Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
3963Visninger
AA

22. Jimin, hjemmet og at elske nogen

 

Jeg var den der slap vores ellers fantastiske kys. Selvom jeg sådan havde længtes efter Jonghyun's bløde, varme og perfekte læber, så måtte vi blive nødt til at lade det få en ende. Specielt da min kærestes mor stod og kiggede på os.

 

Jeg regnede i hvert fald med, at det var hans mor.


”Umma, det her er Kim Kibum, min kæreste.” Jonghyun havde taget min hånd i sin egen og hans opmærksomhed var rettet hen på sin mor.

 

Jeg fulgte hans blik og kiggede for første gang hen på kvinden; hun lignede virkelig meget sin søn. Eller, hendes søn lignede hende virkelig meget. Hendes lange hår var mørkebrunt og bølgede let over hendes smalle skulder. Hun var i det hele taget ret lille og smal. Hvalpe øjnene, som Jonghyun også havde, og gjorde meget brug af, havde selv hans mor. Huden var en flot chokoladebrun en, ligesom sin søns, bare lidt mindre mørk.

 

”Annyeonghaseyo, fru Kim,” sagde jeg med en ret lille og ynkelig stemme, ”tak, fordi jeg måtte komme herhjem og overnatte til søndag.”

 

Som tilføjelse bukkede jeg.


”Jamen dog, hvor er du dog høflig!” Min kærestes mor trådte ind foran mig. Et kæmpe smil sad over hendes letrøde læber, ”du behøver skam ikke at være så høflig, sødeste. Desuden, så kan du bare kalde mig for Jimin.”


En svag varm steg op i mine kinder. Jeg var et ret høfligt menneske, specielt overfor mine venners forældre. Jeg havde for længst fundet ud af at det var bedst, hvis man gjort et godt indtryk fra start og man ikke gjorde noget, man senere hen ville fortryde eller sådan noget.


”Mange tak..” svarede jeg hende, stadig med den lille og ynkelige stemme, fordi jeg var så pokkers nervøs.


Nu hvor jeg kiggede rundt, så var deres forgang egentlig ret stor; væggene havde sådan en cremet farve, der matchede til gulvet og til loftet. Der stod nogen maskiner til tøj, samt et bord, hvor der stod nogen varer, såsom flasker, skåle og den slags. Udover det var der også de knager, hvor jeg havde hængt min jakke, og henne i hjørnet, op og ned af en radiator, lå en ret stor hundekurv med en masse puder og tæpper, samt legetøj.


Var lille Roo virkelig så forkælet?

 

Jeg kiggede straks på Jonghyun, da han flettede fingre med mig og trak mig med sig ind i stuen, der lå ind til indgangen. Køkkenet lå ovre på den anden side og længere fremme nede af gangen stod en trappe, der førte til 1. sal.

 

”Her er virkelig flot..” mumlede jeg, da mit blik søgte rundt i stuen; stuens farver havde den samme cremet farve som indgangen. Jeg gættede mig til, at det havde de fleste rum i huset. Der var store, sorte lædersofaer med et stort sofabord ud af træ foran sofaerne. På væggen hang et stor fladskærms TV. Henne i det ene hjørne var et stort anlæg, hvor der ved siden af stod en hylde fyldt af cd'er og dvd'er og den slags. Der var også et par stole og en masse detaljer rundt omkring.


Hvis stuen så bedre ud end Jonghyun's værelse, ville jeg helst foretrække at være i stuen..

 

”Her er stuen så,” sagde Jonghyun efter noget tid, ”lad mig vise dig vores badeværelse! Det store altså. Det lille har bare en håndvask og et toilet. Det er det badeværelse, som vores gæster altid bruger,” Han kiggede på mig med et drillende smil, ”så opfør dig hellere ordentligt, ellers kan du og alle dine toiletting, som jeg ved du har med, få lov til at bo derinde resten af weekenden.”


”Så, Jonghyun, opfør dig hellere ordentligt.” afbrød Jonghyun's mor, Jimin, sin søn.


Jeg grinte over min kærests ansigtsudtryk, der ændrede sig fra drillende til surmulende.


”Du kan vente med at se badeværelset,” mumlede han, da det pludselig ingen betydning havde mere åbenbart, ”kom, lad os gå op på mit værelse, indtil maden er færdig.” Jonghyun trak mig med efter sig ud af stuen og videre hen og op af trapperne.


Af en eller anden grund, så var jeg meget nervøs for at se Jonghyun's værelse. Ens værelse havde jo meget at sige omkring en person. Hvad nu hvis, det slet ikke var som jeg forventede? Hvis det var total ulækkert, rodet, underlige farver og fyldt af mærkelige interesser? På en eller anden måde kunne det godt ligne Jonghyun, men samtidig ikke.


Jonghyun stoppede op foran døren og tog fat i dørhåndtaget. Han så på mig, der så tilbage på ham med mine mørke, kattelignende øjne, der lyste af nysgerrighed. ”Wow, du ligner én, der skal ind og se din største drøm lige nu,” grinte han, ”glæder du dig så meget til at se det?”


Jeg nikkede, idet et kæmpe smil bredte sig over mine læber. ”Ja, faktisk ret meget! Lad os nu bare gå indenfor!” Jeg nærmest skubbede ham til side, tog fat i dørhåndtaget og skubbede døren op;

 

Væggene, gulvet og loftet var magen til som stuen og gangen. Der hang ikke rigtig noget på væggene, udover et stort maleri over sengene, hvorpå der var nogen hunde og så henne ved hans skrivebord hang en ramme med en masse billeder af ham selv, hans hund, hans forældre og en pige, der lignede familien utrolig meget. Skrivebordet bestod af rod, og man kunne lige ane en hvid bærbar under rodet. Der var en stor dobbeltseng, der var helt rodet til af dyner og puder, samt en Roo, der lå midt på sengen. Der var et stort, sort klædeskab, hvorpå der var store spejle på skabslågerne, så man kunne se hele sig selv.

 

”Woah!” mumlede jeg, idet jeg tog mig selv i at stå og stirre rundt med åben mund.

 

”Hvad? Hvad? Kan du ikke lide det?” spurgte han og lød helt nervøs.


Jeg vendte mig og kiggede på ham, idet jeg grinte. ”Nej, det er ikke det,” svarede jeg ham, ”jeg er bare overrasket. Jeg troede, at det ville være mere.. rodet, tror jeg.” Hvad forventede jeg overhovedet?

 

Hans værelse var perfekt..

 

Jonghyun lagde sine arme omkring mit liv og trak mig tæt ind til sig. Jeg lagde mine arme om hans hals. ”Nå, hvor var vi,” sagde han lavmælt, idet han hvilede sin pande imod min og så mig ind i øjnene, ”nårh ja..”

 

Vi begge lukkede vores øjne i, idet vores læber mødtes i et ømt kys. Der gik ikke lang tid, før Jonghyun bed lidt i min underlæbe og jeg lod ham staks få sin tunge ind i min mund. Det føltes simpelthen så rigtigt det her. Så skønt. Så fantastisk.

 

Jonghyun var fantastisk.

 

Kysset varede i lidt tid, inden vi begge måtte trække tilbage for at få luft. Det blev mere dybt til sidst, så det var ærgerligt det skulle stoppe. Endnu en gang hvilede vores pander imod hinanden og vi så hinanden i de mørke øjne.

 

”Jeg elsker dig virkelig højt, Kibum.” hviskede Jonghyun med et så varmt blik, at jeg virkelig kunne føle alt den kærlighed, han sendte ud fra sig.


”Jeg elsker også dig virkelig højt.” svarede jeg ham og gengældte straks hans varme blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...