Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
4039Visninger
AA

21. Genforening

 

Tiden i bussen gik så stærkt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte turen, inden jeg skulle til at gøre mig klar til at stå af bussen. Jeg tog min taske med mig og trådte ud efter en ældre dame, der skulle af samtidig med mig.


Og ganske som min søde kæreste havde lovet, så stod han lige så pænt og ventede; det så dog ikke ud til at han vidste, hvilken bus jeg kom med, siden han stod et stykke væk og lignede en forladt hundehvalp.

 

Måske var han først lige ankommet?

 

”Jonghyun!” råbte jeg på min vej over imod ham.


Jonghyun vendte straks blikket imod mig og et kæmpe smil dukkede op på hans læber. Han løb det sidste stykke hen til mig og omfavnede mig med sine stærke arme. ”Kibum! Omo, hvor har jeg dog savnet dig!”
Jeg havde for længst smidt min taske og stod nu også og krammede mig tæt ind til ham. ”I lige måde! Jeg har ikke tænkt på andet end dig den seneste uge! Jeg er så glad for at være sammen med dig igen.” svarede jeg ham.


Jonghyun gav slip på mig og smilede varmt til mig. Han rakte ud og tog min taske med sin ene hånd og tog derefter min ene hånd med sin anden. ”Min bil holder lige herhenne.” sagde han og trak mig med sig derhen.
Jeg fulgte smilende med ham.


Jonghyun låste bilen op, inden han åbnede bagagerummet og stillede min taske derind. Syntes han slet ikke, at den var tung eller hvad? Sikkert ikke med de overarme, han havde. Jeg satte mig ind i bilen og kiggede på Jonghyun, der satte sig ind foran rattet.

 

Jeg havde ikke tænkt på selv at få kørekort – i hvert fald ikke lige nu. Det med kørekort og bil havde aldrig rigtig interesseret mig og siden min far havde været i en mindre ulykke i bil, dengang jeg var yngre, så havde jeg slet ingen interesse i at få kørekort.

 

”Havde du en god tur hertil? Jeg er ked af, at jeg ikke kunne køre hjem og hente dig, men jeg måtte ikke tage nogen steder hen, før jeg havde handlet ind. Jeg måtte nød til at gå ud og handle ind og skynde mig hjem til min mor igen med varerne, da hun sådan insisterede på at lave mad til dig.” Han grinte og kørte ud fra parkeringspladsen.

 

Jeg kiggede smilende på ham.

 

Sikken sød tanke af hans mor!

 

”Ja, jeg havde en fin nok tur hertil,” svarede jeg og kiggede ud af forruden, ”tiden gik så stærkt, så jeg bemærkede ikke, at der allerede var gået omkring en time, da jeg ankom hertil.”


”Det var godt. Jeg er glad for din lille rejse gik godt.”

 

Jeg kiggede på Jonghyun med et kæmpe smil. ”Jeg har sådan glædet mig! Det er så dejlig at se dig igen, Jjongie! Jeg har sådan manglet dig derhjemme. Udover Coco, så er der så stille derhjemme!” Alle mine tanker røg ud af mi i ét.


Jonghyun grinte. ”Jeg har sørme også gået og manglet dig, Kibum,” svarede han, ”det er så dejlig at se dig igen, i stedet for kun at lytte til din englestemme. Jeg er glad for, at jeg endelig kan se min engels skikkelse igen.”


Varmen begyndte at danne sig i mine kinder. ”Du er så sød..” mumlede jeg og så ud af mit vindue.


”Ikke lige så sød som du er.”

 

Køreturen hjem til Jonghyun tog kun et kvarter, højest. Det tog ingen tid og slet ikke, da vi begge sad og talte løs, som om vi ikke havde set hinanden i flere måneder. Jonghyun tog min taske med indenfor og jeg fulgte bare trop.


Hvordan skulle jeg præsentere mig for hans forældre?

 

Jeg tog langsomt mit overtøj af og hang det på en af knagerne, hvorpå der stod 'Gæst'. Dog insisterede Jonghyun på, at jeg ikke hørte under 'Gæst', så han tog mit overtøj og hang det på en af knagerne, hvorpå der stod ”Jonghyun”.


Jeg smilede nervøst til ham og bed mig i underlæben og kunne ikke fjerne blikket fra Jonghyun.


”Du skal ikke være nervøs, Bummie,” Jonghyun tog min ene hånd i sin og flettede fingre, ”jeg er kommet os i forkøbet og har fortalt dem omkring os. Det tog mig godt nok hele ugen at tage mig sammen til det, men jeg fortalte dem det i går aftes. Min mor og min søster tog det rigtig pænt, men min far tøvede lidt. Dog lysnede han mere op i løbet af aftenen.”


Jeg kiggede længe på ham. ”Har de virkelig accepteret os? Så hurtigt?”


Jonghyun gav slip på min hånd og trak mig i stedet ind i et kram, som jeg straks gengældte. Han hvilede sin pande imod min og lukkede sine øjne i. ”Mhm,” brummede han og kyssede mig på næsetippen, ”de har glædet sig til at møde dig.”


Jeg nåede ikke at svare, inden vores læber mødtes i et blidt kys. Det føltes som flere årtier siden, jeg sidste havde mærket Jonghyun's bløde og varme læber imod mine egne. Det blide kys udviklede sig dog hurtigt og blev mere og mere dybt.


Pludselig lød en hosten i baggrunden. ”Sikken pæn måde at præsentere din kæreste på for os, Jonghyun.” lød derefter en kvindes stemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...