Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
3957Visninger
AA

13. Tre hundehvalpe alene hjemme

 

Vi gik ret tidligt i seng den aften, da det jo var en søndag og Kibum skulle op i skole næste dag. Jeg skulle egentlig også på arbejde, men det var jo i samme bygning, og jeg startede desuden først omkring ni-tiden. Kibum havde sagt, at jeg bare skulle sove videre, da han skulle tidligt op, så han kunne nå at komme igennem hele hans 'morgenskema', som han normalt gik efter.

 

Hvilket 'morgenskema'?


Jeg havde fået lov til at ligge inde hos Kibum i hans seng ved siden af ham. Dog, så skulle jeg holde fingrene fra mig selv. Hvad regnede han mig for? Han var simpelthen så kær, men jeg ville da selv helst gå stille og roligt fremad. Desuden så havde det været ham, der havde kaldt på mig, da vi begge var gået hver til sit, og idet jeg lige havde lagt mig til rette på sofaen, så kaldte han og bad om, om jeg ikke nok ville sove inde hos ham.


”Godnat, Bummie.” sagde jeg efter at have lagt mig tilrette under min dyne.


”Godnat, Jonghyun.” svarede han lige med det samme.


Jeg smilede for mig selv og lukkede øjnene. Kort tid efter kunne jeg mærke noget, der puttede sig ind mod min ryg, da jeg lå med ryggen til min engel. Jeg kunne bare bedst falde i søvn, hvis jeg startede med at ligge med front mod væggen.

 

Pludselig hadede jeg den sovevane.


”Godnat, Jonghyun.” gentog hans trætte, lille stemme lidt efter igen.


Jeg lo kort og træt. ”Godnat, Kibum,” svarede jeg ham, ”kan du være der?”


Kibum stoppede med at rykke på sig og lå så helt stille op af min ryg. Han var helt varm. ”Ne, Mianhae. Jeg kan bare godt lide at have noget at sove tæt op ad. Fylder jeg for meget?” spurgte han.


Aw..

 

”Selvfølgelig gør du ikke det. Sov hvor du vil.” svarede jeg ham, men fik ikke noget svar. Han lød også virkelig træt før, så måske var han faldet i søvn? Lidt efter kunne jeg tydeligt høre, at hans vejrtrækninger var blevet dybere, så ja, han var faldet i søvn.


Jeg faldt i søvn noget tid derefter.

 

Jeg vågnede langsomt næste morgen, da jeg kunne mærke Kibum rykke på sig. Jeg vendte mig langsomt om på ryggen og åbnede langsomt mine øjne op. Han sad op og kiggede rundt, imens han kørte en hånd igennem sit blonde, rodede hår.


Der havde jeg muligheden for at overraske ham; jeg rettede mig hurtigt op og foldede mine arme om livet på ham, idet jeg lynhurtigt lagde mig ned igen med ham tæt ind til mig. Kibum reagerede alligevel hurtigt med en lille, ynkelig og sød lyd, men ellers gjorde han ingen modstand.

 

"Jonghyun! Du gav mig nær et hjertestop!!” 

 

Jeg grinte og kyssede ham på halsen. ”Mian, Bummie,” lo jeg og holdt ham tæt ind til mig, ”skal du allerede op nu?”


Kibum vendte sig i mine arme, så vores ansigter lå tæt. Vi fik øjenkontakt. ”Ne, desværre,” svarede han og foldede sine arme om min nakke og plantede et kys på min næsetip, ”jeg vil meget hellere blive hjemme hos dig.” Han smilede stort til mig.


Jeg grinte. ”Jeg savner dig allerede.” sagde jeg smilende og lukkede øjnene i efter Kibum havde lukket sine i.


Vi lå sådan i et stykke tid, inden Kibum rykkede sig ud af mit greb, selvom jeg så nødig ville give slip på ham. Jeg kiggede op på ham, da han satte sig op. Vi fik øjenkontakt og jeg sendte ham mit hundehvalpeblik.


Kibum strøg mig over mit mørke og lo. ”Jeg skal altså gøre mig klar nu. Jeg er allerede ti minutter forsinket,” sagde han og kravlede ud af sengen. Han gik hen til sit garderobeskab og rodede i det.


Jeg lagde mig ud til kanten og lå bare og betragtede ham. ”Du er virkelig skøn, det ved du godt, ikke?” spurgte jeg smilende, da han vendte sig imod mig igen med et sæt tøj over armen.


”Det ved jeg.” svarede han smilende og tøffede så ud af værelset.


Jeg lagde mig på ryggen og kiggede op i loftet. Hvordan kunne jeg dog være så heldig at have fået ham som min? Han var fantastisk! Nej. Han var perfekt. Jeg smilede som en idiot for mig selv, imens jeg bare lå på ryggen, i hvilket der føltes som flere timer.

 

Jeg havde fået mig noget morgenmad, og gik så egentlig bare rundt og kedede mig. Det var blevet vildt kedeligt efter Kibum var taget af sted i skole. Han havde haft ret svært ved at komme ud af døren, da både jeg og vores to hunde havde plaget ham om, at han godt lige kunne blive i et par minutter mere, men han var stædig og ville helst komme noget tid inden første time startede. Jeg ville ikke ødelægge hans uddannelse, så jeg lod ham gå.

 

Men hvad så nu?

 

Klokken var otte og jeg havde en time tilbage i friheden. Hvad skulle jeg lave? Det var godt nok kun én time, men alligevel. Det kunne jo hurtigt blive kedeligt. Måske skulle jeg bare sætte mig til at se noget fjernsyn eller sådan noget?

 

Efter jeg havde sat mig og fundet noget okay spændende, kom begge hunde løbende hen til sofaen. Gøende. Jeg modtog dem med åbne arme, da de sprang op i sofaen til mig og begge kravlede op i skødet på mig.


”Så, så!” grinte jeg og prøvede at få dem til at blive mere rolig, da de begge begyndte at slikke mig i ansigtet, hvilket bare fik mig til at grine mere. ”I er da godt nok..”


Jeg fik øje på en blyant liggende på stuebordet, som jeg rakte ud efter og tog, hvor så jeg kastede den. Hundene løb straks ned fra sofaen, og idet jeg vendte mit ansigt mod fjernsynet igen, lød der et kæmpe brag i baggrunden; hurtigt kiggede jeg hen på hundene igen, men de var der ikke; i stedet lå blyanten efterladt på gulvet, lige foran en nu smadret vase.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...