Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3394Visninger
AA

7. 7. december

Da hun hurtigt drejede 180 grader, var hun lige ved at glide på betongulvet, hvor der lå små hvide snemasser og smeltevand. Det var umuligt at undgå et sted som dette, hvor flere tusinde mennesker hver dag slæbte sne med ind udefra. Hun genvandt balancen og kiggede op. Louis stod lige foran hende og smilede.
- ”Troede du virkelig, at jeg havde glemt dig, fjollehoved?
Nathalia rødmede en smule.
- ”Undskyld at du har måttet vente i”.
Han kiggede på sit store armbåndsur.
- ”… I fyrre minutter, men det er umuligt for mig at komme herind uden at blive stoppet utallige gange. Pigerne er jo helt vilde med mig”.
Smilet bredte sig og nu lyste selv hans øjne op. Hans lange brune hår var endelig blevet klippet. Det var tydeligt, selvom huen dækkede det meste. Han var iklædt en lang sort frakke, som gik ham til knæene. Den havde garanteret været dyr. Nathalia kunne ikke lade være med at grine, da hun opdagede at han stod midt på London station i en dyr frakke, men indenunder bar et par slidte røde natbukser samt sorte tøfler på fødderne.
- ”Det kunne jeg forestille mig. De fire piger bag dig, har allerede opdaget hvem du er”.
Louis kiggede sig over skulderen.
- ”Lad mig tage din kuffert, og så skal vi ud herfra inden helvede bryder løs”, sagde han med et skævt smil.
De småløb side om side, mens de kæmpede sig frem gennem menneskemængden. Flere gange måtte de standse op og vente på, at nogle par fans fik taget et par billeder sammen med Louis. Nathalia havde svært ved at gennemskue, om Louis nød det eller ej. Det var selvfølgelig en stor del, af det som han levede af og elskede, men det måttet være skrækkeligt hårdt og udmattende. Han blev hele tiden stoppet af fans, som ville holde om ham eller kyssede ham på kinden, mens en helt tredje tog et billede eller ti. På hvert eneste billede skulle han smile, og udvise stor taknemmelighed overfor fansene, selvom han måske inderst inde, helst ville skynde hjem til sin familie og nyde julen, ligesom resten af Englands befolkning.
Da de langt om længe nåede ud fra stationen, holdte der en stor sort bil med tonede ruder på parkeringspladsen. Louis fiskede et par bilnøgler op af lommen på den sorte frakke.
- ”Mors bil er til reparation, så jeg blev desværre nødt til at hente dig i min egen. Den er ikke noget særligt, men jeg håber du kan nøjes”.
- ”Det der var forhåbentligt løgn…
- ”Jep!”, grinte han, mens han lagde hendes kuffert i det enorme bagagerum.
Sæderne var beklædt med lys læder. Det var præcis sådan en bil, som man kun så på film eller i reality-shows om de rige i Beverly Hills. Medmindre man var venner med en som Louis, naturligvis.
- ”Har du haft en god tur?
Han kiggede på hende mens han satte nøglen i tændingen.
- ”Jo tak, den var udmærket, selvom jeg hader at køre med tog. De mange stop undervejs giver mig kvalme”
- ”Det skulle du da bare have sagt! Næste gang giver jeg en flybillet”.
Nathalia forsøgte forgæves at tale ham fra det. Det var nyttesløst at diskuterer med ham, for han stoppede aldrig før han fik ret. Ikke engang når han selv indså, at han var helt galt på den. Hun lod ham få sin vilje. Han havde trods alt sagt næste gang.
Da de drejede ind i indkørslen, stod familien allerede i køkkenvinduet og ventede. Alle vinkede så snart de fik øje på bilen. Louis trak hendes kuffert, da de sammen gik op af trappen til døren. Inden han tog fat i dørhåndtaget og åbnede, kiggede han tilbage på Nathalia.
- ”Der er faktisk noget, som jeg har glemt at fortælle”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...