Malerfyrens charme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Kim Kibum, Key, er en studerende og bor i en lejlighed sammen med sin hundehvalp. Det er januar, og ejerne af lejlighederne har sat sig i hoved for, at opgangen skal males, inden januar er omme. Key får øjnene op for den yngste af malerne, og hvor godt er det ikke lige, når de kommer til at skulle se hinanden næsten hver dag? Hvordan vil det hele udvikle sig? (- Skal lige siges, at jeg blev inspireret af dette, pga. der er to malere hos mig selv, så da jeg var på vej til skole, dukkede denne idé pludselig op x))

29Likes
166Kommentarer
3964Visninger
AA

15. En overraskelse

 

Jeg ringede selvfølgelig ikke til Jonghyun. Det virkede så sært, at jeg bare ringede for at høre, om vi var sammen eller ej. Han havde endnu ikke sagt til mig, at han elskede mig. Det ville bare gøre det hele mere akavet, hvis jeg så ringede for at spørge omkring vores lille ”forhold”, der måske faktisk ikke engang eksisterede.

 

I stedet ringede Jonghyun pludseligt til mig. Det var der jeg så, at han havde skrevet til mig, hvilket jeg fuldstændig havde glemt alt om. Der var ca. ti minutter tilbage af frikvarteret, inden jeg skulle ind til næste og sidste time. Jeg tøvede overhovedet ikke, inden jeg besvarede opkaldet med et stort smil over mine læber.


”Yoboseyo!” sagde jeg stort smilende.


Bummie! Jeg forstyrrer vel forhåbentligt ikke, vel? Jeg har selv pause lige nu,” plaprede Jonghyun løs i den anden ende af telefonen, ”hvad laver du? Jeg savner dig helt vildt! Forresten, så vil min far rigtig gerne møde dig! Jeg har dog endnu ikke sagt, at vi er et par-”


Der var den; et par.

 

Mente han virkelig, at vi var i et forhold? Jeg kunne mærke mine kinder langsomt blive røde. Jeg var i et forhold! Og ikke med hvem som helst, men ham jeg elskede så højt!

 

Elskede jeg ham?


Bummie? Kibum?


”Jeg er her.” forsikrede jeg ham med en lille stemme, da han havde revet mig tilbage til virkeligheden. Elskede jeg virkelig Jonghyun? Det startede med en lille, varm følelse og nu til at elske? Kunne det være sandt?


”.. Jonghyun?” spurgte jeg stille.


”Ne?” svarede han med en smule bekymring i stemmen.


”Jeg.. ikke noget. Det kan vente. Jeg skal ind til time.” Jeg rystede kort på hovedet og sukkede tungt. Hvis jeg virkelig havde tænkt mig at spørge ham, nu her, om han elskede mig, så skulle det ikke foregå over telefonen. Det ville bare være for lamt og jeg ville helt sikkert fortryde det senere ude i fremtiden.


Hvis der blev en fremtid med Jonghyun.


Okay. Vi ses, Bummie. Jeg venter på dig herhjemme, når du kommer hjem.

 

Så lagde han på.

 

Jeg havde slet ikke talt med Amber hele dagen, men hun havde heller ikke været i skole. Alligevel så kunne hun nu godt have skrevet til mig. Taemin havde vidst opgivet at komme i kontakt med mig, siden han hverken kiggede på mig i timerne eller prøvede på at sætte sig ved siden af mig. Han havde vidst forstået, at jeg ikke gad ringe og spørge Jonghyun, hvilket så ud til at 'såre' ham.


Desuden, så havde jeg jo egentlig allerede fået svaret på det, så måske skulle jeg bare fortælle det til Taemin, inden vi fik fri? Der var kun ti minutter tilbage af engelsktimen, så jeg kunne stadig nå at fange ham, inden han tog hjem.


Det ville jeg gøre.

 

Da timen rejste jeg mig op og tog min jakke på, imens jeg holdt øje med Taemin, så han ikke bare gik. Jeg tog min taske, da jeg havde sat og pakket sammen i slutningen af timen, så jeg kunne jeg klar på at gå over til ham.
”Taemin?” sagde jeg smilende, idet jeg trådte ind foran ham, imens han stod og pakkede sammen.

 

Taemin kiggede op fra sin taske og kiggede på mig. Lige med det samme begyndte han at smile stort. ”Ne? Hvad er der, umma?” spurgte han stort smilende.


Jeg kunne ikke lade være med at fnise for mig selv. ”Jonghyun ringede til mig, inden timen startede og han sagde, at.. at ham og mig.. er et par..”

 

Jeg hviskede sidste del, hvilket jeg ikke helt forstod, men det kom ikke ud andet end en hvisken. Måske var det fordi, at jeg automatisk vidste, at jeg hellere ville have råbt det ud, da jeg var så lykkelig?


Taemin smilede større end nogensinde før, idet han løb om til mig og omfavnede mig. ”Hvor er jeg dog glad på dine vegne, hyung!!” råbte han.


Jeg grinte og holdt ham tæt ind til mig. ”Også jeg!!”


Vi stod i noget tid og holdt om hinanden, imens vi hvinede; lidt ligesom små skolepiger. Vi gav så endelig slip på hinanden, da vi var de sidste tilbage i lokalet – med undtagelse af Minho. Han og Taemin skulle sikkert være sammen, ellers ville han have gået pga. hans sportstræning hver anden dag efter skolen.


”Er I færdige nu?” spurgte han, da det gik op for mig, at han stod ved siden af os og kiggede på os.


Jeg rakte ud og rodede i Taemin's gyldne hår, inden jeg kiggede på Minho og smilede til ham. ”Vi ses, I to,” sagde jeg og sendte Minho et dræberblik, inden jeg så på Taemin, ”pas nu godt på hinanden, OK?”


Så forlod jeg skolen og derefter skolens grund. Heldigvis for mig boede jeg ikke særlig langt væk fra skolen, så jeg skulle heldigvis ikke gå særlig langt.

 

Jeg brød mig ikke om at gå.

 

Men så var det at jeg fik øje på to hunde, der kom om hjørnet forenden af vejen, jeg var på vej nedad. Derefter kom ejeren; Jonghyun.


Jeg løb nærmest ned af den lille bakke og direkte i armene på ham. ”Jjongie!” hvinede jeg som en lille tøs, da jeg først havde lagt mine arme om hans hals.


Jonghyun holdt mig tæt ind til sig og grinte lavt. ”Haft en god dag, Bummie?” spurgte han.


Jeg begravede mit ansigt ved hans skulder og lukkede øjnene i. ”Jeg har savnet dig,” svarede jeg ham, ”hvad laver du her? Ville du have hentet mig eller hvad?” Jeg trak mig lidt ud fra ham, så jeg kunne se ham ordenligt.


Jonghyun grinte. ”Ja, faktisk,” sagde han, ”jeg fik tidligere fri, så jeg ville hente dig. Jeg har en overraskelse til dig, som jeg ved, at du vil elske!” Han trak mig ud fra sig og tog i stedet min hånd med sin frie og flettede fingre med mig, ”kom!”

 

Så trak han mig og hundene efter sig, med ned i gågaden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...