efter jeg havde været i bad og fået det føntørret. Det irriterede mig rigtig meget, så jeg havde i stedet strøget mit pandehår væk med noget hårspray og taget en sort cap sidelæns på. Jeg havde lidt makeup på. Hvad angik mit tøj, havde jeg en grå oversize trøje på, et par sorte leggins med et par knækorte, sorte shorts udover og så nogle af mine yndlings ringe og armbånd.

 

Jeg kunne rigtig godt lide det sæt, netop på grund af detaljerne.

 

Det synes jeg i hvert fald.” Han lænede sig over og kyssede mig blidt på mine læber.

 

Jeg kyssede blidt med og lagde min ene håndflade mod hans kind. Hvor jeg dog elskede den fyr. Han var det bedste, der var sket i mit nittenårig liv. Han var så dejlig, så skøn og fuldstændig fantastisk.

 

Han var perfekt.

 

Er I klar?!” lød en utålmodig Sodam henne fra døren af.


Jeg brød straks kysset og trak hovedet lidt væk. Jeg kiggede hen imod døren, hvor Sodam ganske rigtigt stod; hun lignede i den grad én, der var ret så utålmodig. Et lille smil dukkede op på mine læber, samt en svag rødmen over mine kinder.

 

”Vi kommer nu, noona.” svarede Jonghyun og rejste sig.

 

Jeg kiggede op på ham og rejste mig op. Hvor jeg dog glædede mig til at komme ud at shoppe. Især med min kæreste og hans søster. Det ville helt sikkert ikke blive akavet og ingen ville blive det tredje hjul.

 

Måske ville Jonghyun alligevel lidt.

 

Jeg tog Jonghyun's hånd i min og flettede fingre med ham, da vi, sammen med Sodam, gik nedenunder og tog overtøj på og gjorde os færdige.

 

Vi nåede sikkert frem til centret, der lå ca. tre kvarter fra familien Kim's hjem. Det var i en eller anden stor by, jeg ikke lige kendte navnet på. Men det var også lige meget; vi var endelig ved centret! Jeg glædede mig, som altid, som et lille barn. De følgende par måneder havde jeg ikke shoppet særlig meget og det gik mg rigtig meget på, men jeg havde simpelthen ikke haft tid.

 

”Hvor skal vi starte?” spurgte Jonghyun, der lignede en fortabt hundehvalp.

 

Sodam kiggede på ham og smilede drillende. ”Bliv du bare her, Jjong” sagde hun og pegede på en bænk et stykke længere henne, ”så kommer vi og henter dig, så snart vi er færdige, Kibum-ah og jeg.”

 

Jeg smilede for mig selv.

 

Jonghyun gjorde store øjne og strammede sit greb om min hånd. ”Aniyo, jeg vil gerne med jer!” udbrød han og tog i stedet et greb om min hånd med begge sine.

 

”Aish, du kan da heller ikke passe dig selv?” spurgte jeg ham drillende.


Jonghyun kiggede på mig med et overrasket blik. ”Vil du gerne af med mig?” spurgte han og lød såret, indtil han gav slip om min hånd med sin egen og begyndte at prikke mig i siden op til flere gange.


Jeg prøvede at holde masken, men endte med at grine og til sidst slå ham. ”Yah! Stop det!!”


Jonghyun sendte mig endnu en gang sine 'ih-så-uskyldige'-hvalpe øjne, men jeg kunne efterhånden godt modstå dem. Han skulle ikke tro, at han så nemt kunne vinde hver evig eneste gang. ”Du kan ikke modstå det, Bummie..” sagde han med en så charmerende stemme, at jeg blev helt blød i knæene.

 

”Yah, stop I to! I ydmyger mig altså!” jamrede Sodam pludseligt, der ellers havde været så stille.

 

Både Jonghyun og jeg kiggede på hende, idet vi begyndte at grine.

 

”Lad os nu bare komme i gang med at shoppe, turtelduer!!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...