Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3480Visninger
AA

9. 9. december

Den tunge røg gjorde det svært at trække vejret. Det rev i halsen og helt ned i lungerne. Øjnene løb i vand. Hun måtte tage fat i en af drengene foran hende – det var umuligt at se hvem – for ikke at forsvinde i mængden. Med venstre hånd gned hun sine øjne. Bassen brølede så voldsomt, at det næsten forstyrrede hjertets rytme. Ikke mærkeligt at folk hvert år dør til Qlimaks i Holland, tænkte hun, mens hun hostede og stammede grebet om skjorten som hun holdt fast i. Kroppe skubbede fra alle sider. Det var mennesker som dansede. Gned sig op ad hinandens svedige hud. De dansede i takt til musikkens hårde slag. Hænderne var overalt, som om ingen andre var i lokalet sammen med dem. Deres blikke var sløve af den høje promille fra de mange øl, som konstant blev langet over bardisken. Enkelte tabte deres glas, og var nødt til at vente atter tyve minutter i kø, for at få et nyt. En stor hvid blitz begyndte at blinke fra diskotekets store opsæt af farvede lys. Mørke. Blitz. Mørke. Blitz. Som om tusinde paparazzier havde indtaget diskoteket, og nu trykkede løs på deres store kameraer.
I den bagerste del af diskoteket var der mere plads. Røgens tåge forsvandt langsomt. Nathalia kunne endelig se, hvem der var hun havde holdt fast i. Det var Zayn. De fire andre drenge sad allerede ved et rundt træbord. Ved siden af Niall genkendte Nathalia hurtigt Mathilde. Det lange lyse hår var flettet til venstre side. Hun havde en stram mørk kjole på, og et par høje stiletter.
- ”Hej Nathalia!”, udbrød Mathilde da hun fik øje på hende.
Hun rejste sig fra bordet og gik så hurtigt stiletterne tillod, i retning af Nathalia.
- ”Hej! Hvor er det godt at se dig! Du ser fabelagtig ud i den kjole”.
- ”Tusind tak. Jeg fik den i fødselsdagsgave af Niall”
Hun trak den ene strop af skulderen og viste mærket indeni frem.
- ”Chanel”, hviskede Mathilde med et lusket smil.
Derefter løftede hun højre fod, og Nathalia genkendte straks den røde hæl på stiletterne. Louboutin.
- ”Niall fortalte, at du skal være her hele julen? Spændende! Louis har snakket SÅ meget om dig siden sidste sommer”.
Mathilde sendte Nathalia et smil og kiggede sig over skulderen. Smilet blev forvandlet til en tvivlsom mine.
- ”Men ehm, hvis du er kommet i håb om, at Louis stadig har de samme følelser for dig, som jeg ved han havde sidste år, så skal du nok snart i gang. Kan du se hende den mørkhårede pige, som lige nu sidder ved siden af Harry?”
Nathalia kastede et blik mod bordet og nikkede.
- ”Hun hedder Eleanor. Harry præsenterede hende for Louis under deres sidste koncert på The O2, og jeg må ærligt indrømme, at de har tilbragt mere tid sammen på det seneste, end selv Niall og jeg”.
- ”Jeg er ikke kommet i håb om at alt vil være det samme”, løj Nathalia.
Hun mærkede hvordan en knude langsomt voksede i hendes mave. Det føltes som om den forsøgte at kvæle hende indefra. Hun havde mest lyst til at hamre sig selv i hovedet med hænderne, men beherskede sig i sidste sekund. Da hun igen kiggede mod det runde træbord, smilede Eleanor sødt til hende. Hvordan skulle hun nogensinde kunne måle sig med en pige som Eleanor? Hvor havde hun dog været en idiot. Kinderne blev røde af jalousi, øjnene løb i vand og hun følte at hendes krop var klar til at eksploderer hvert sekund.
- ”Selvfølgelig er du ikke det”, sagde Mathilde og lagde armen om hende, inden de gik mod baren.

Det ene jordbær-shot efter det andet blev skyllet ned i en hurtig bevægelse. Nathalia og Mathilde skreg af grin i baren, selvom de overhovedet ikke kunne høre hvad hinanden sagde. Endnu et shot. Denne gang var det blåt. Mathilde skar en grimasse og gjorde tegn til en high-five. Klask!
Hele rummet begyndte at snurre for Nathalia. Pludseligt så hun dobbelt, hvilket fik hende til at grine endnu højere. Hun fornemmede kun svagt hvordan hendes mave begyndte at føles spændt på en mærkelig måde. Endnu et shot. Lakrids. Lysene blinkede i alle regnbuens farver, og Nathalia stod med åbent mund og gloede direkte ind i dem. Hendes syn blev yderligere sløret, indtil alt var mørkt. Hun mærkede ikke selv, at hun ramte gulvet med hovedet først.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...