Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3472Visninger
AA

21. 21. december

Morgensolens stråler trængte gennem de hvide rullegardiner og sendte et blødt lys ind i værelset. Nathalia strakte sin krop. Med hånden for munden gabte hun, mens hun missede med øjnene.
- ”Louis, hvad er klokken?”, spurgte hun søvnigt, da hun vendte ryggen til hans halvdel af sengen.
Hun gned sine øjne med begge hænder og forsøgte langsomt at vænne dem til lyset. Louis svarede ikke. Han sov garanteret stadig.
- ”Louis?”
Hun løftede sin arm og forsøgte at daske til ham. Det eneste hun mærkede var en flad dyne. Langsomt vendte hun sig om. Louis var der ikke. Nathalia satte sig op i sengen og kiggede rundt i værelset. På et ur over den ene sorte reol, den med alle dvd’erne, kunne hun se at klokken var 10.25. Med højre hånd forsøgte hun at rede sit hår en smule, inden hun svingede benene ud over sengekanten. Fødderne ramte det kolde trægulv. Hun gøs.
Da hun åbnede døren til værelset og trådte ud på gangen, kunne hun høre stemmer nedenunder. Hun gik ned af trappen. I stuen fandt hun Charlotte og Johanna.
- ”Godmorgen”, sagde hun smilende da hun trådte ind i stuen, hvor det smukke juletræ stadig stod og pyntede.
Charlotte og Johanna sad med ryggen til i sofaen. De vendte sig ved lyden af hendes stemme.
- ”Godmorgen Nathalia”, sagde de begge næsten i kor.
På sofabordet kunne hun se, at de var ved at lave kræmmerhuse af rødt og grønt karton, som de fyldte med pebernødder og hang på træet. Charlotte smilede op til begge ører.
- ”Vil du være med?”.
Nathalia kunne umuligt afslå. Hun satte sig i en mindre sofa på den modsatte side af sofabordet. Johanna gav hende både karton og pebernødder.
- ”Vi skal hilse fra Louis. Han var nødt til at gå tidligt, men han kommer hjem igen her til middag”, sagde Johanna.
Charlotte lavede en grimasse og himlede med øjnene.
- ”Han skal være sammen med Eeeeeeleanor… og han sagde at det var meget vigtigt”.
- ”Hvornår tog han af sted? Jeg opdagede slet ikke at han gik”.
Johanna tænkte kort inden hun svarede.
- ”Det var omkring 7.30, og det er tidligt for hans vedkommende. Jeg blev så chokeret da han pludselig stod i køkkenet, mens jeg spiste morgenmad. Men som sagt, så sagde han at det var vigtigt, og så spurgte jeg ikke mere ind til det. Han nåede knap nok at få noget morgenmad inden han var ude af døren”.
Johanna rejste sig fra sofaen.
- ”Jeg kører lige ind og handler til i morgen, er det okay? I kan vel godt hygge jer en time eller to indtil Louis kommer hjem”.
Nathalia og Charlotte nikkede. Johanna forlod stuen. De kunne begge høre da hun tog overtøj på og døren smækkede bag hende. Der gik ikke længe før Charlotte sukkede højlydt. Hun lagde sit halvfærdige kræmmerhus på sofabordet og kiggede betænksomt på Nathalia.
- ”Hvorfor er dig og Louis ikke kærester?”.
Spørgsmålet kom lidt som et chok, men Nathalia kunne ikke undgå at smile af Charlottes direkte måde at sige tingene på. Hun trak overvejende på skulderne.
- ”Fordi jeg bor helt i Manchester, Lottie. Det er langt at skulle rejse hver gang for at se hinanden”.
- ”Du kan da bare flytte herhjem?”.
- ”Men hele min familie bor jo i Manchester. Alle mine venner er der også”.
Charlotte rynkede på panden mens hun tænkte. Pludselig lyste hendes ansigt op.
- ”Louis kan bare købe et hus til din familie! Mor siger at han har råd til alt, og du kommer aldrig til at savne dine venner, for du må altid komme og være sammen med mig! Jeg finder nye venner til dig”.
Det var tydeligt at se, at Charlotte selv mente at det var verdens bedste idé.
- ”Det lyder som en rigtig god idé, men Louis kan slet ikke lide mig på den måde”, sagde Nathalia og kiggede ned i bordet, da hun fornemmede den så velkendte stikkende fornemmelse i maven.
Charlotte kiggede undrende på hende.
- ”Hvorfor tror du ikke det?”.
- ”Han er vel sammen med Eleanor?”.
- ”Hun er slet ikke noget for ham”, sagde Charlotte bestemt. Nathalia kunne ane en smule vrede i stemmen.
- ”Desuden ved jeg at Louis kan lide dig på den gode måde”.
Nathalia løftede blikket og kiggede på Lottie.
- ”Hvordan ved du det?”
Charlotte sendte hende et lumsk smil.
- ”Du lover ikke at sige noget til Louis! Han slår mig ihjel”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...