Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
3965Visninger
AA

20. Hjem til Jonghyun

 

Jeg vendte mig forskrækket mig om; Amber Liu.

 

Et suk forlod mine læber efterfulgt af et smil. Hun trådte ind foran mig og jeg kunne tydeligt se det drillende smil, der hang over hendes letlyserøde læber.


”Amber, han er ikke min loverboy,” svarede jeg og trak på skuldrene, ”han er min kæreste.” Mit lille smil blev straks stort, da jeg simpelthen ikke kunne lade være. Tænk hun ikke engang vidste det endnu!


Der var så meget at fortælle!


”Hvad?! Er han?!” udbrød hun og afbrød min tankegang, ”hvorfor har du ikke sagt det til mig, Kibum pabo?!!”


Jeg grinte og undveg et svagt slag fra hendes knytnæve. ”Mianhae, det ville jeg også have gjort, men du var jo ikke i skole i går og jeg tænkte ikke videre over at skrive eller ringe til dig.” Som sidste punkt på min undskyldning lagde jeg armene om hende.


Amber rystede lidt på hovedet og roede min frisure til. ”Ja, ja, spar mig,” sagde hun grinende, ”men fortæl mig det hele i næste frikvarter så. Eller vent! Fortæl mig det her i timen! Jeg kan ikke vente så længe med at få det at vide!”


Jeg trak mig ud fra hende. ”Seriøst, i timen? Men vi skal have engelsk? Jeg elsker engelsk.”


”Og hvad så? Du kan da bare fortælle mig det på engelsk så.”

 

Skoledagen gik ufattelig hurtig. Inden jeg nåede at se mig om, så var jeg på vej hjem. Jonghyun havde smset til mig et par gange i løbet af dagen om, at han savnede mig og var kommet godt hjem.


Jeg savnede ham allerede så meget..


Jeg låste min lejlighedsdør op og trådte indenfor efter at have taget skoene af. Der føltes helt tomt. Hvordan havde jeg allerede vænnet mig til at bo sammen med ham? Vi boede ikke engang sammen, langt fra. Desuden var vi kun lige blevet kærester.


Men jeg savnede ham allerede så meget og ville ønske, at han ville blive boende hos mig..

 

Der skete intet de næste par dage. Jonghyun og jeg skrev hele tiden sammen og ringede til hinanden og havde lange samtaler om aftenen. Jonghyun foreslog endda, at jeg kunne komme hjem til ham i weekenden og overnatte til søndag, hvor han nok skulle køre mig hjem, så længe jeg kunne tage bussen hjem til ham om fredagen, da han ikke havde tid til at hente mig. Dog skulle han nok stå ved endestationen og vente på mig.
Det blev vi hurtigt enige i.


Langt om længe blev det fredag. Nok fordi jeg havde glædet mig så meget, så havde dagene føltes ekstra lange. Jeg løb rundt i min lejlighed og var hele tiden ved at vælte over Coco. Det tog jeg mig dog ikke af og det så heller ud til at han gjorde. Jeg løb ind på mit værelse og pakkede hurtigt min store, sorte taske, uden at tænke over at jeg selv skulle slæbe den på, ind til jeg var hjemme hos Jonghyun.


Jeg var nu næsten færdig og trak min taske med efter mig ud i gangen, hvor jeg tog jakke og sko på. Der var heldigvis ikke sne udenfor mere, men der var stadig pisse koldt. Derfor tog jeg også et par handsker på og et halstørklæde, der matchede til min jakke og mine sko.


”Vi ses, Coco! Amber kommer om ca. en halv time og henter dig!”


Coco kom straks løbende ud til mig, imens han gøede. Jeg satte mig ned i hug og rakte ud og aede ham en sidste gang for nu. Han skulle bo hos Amber til mandag, hvor hun ville komme med ham igen engang efter skole. Jeg kunne jo ikke tage ham med hjem til Jonghyun og han kunne ikke være selv hjemme hele weekenden.

Jeg forlod hurtigt min lejlighed, da jeg efterhånden var begyndt at få travlt. Det var jo svært at sige farvel til min lille hund. Han peb endda, da jeg gik fra ham.

 

Min lille baby..

 

Hurtigt løb jeg ud af bygningen og ned af fortovet. Heldigvis boede jeg ikke langt væk fra rutebilstationen, så jeg skulle ikke gå så langt.

 

Jeg nåede hurtigt hen til rutebilstationen. Min bus holdt og ventede på mig. Jeg gik derind og satte mig ned bagi, så jeg kunne ringe til nogle forskellige. Jeg skulle have fat i Taemin, Amber og til sidst Jonghyun. Hvad mon han lavede, siden han ikke kunne hente mig? Ikke at det gjorde noget. Jeg var stor nok til at tage bussen selv og så længe han ventede på mig ved endestationen, så kom jeg jo nemt hjem til ham.

 

Nu skulle jeg bare sidde i bus i en time, hvilket jeg meget sjældent gjorde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...