Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3490Visninger
AA

3. 3. december

Tusind tanker kørte gennem hendes hoved. Hun havde fortrudt en million gange, allerede inden den første ventetone lød. Hun gøs. Ville han overhovedet kunne huske hende? Selvfølgelig kunne han det! ”Det skal han kunne”, hviskede hun lavmælt. Nathalia rullede en brun tot hår rundt om venstre pegefinger. Det hjalp lidt på nervøsiteten, og hun gjorde det helt automatisk, når hun begyndte at blive anspændt. Hun var en smuk pige med halvlangt brunt hår. Den brune farve var helt naturlig. Om sommeren var solen skyld i, at hun fik små lyse reflekser i pandehåret, men vidste man ikke det, ville man tro at det var farvet hos en dyr frisør. Trods så mange andre piger på hendes alder, havde Nathalia ikke brug for at farve hår, eller kaste en masse maling i ansigtet hver morgen for at føle sig smuk. Mascara var mere end nok. Hendes øjne havde samme farve som hendes hår, og hendes hud havde altid et gyldent skær, som mange misundte hende for.
En dag for fire måneder siden var hun ligefrem blevet stoppet på gaden i Manchester, hvor en fremmed dame spurgte hende om hun havde lyst til at blive model. Nathalia havde blankt afvist, da hun var sikker på at det bare var en dårlig joke. Damen havde hurtigt undskyldt og var igen gået sin vej, som så mange andre på torvet i byen. Da der ikke sprang mænd med kameraer frem, eller hun senere hørte mere om det, indså hun, at damen måske virkelig havde set noget i hende. Mange ville måske have tænkt, at de havde spildt deres livs store chance for at blive kendt, men det gjorde Nathalia ikke. Hun ville ikke være model. Hun ville være forfatter. Det havde været hendes drøm, så længe hun ikke kunne huske. Lykkedes det ikke, ville hun ikke stoppe med at skrive, men uddanne sig til journalist i stedet for. Det ville i det mindste være et skridt op af stigen.

Ventetonen lød for anden gang. Hun blev så forskrækket, at hun næsten tabte mobilen ud af hånden. Nathalia var forsvundet ind i sin egen lille verden, og havde for et øjeblik fuldstændig glemt hvad hun lavede. På få sekunder var det lykkedes hende at finde på tusind gode grunde til at afbryde forbindelsen. Mobilens overflade begyndte at blive glat i hendes svedige hånd. Hun klemte hårdere om den. Da ventetonen lød for tredje gang, udstødte hun et højt suk. Om det var af nervøsitet eller lettelse, vidste hun ikke. ”Fire gange. Jeg lader den ringe fire gange”. Hendes hjerte hamrede i brystet. Hun håbede på den ene side, at han ikke ville tage den, men på den anden side, ønskede hun bare så inderligt, at han gjorde. Ventetonen lød for fjedre gang. Det var det, tænkte hun, og skulle lige til at trykke på den røde knap, som ville afbryde forbindelsen. Men inden hun nåede det, hørte hun at det skrattede i den anden ende. Ellevild og bange på samme tid, satte hun igen mobilen op til øret, og ventede på at høre Louis’ stemme. ”Hallo?”, lød det i den anden ende. Men det var ikke Louis. Det var en kvindestemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...