Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
4042Visninger
AA

8. Tilbage til "livet"

 

De næste par dage gik med at jeg lå i min seng, da Amber insisterede på, at jeg ikke måtte rejse mig, medmindre jeg skulle på badeværelset eller det var vigtigt. Jeg brød mig overhovedet ikke om, at jeg kun skulle ligge i min seng i snart tre dage. Det var alt for lang tid. Det eneste mine dage egentlig gik med var at jeg stod op, gik i bad og forkælede mig selv lidt med hårkurer, creme, osv.

 

Derefter blev kom jeg hurtigst muligt ind i min seng igen, hvor så jeg fik serveret morgenmad, hvilket bestod af suppe og hostemedicin.

 

Så lå jeg og hørte musik og spillede på min mobil og ignorerede Amber lidt, der talte om alt muligt pladder, ind til jeg skulle have frokost, plus mere medicin. Så spillede og ignorerede jeg lidt videre, ind til min aftensmad, hvor jeg bagefter fik lov til at lægge mig ind på sofaen og se en film.


Da jeg vågnede op den fjerde dag, fredag, havde jeg det okay. Min hals gjorde ikke ondt mere og mit hoved gjorde heller ikke særlig ondt mere. Desuden, så ville jeg i skole, så jeg kunne bare tage et par piller og drikke noget vand, så var jeg på banen igen.


Men tillod Amber nu det?

 

Jeg møvede mig ud af sengen, men forholdte min dyne omkring mig, da jeg forlod mit værelse. Den første nat, hvor Amber havde indtaget min lejlighed, var hun flyttet ind i stuen at sove, da min hosten havde vækket hende for mange gange, fortalte hun, da jeg forvirret trådte ind i stuen den næste morgen og fundet hende ligge på den store sofa.


”Amber?” kaldte jeg, idet jeg trådte ind i stuen.


”Herude!” råbte hun tilbage.


Jeg gik ind i køkkenet, da jeg stødte på en sød duft af pandekager. Gad vide, hvorfor hun lavede pandekager? Og så så tidligt? Jeg rystede lidt på hovedet af mig selv, og gik så over til hende. Jeg stillede mig ved siden af hende og så til, da hun vendte en pandekage.


”Hvad så? Hvordan har du det? Skal vi blive hjemme igen i dag?” spurgte hun og lød helt spændt.


Jeg kiggede på hende og rystede på hovedet af hendes spændthed. ”Jeg har det bedre. Meget bedre,” svarede jeg og smilede lidt, ”vi tager i skole i dag.”


Amber sendte mig et skarpt blik. ”Er du sikker?”


”Hundrede procent sikker.”


”Fint,” sagde hun og fik pandekagen oven på stakken af de andre, ”så tager vi i skole. Hvis du går ned og får dig et bad, så gør jeg klar med din morgenmad.” Hun slukkede for komfuret.


Jeg nikkede og kastede et sidste blik på pandekagerne, inden jeg gik ned på mit værelse og fandt noget tøj. Jeg ville så gerne gøre noget ud af mig selv, nu hvor jeg ikke havde været i skole i tre dage.


Derefter gik jeg ind på badeværelset, hvor jeg gik i bad.

 

”Amber? Skynd dig! Vi skal gå nu, ellers kommer vi for sent!” råbte jeg igennem lejligheden. Jeg stod allerede klar, iført mine varme vinterstøvler, vinterjakke, med halstørklæde og handsker på. Vi ville helt sikkert komme for sent, hvis ikke Amber skyndte sig lidt.


”Ja, ja!” sagde hun irriteret, da hun kom trampende ud i gangen til mig.


Jeg grinte af hende og åbnede døren op. Men idet jeg åbnede den, blev der råbt ”Av! For..-” ude i gangen. Jeg stak hovedet ud og stirrede, da Jonghyun stod og holdt sin hånd over sin næse.

 

Jeg havde smækket døren op i ansigtet på ham!!


”Mianhae, Jonghyun!!” udbrød jeg flere gange, da jeg spurtede ud i opgangen til ham.


Jonghyun kiggede på mig, da et smil kom over hans læber. ”Også godmorgen til dig da, Kibum,” Han grinte lidt, ”haft en god morgen, eller hvad?”


Jeg bed mig i min underlæbe. ”Det må du altså virkelig undskylde,” svarede jeg og kiggede ind på Amber, der var i gang med at tage støvler på, imens hun fniste. Jeg ignorerede hende og kiggede på Jonghyun igen, ”Mianhae! Vil du have en kold pose på eller noget?”


Jonghyun fjernede sin hånd og rystede på hovedet. ”Nej, det går nok,” sagde han og smilede til mig, ”men vi har stadig en aftale i morgen, ikke?”


Jeg nikkede, lidt for voldsomt måske. ”Jo, selvfølgelig!!”


”Godt så,” sagde han grinende, ”vi ses! God dag i skolen.” sagde han og sendte mig et varmt smil, inden han gik ovenpå.


Jeg bemærkede ikke selv, at jeg stod og kiggede efter ham med åben mund, inden Amber gav mig en albue i siden. Jeg vendte mig imod hende og kiggede på hende. Hun fniste, idet hun rakte mig min skoletaske og låste døren, da hun åbenbart havde taget min nøgle. Hun gav mig den tilbage derefter, hvor jeg puttede den i min lomme på min taske.

 

Hele vejen til skolen havde Amber plaget mig med Jonghyun. Hvor ville hun hen med det? Hun havde flere gange spurgt ind til, om jeg var vild med ham eller hvad. Jeg havde bare sagt nej og kigget den anden vej. Hun skulle ikke bemærke min svage rødmen. Den var garanteret ikke særlig tydelig, men alligevel.


”Hvad skal I lave i morgen så?” spurgte hun lidt for nysgerrigt, idet vi satte os ned i klassen.


Jeg havde denne gang fået min vilje, så vi sad oppe foran.


”Det ved jeg ikke,” svarede jeg og kiggede på hendes smilende ansigt, ”han sagde bare, at han havde en idé til, hvad vi kunne lave.” Af en eller anden grund, så havde jeg ikke fortalt hende det, den dag, han havde spurgt mig om det. Hun havde først lige fået det at vide, selvom jeg inderst inde ikke havde kunnet tænke på andet de seneste par dage.


”Fortæl mig alt bagefter!!” grinte hun.


”Ja, ja.” svarede jeg og rystede smilende på hovedet af hende.

 

Selvfølgelig.

 

Hun var jo min bedsteven og vi fortalte hinanden alting. Vi havde været igennem tykt og tyndt sammen, siden vi var små. Vi var altid blevet sammen og da vi var mindre havde ingen kun set én af os, men også den anden. Selv da Taemin, Minho og Jinki var sammen med mig, så var Amber der også, et eller andet sted. Vi var stadig ret afhængige af hinanden, men vi kunne sagtens gøre ting selv nu. Men i al hemmelighed ville den anden nok få det at vide, hvad den ene havde foretaget sig, lige med det samme derefter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...