Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3476Visninger
AA

22. 22. december

Nathalia fulgte efter Charlotte ud i forgangen. De gik videre op af trappen til første sal og ind på Louis’ værelse. Charlotte gik direkte hen til dobbeltsengen, satte sig på knæ og kiggede ind under sengen.
- ”Den var i hvert fald her da jeg så den sidst”.
Hun lagde sig fladt på maven og kravlede ind under sengen, så kun hendes ben til sidst var synlige.
- ”Her er den! Jeg vidste det!”.
Charlotte kom igen til syne. I sine hænder holdt hun en lille brun skotøjsæske. Et mindre lag støv lå på låget. Hun smilede til Nathalia, og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ved siden af på gulvet.
- ”Er du klar?”.
- ”Åben den for pokker”, svarede Nathalia ivrigt.
Hun var ved at sprænge af nysgerrighed, men da Charlotte langsomt begyndte at åbne æsken, frygtede hun også lidt hvad den mon indeholdt. Louis havde trods alt skjult den langt inde under sin seng, og det måtte der da være en god grund til.
- ”Jeg tror han gemmer den for Eleanor og drengene”.
Charlotte løftede låget helt af. Æsken var fyldt med små stykker papir, billeder og småting. Det var én stor rodebunke, men Nathalia bemærkede hurtigt det lille fotografi som lå under en lappe papir med noget håndskrevet tekst. Hun tog billedet frem og kiggede på det da hun holdt det i sine hænder. Det var fra sidste sommer. Fotografiet viste Nathalia og Louis i London Eye. Louis havde taget det ved at holde kameraet foran dem begge. I baggrunden var solen ved at gå ned over London. Himlen havde et orange skær fra solen, og små lyserøde skyer svævede foran solnedgangen og skyggede for halvdelen. Det var ufatteligt smukt. De smilede begge på billedet. Inden Louis havde taget billedet, havde han en fortalt en af alle sine skrækkelige dårlige jokes. Men lige meget hvor dårlige hans jokes var, så var det umuligt ikke af grine. Utroligt nok.
- ”Det her kan jeg bedst lide”.
Charlotte rakte hende endnu et billedet. Det var det samme som hun selv havde til at hænge på væggen derhjemme. Billedet var fra kanalrundfarten på Themsen.
- ”I ser så glade ud derpå. Det er dejligt”.
Nathalia kunne ikke være mere enig.
- ”Hvordan i alverden har du fundet den her æske?”.
- ”Jeg kom ind på hans værelse en dag hvor han sad med den på skødet. Han blev stiktosset og bedte mig om at gå med det samme. Jeg kunne jo ikke undgå at blive nysgerrig, så da han dagen efter ikke var hjemme, listede jeg herind og ledte i flere timer. Under sengen var det sidste sted jeg kiggede, og der lå den”.
Hun smilede og Nathalia kunne fornemme at den lille lyshårede pige ligefrem var lidt stolt.
- ”Har han aldrig opdaget at du har kigget i den?”.
- ”Ikke så vidt jeg ved. Jeg går altid herind og kigger i den når jeg savner dig”.
Charlotte rødmede en smule og undgik øjenkontakt. Nathalia omfavnede hende og gav hende et knus.
- ”Hvor er du sød, Lottie”.
- ”I lige måde, Natti”.
Deres blikke rettedes igen mod den lille brune æske. Nathalia tog en af de små stykker afrevet papir.
- ”Hvad er det her?”.
- ”Jeg tror det er små digte eller sange, men jeg er ikke sikker”.
Nathalia foldede papiret ud og læste hvad der stod.

Can't believe your packin your bags
Tryin so hard not to cry
Had the best time and now its the worst time
But we have to say goodbye

Cause you were mine for the Summer
Now we know its nearly over
Feels like snow in September
But I always will remember
You were my Summer love
You always will be my Summer love

- “Jeg tror den der handler om dig. Se selv datoen: 24/7. Der var du her”.
Charlotte havde læst med ved siden af. Nathalia sad med rystende hænder og læste teksten igen og igen. Hun var slet ikke i tvivl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...