Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
3946Visninger
AA

23. Familien Kim om vores forhold

 

Jonghyun's familie var rigtig søde. Søsteren lignede utrolig meget moren, ligesom Jonghyun. Men det var også rigtig tydeligt, at de havde arvet rigtig meget fra deres far. Det lå vidst til familien at have hundeøjne. Søsteren og Jonghyun's øjne var meget ens, samt deres næse. Søsteren, der i øvrigt hed Sodam, havde samme mørkechokoladebrune hud, samt langt og bølget, mørkt hår. Hun var ikke så høj, hvilket måtte fryde Jonghyun, siden han selv var ret lav. Jeg var faktisk den anden højeste, hvilket jeg, på en måde, fandt ret så akavet.

 

Vi havde spist aftensmad og sad nu alle inde i stuen. Siden der var et musikprogram, der kørte i fjernsynet hver fredag aften, så sad Jonghyun og hans far henne i den ene sofa. Jeg fulgte ikke selv med i programmet, men det generede mig heller ikke, at Jonghyun gjorde.

 

Tværtimod.

 

Jeg, derimod, sad henne i en sækkestol sammen med Sodam og deres mor, Jimin, siden de rigtig gerne ville tale med mig og lære mig bedre at kende. Både søsteren og jeg sad på den store, sorte sækkestol, imens Jimin sad i en lænestol, da hun tidligere havde klaget over rygsmerter.

 

”Så, Kibum-ah, du bor selv inde i byen, ikke?” spurgte moren og smilede venligt.


Jeg nikkede. ”Ne, det gør jeg,” svarede jeg og gengældte hendes smil, ”eller, jeg har jo en hund, men jeg bor vel egentlig stadig selv.” Jeg trak på skuldrene.


”Min bror har virkelig god smag i fyre,” sagde Sodam lige pludseligt, hvilket fik mig til at rødme gevaldigt, ”du virker så utrolig sød og du er også virkelig sød at se på, plus jeg tror, at du får let ved at sætte min bror på plads, hvilket er rigtig godt. Han kan være så irriterende nogen gange. Har du oplevet det?”


Jeg var sikkert helt rød i ansigtet og jeg følte, at jeg snart brændte op. Jeg kiggede på hende og rystede lidt på hovedet. ”Ehm, nej.. ikke lige..” svarede jeg pludselig ret så genert.


Både søsteren og moren grinte, hvilket fik mig til at krympe sammen i sækkestolen og smile genert. Mit blik skævede hen på Jonghyun, men han var bare fuldkommen væk i programmet. Han og hans far lignede hinanden virkelig meget på det punkt; de sad begge to med åben mund og lettere lænet frem imod fjernsynet med deres blik klistret på skærmen.

 

”Du er nitten år, ikke?”

 

Jeg kiggede på Jimin og nikkede til hende. ”Jo, det er jeg.” svarede jeg og smilede til hende.


”Kun et lille år yngre end Jonghyun,” sagde hun smilende og kiggede over imod sin søn og sin mand, ”I mødte hinanden i din opgang, ikke? Da Jonghyun kom hjem der om aftenen, så begyndte han straks at fortælle om en blond dreng, som han havde ventet hos til hans far kom. Han fortalte en hel del om dig, Kibum.”


Kunne jeg blive mere rød i ansigtet?

 

Moren smilede varmt til mig. ”Du behøver ikke være så genert, Kibum-ah,” sagde hun smilende, ”det er helt okay. Vi er bare rigtig glade for, at vores Jonghyun har fundet sig en rigtig sød og venlig kæreste. Vi accepterer Jonghyun som han er, om han er til drenge eller ej. Med de ord, så accepterer vi jer begge som I er. Så længe I er glade sammen, så er vi glade.”


Jeg tog mig selv i at sidde og smile som en idiot. ”Tusind, tusind, tusind tak!” udbrød jeg kort efter og havde sådan en stor lyst til at kysse og kramme dem begge to.

 

Men jeg beherskede mig. Det ville være upassende.

 

”Det skal du ikke takke for, sødeste,” svarede Jimin mig stadig med det varme smil, ”bare husk på, at du altid er velkommen herhjemme og når du er herhjemme, så lad som om du er hjemme.”


Idet jeg skulle til at svare lagde et par arme sig omkring mig bagfra og jeg skævede bagud; Jonghyun. Mit store smil sad endnu mere som klistret fast til mine læber.

 

”Ne, bare gør som du har lyst til, Bummie.” sagde Jonghyun og kyssede mig i nakken.


Jeg fik helt kuldegysninger af hans kys. Jeg kiggede helt automatisk op på Jimin, men hun sad bare og kiggede smilende på sin søn og mig. ”Ne.” svarede jeg så Jonghyun med det største smil nogensinde på mine læber.

 

Jonghyun rakte om og kyssede mine læber. ”Hygger du dig? Opfører de sig ordentligt overfor dig?” spurgte han og strøg blidt min ryg.


”Jeg går ud og laver noget varm mælk,” sagde Jimin og rejste sig fra stolen, ”går du med, Sodam?”


Sodam rejste sig fra sækkestolen og sammen gik de fnisende ud i køkkenet.


Jeg vendte mig i sækkestolen, så jeg sad med siden til ham i stedet, så jeg bedre kunne se ham nu hvor han sad på hug ved min side. Jeg var tæt på at vælte, men Jonghyun tog fat i min ene hånd og støttede min ryg. ”Ne! Din mor er virkelig sød og jeg føler mig virkelig velkommen herhjemme. Din noona er også rigtig sød! Selvom de har meget let ved at gøre mig genert, så er de virkelig søde.”


Jonghyun smilede og kyssede mig på siden af mit hoved. ”De havde også glædet sig til at møde dig,” sagde han og flettede vores fingre, ”men vil du med op på værelset? Jeg vil hellere end gerne have dig lidt for mig selv nu.”

Jeg kiggede den vej Sodam og Jimin var gået, men kiggede så tilbage på Jonghyun. ”Hvad med din mors varme mælk?” spurgte jeg.


Jonghyun lo. ”Mor kommer nok op med noget til os,” svarede han og hjalp mig med sig op at stå, ”jeg plejer altid at gå derop på denne tid og så kommer hun altid op med noget.” sagde han smilende.


”Arh, okay.” svarede jeg og nikkede lidt.

 

Vi gik op på hans værelse. Jeg gik med det samme hen og lagde mig på maven i hans seng. På en måde var jeg træt, men siden det var min første gang hjemme hos Jonghyun, så havde jeg slet ikke lyst til at ligge stille og ende med at falde i søvn.

 

Jeg drejede hovedet, så min ene kind lå mod hovedpuden, da Jonghyun satte sig på sengekanten. ”Er du træt?” spurgte han og lagde en hånd på min ryg, som han strøg blidt.


”Ani,” mumlede jeg og lukkede øjnene i, ”okay, lidt. Men jeg gider ikke sove.”


”Hvorfor ikke?” spurgte han.


Jeg skubbede mig op at sidde og kiggede på ham. ”Fordi jeg vil være sammen med dig, pabo,” svarede jeg og prikkede ham i siden, ”ville du da ikke også være sammen med mig?”


Jonghyun grinte. ”Jeg vil altid være sammen med dig.”


Vi lagde armene om hinanden og holdt hinanden tæt. Jeg begravede mit ansigt ved hans skulder og lukkede øjnene i. Det var fantastisk endelig at være sammen med ham igen. Jeg havde virkelig gået og manglet ham den seneste uge. Det var så komisk, siden vi slet ikke boede sammen. Der føltes bare så tomt derhjemme uden ham. Jeg brød mig ikke om den tomhed.


Bank, bank.

 

”Jonghyun, jeg har jeres varme mælk med. Jeg stiller dem bare herovre på dit skrivebord.”


Jeg løftede hovedet og kiggede efter Jonghyun's mor. Hun lignede én, der havde ret travlt med at komme ud af værelset igen. Fnisende, selvfølgelig. Og det var tydeligt, at der stod endnu en person ude på gangen, lige så fnisende.


Jonghyun havde vidst også lagt mærke til sin mors og sin søsters opførsel. Han sukkede og kiggede på mig med et par lettere opgivende øjne. ”Tag dig ikke af dem.”


Jeg grinte og lagde armene om Jonghyun igen. ”Det skal jeg nok lade være med. Selvom jeg intet har imod det,” Jeg begravede mit ansigt ved Jonghyun's skulder igen, ”så længe de ikke gør alt det der i offentligheden. Det er bare pinligt..” tilføjede jeg hurtigt derefter.

 

Jonghyun kyssede mig i håret. ”Nå, lad os få noget varmt mælk og så kan vi gå i seng derefter.” Han trak mig ud fra sig og rejste sig op. Han gik hen og tog de to kopper og kom tilbage til sengen igen, hvor han rakte mig den ene kop.


Jeg kiggede ned i mælken, inden jeg tog en slurk af den. Den var ikke varm, kun lunken. Det smagte rigtig godt. De seneste par dage havde jeg endda drukket noget varm mælk i løbet af dagen. Det var jeg begyndt på, siden Jonghyun havde spurgt mig omkring det sidste weekend.


”Du ligner en kattekilling!” udbrød Jonghyun pludseligt.


Jeg så op fra min mælk og kiggede på ham som om han var dum. ”Hvad?”


”Tja, du minder ret meget om et kattedyr i forvejen,” Han lænede sig langsomt frem, og jeg troede i et øjeblik han ville kysse mig, så jeg lukkede øjnene i, men i stedet mærkede jeg hans ene finger køre over mine læber, ”og du har mælk om munden.”


Jeg rullede med øjnene og sagde en kattelyd, hvilket fik Jonghyun til at sidde og hvine af mig og bad mig om at gøre det igen, hvilket jeg nægtede. ”Du er så sær..” mumlede jeg med et smil.


Af og til skulle man ikke tro, at Jonghyun var den ældste af ham og mig. Han kunne være så barnlig nogen gange, men samtidig kunne han også være rimelig seriøs og voksen på de tidspunkter, hvor jeg aller mest havde brug for ham. Jeg elskede ham virkelig. Højere end nogen anden.

 

Kim Jonghyun, du var min verden..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...